tirsdag den 29. december 2009

Nixen bixen

Det gider jeg så ikke igen. Det der familiejul. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen.

Prøvede ellers at gå ind i projektet med det åbneste sind og de laveste forventninger og alligevel blev det bare overhovedet ikke hyggeligt.
Så måske man allerede nu skulle prøve at planlægge sig ud af julen 2010? Skiferie er oplagt; to uger på en italiensk alpetop med god mad og sne og italienere.
Eller solferie? Måske et par uger i noget Thailand ville være smart. Sådan rejse lidt rundt og bo nogle dage på nogle forskellige resorts og shoppe noget kopi i Bangkok.

Vil under alle omstændigheder være langt væk fra stressede forældre og kuldrede børn. For det er der ikke meget jul over.

tirsdag den 22. december 2009

What to blog.. what to blog..


Har nærmest efterhånden præstationsangst når jeg sætter mig i stilling til endnu et sindsoprivende og verdensændrende indlæg i bloggen. Som jo fylder meget i de 5-til-10 mennesker der læser den sporadisk. No offence, overhovedet. Jeg er glad for at du læser. Jeg er bare kynisk af natur. Som du måske har bemærket?


Ville meget gerne skrive noget sjovt og vedkommende om det, der sker lige nu. Men faktum er at der ikke sker så meget. Udover et "snekaos" (15 cm sne.. femten..) i Danmark som måske/måske ikke bliver ufrivilligt skyld i at jeg skal fejre jul i en strandet bus 888 et sted i nordsjælland. Eller i Kastrup lufthavn. Hvilket jeg helst vil, hvis jeg selv må vælge.


Allerhelst vil jeg gerne vælge at være glad og overskudsagtig onkel, der pissegodt gider rulle en snemand og kælke og lege indenfor. For det gider jeg. Faktisk gider jeg det lidt mere end at skulle snakke med de voksne. Mest fordi der er så meget der er usikre samtale emner. Det er jo rent ud sagt et konversationelt minefelt, og så meget energi har jeg simpelthen ikke. Kan jo ikke engang spørge hvordan det går på arbejde, uden at træde nogen over tæerne. Men sådan er det vel hos alle? Sådan lidt anspændt og småbesværlige familierelationer? Eller er jeg helt på meget egen mark?

Kan på den anden side overhovedet ikke overskue at ignorere og fake-smile mens jeg slalom'er mig udenom pinlige tavsheder og flakkende blikke, fordi vi så sjældent er sammen og den gode stemning ikke skal ødelægges. Det kan jeg ikke. Kommer omvendt heller ikke til at militærforhøre alle ved bordet med lampe i ansigtet og forvrænget stemme. Tror bare ikke jeg gider holde igen, hvis der er noget jeg gerne vil have svar på. Og så er det sådan set op til de andre om det skal blive pinligt, eller om der skal åbnes op for noget positiv dialog.

Så alting ikke er så hemmeligt.


Nu ser vi.. Ellers bliver det snemænd og kælketure 24-7!


søndag den 20. december 2009

Leave Brittany alone..


Hvad sker der lige med at folk render rundt og dør hele tiden? Sidste nye skud på denne ret så dystre stamme er Brittany Murphy, som 32 år gammel døde af et hjerteanfald i morges.

32?? Det er altså lige om lidt! Så er et jeg begynder at overveje om der var nogen grund til den pensionsopsparing, som jeg for få dage siden alligevel oprettede. Shit, altså!

Blir helt ked af det. Stakkels Brittany. Ku godt li hende. Sådan i film. Så hende første gang i Clueless hvor hun spillede den kiksede pige, der bliver made-over.

Og nu er hun så død.




fredag den 18. december 2009

torsdag den 17. december 2009

Reklamer – Nej tak. Husdyr – ja for fanden!

Selvom al fornuft siger nej, så synes jeg simpelthen det ku være så hyggeligt med en hund herhjemme. En der vil lege og snakke og klappes hele tiden og som elsker mig fuldstændig betingelsesløst – også efter at jeg dypper dens snude i egen lort, som jeg har hørt at ham skal for at opdrage dem. Eller er det 90eragtigt?

Ja, det er skidesynd at ha hund i en lille lejlighed i byen. Ja, det er synd at den bare skal være alene hjemme hele tiden. Ja, det er dyrt og åndssvagt med hundebørnehave.



Men se den! SE! Hej!!!



Nej. Det må vente til jeg flytter ud i forstæderne i noget hus nær (egen) skov og strand. SÅ skal den ellers også bare ha! Køber 4 så! Og en mini-gris. Det lover jeg!

onsdag den 16. december 2009

Et pletskud fra... hvem?

Hvornår opfinder man en maskine eller anden application, som kan gå ens nye sko til?
Det gör jo helt vildt ondt at klapre rundt i nyt, hårdt fodtöj? Og det er der garanteret ikke nogen, der diskuttere i FN eller anden menneskerettighedsorienteret organisation? Og lige får löst.

For er det ikke noget de fleste i denne del af verden kender til, har prövet eller lider under as we speak? Går der med ömme födder og tilplastrede skarvesår på en og anden häl og tå.


Nogen må göre noget! Eller oprette noget afdragsordning så man kan ansätte nogen til at gå ens nye fin-sko eller vinterstövler til.

Jeg kunne i hvert fald godt lige bruge en omgang gåen til. Har mögondt efter flere dage i nye pusselanker!


Men pänt ser det ud (hvis man ikke kigger under strömpen)!

tirsdag den 15. december 2009

Red verden - uden pension


Ja. Let's face it! Det er på tide at tænke på hvad der skal ske når jeg bliver gammel. Som om det ikke var hårdt nok at smile sig igennem en 30årskrise, skal jeg nu også smile mig igennem pensionsopsparingens jungle - igen!
For jeg har jo snakket pension med en dame tidligere i forbindelse med arbejde. Forstod ikke så meget af det hele, men en ting gjorde indtryk:

Kvasipædagogisk forklarer hun hvordan pension fungerer; at der overfører penge fra min løn til en opsparing, hvor pengene fordeles i fonder til den dag jeg fylder 65 og får rådighed over beløbet. Dette kan så fordeles frit over perioden i alderen 65 til 79.

Det studser jeg lidt over, og spørger så: Hvad sker der så efter 79?
Svar: "Statistisk set: Ingenting!"

Ok.. statistik set er jeg død efter 79. Og hvis jeg stiller mine shelltoes endnu tidligere, lad os sige som 70årig, har jeg 5 gode år med masser af penge. Problemet er så, hvis jeg lever længere og pengene er brugt.

Så vil man så det? Hvad er alternativerne? Ministerpensionen og den kongelige gage er ret god.. Eller kan man melde sig til noget a la Armageddon eller Deep Impact, og så bare give sit liv for at redde verden? Så slipper man for at tænke på pension OG får samtidig en statue eller en vej opkaldt efter sig.

Hm.. hvem ringer man til? Bruce Willis? Tom Hanks? Obama? Hvem?

mandag den 14. december 2009

Træt mand


Men ingen mere træt end min bette mand. En øl og en portion lasagne og væk var han.

Sød!

fredag den 11. december 2009

Læs en bog


BØGER, JEG NOK ALDRIG FÅR LÆST:

  • De sataniske vers (ved bare jeg aldrig kommer til den)
  • Hobitten, Ringenes Herre Trilogien eller andre bøger af Tolkien (ser filmen)
  • Sara Palins biografi (selvom den sikkert er god at grine af. Men nægter at bidrage til salgstallet.)
  • Arek Onyszkos biografi (dumme mennesker gør dumme ting)
  • Baronessen går i køkkenet af Caroline Flemming (Hvorfor?!)
  • Koranen (når så mange muslimer ikke selv har læst den)
  • George W Bush biografi (enough with the idiot)
  • Manual til mænd med sure koner af Mads Christensen (dels fordi jeg ikke helt er målgruppe (eller?) og dels fordi jeg ikke kan holde ham ud)


BØGER JEG BURDE LÆSE:
  • Stine Bosses biografi (hun er jo trods alt min chef. Og imponerende)
  • Koranen (for at sige at man har)
  • Kineseren af Henning Mankell (fordi jeg har købt den)
  • The Art of War (fordi alle siger at man skal)
  • ...
..burde der ikke være flere..?

Bar røv og stråhat!



Indrøm nu bare at det er lidt sjovt...

torsdag den 10. december 2009

Den søde juletid

Ak ja.


Så er den over os. Bare det lyder jo ikke særligt positivt: "Julen er over os". Som om vi sådan bliver overfaldet - voldtaget om man vil - af Julen og dens bande; Advent, Pakkekalender og Julefrokost.


Det er ikke nogen hemmelighed at julen ikke er min favorittradition. Og det handler ikke om at jeg har noget imod selve julens budskab eller noget personligt imod Jesusbarnet.. Jeg er heller ikke anarkistisk imod at man mødes i familiens skød. Det jeg ikke bryder mig om er alle de forventninger, der er knyttet til stort set hele december.


Man skal:


A) Julehygge på kommando og deltage i alle julefrokoster og glöggrelaterede arrangementer med både arbejde, skole, fodboldklub, venindekreds og fætterkusinekonstallationer.


B) Købe lave pakkekalender og købe gaver til alle i ens intimsfære, hvad enten man overhovedet skal se dem i julen eller ej. Eller for den sags skyld har set dem hele året.


C) Hygge sig hele d. 24. Også når man mellem 18.00 og 19.00 skal indtage mere mad end man kan spise eller har lyst til, fordi ens mor/svigermor/mormor eller anden mor har stået i flere dage og fået mavesår fordi alt skal være "som det plejer". Derefter skal man så tæve rund om træet og synge "som vi plejer" selvom de fleste synes det mest bare er pinligt. Det er trods alt de færreste familier der "plejer" at synge sammen når de ses. Herefter skal man pakke gaver ud og lade som om man bliver glad for et gavekort på 100 kr til Magasin eller et par boxershorts fra Maverick eller noget andet fis, som man ikke behøver eller kan bruge, og så nogen anden bare har købt for at købe noget. Og SÅ skal vi ellers hygge "som vi plejer" med slik og kaffe og sådan, selvom alle allerhelst bare vil ind og ligge alene i sin egen seng.


Man må for alt i verden ikke:


A) Foreslå at man ikke "bytter gaver" i år (eller alle år)


B) være alene juleaften, da man i så fald for det første er ked af det, ensom og ulykkelig, og desuden fornærmer alle dem der tilbyder at man kan fejre jul hos dem - selvom om det netop er det man prøver at undgå.


C) Foreslå at lave en "alternativ" juleaften uden stress og hvor man selv bestemmer hvad der skal ske og hvornår.


Som sagt og som det tydeligt fremgår: Ikke en stor fan.

Men faktisk synes jeg selve julehyggen er hyggelig; at klippe julehjerter og pynte og lave konfekt og drikke glögg og mødes med familien, men i sit eget tempo, så alle er med og har det godt.

Tænk hvis det kunne være sådan - på selv juleaften? At man ikke skulle gøre "som man plejer" men som man har lyst til!


Utopia? Måske..


onsdag den 9. december 2009

I'm A Survivor..

Er det muligt?

Kan jeg faktisk ha haft svininfluenzaen uden sådan rigtigt at være klar over det?

Har i en lille uge gået og være sådan lidt mat i sokkerne, ør i bolden og generelt fesen i kroppen. Lidt feber, lidt ondt i ørerne, lidt øm i musklerne, men ikke nok til at blive hjemme fra arbejde.

Gad vide hvor mange det er lykkes mig at smitte undervejs. Og om det er overstået? Fortsættelse følger.. måske?

mandag den 7. december 2009

SCHLAGERDAX!

SÅ ruller showet!

Skide være med jul og nytår og alt andet: Nu er det snart Melodifestival!

Sange og artister er offentliggjorte, og traditionen tro (!) falder der en lille kommentar fra mig. Det ved jeg at de elsker! I am a giver! Dog har jeg valgt ikke at kommentere alle - kun de interessante.. eller dem jeg har noget at sig om.

Anders Ekborg "The Saviour": Manden der er Karl Oskar i Kristina från Duvemåla. Synger meget dejligt. Kan kun være en stor ballade! Er årets første sang! Hurra!

Jenny Silver "A Place To Stay": Hun er tidligere dansband og musikalsangerinde. Spændende. Kan blive godt.

Jessica Andersson "I Did It For Love": Hende kan vi li. Hun har vundet før og det plejer at være noget værre pop. Jatak!

Linda Prichard "You're Making Me Hot-Hot-Hot": Dance måske? Spændende..

Ola "Unstoppable": Ham kan jeg faktisk godt li! Sidst var jo stort set "You're The Voice", så gad vide hvilket plagiat han stiller op med denne gang.

Salem Al Fakir "Keep On Walking": Kan godt lide "Good Song", men så ikke så meget mer.

Andra Generationen + Dogge "Hippare Hoppare": Forrige år sang de om kebabpizza.. Nu har de så en rapper med.. Diskvalificeret på forhånd.

Andreas Johnson "We Can Work It Out": Gider ham ikke.

Anna Maria Espinosa "Innan alla ljusen brunnit ut" : Det har jeg altså

Alcazar "Headlines": Jubiiiiii! Pooooop! Kan KUN blive godt og sprængfyldt med lysserødt glimmer!

Darin "You're Out Of My Life": Altså.. han er jo kendt og sådan. Men det bliver altså lidt for meget Michael Jackson for mig. Og det er bare ikke fedt mere.

Elin Lanto "Doctor Doctor"
Hende med Money Money i 07. Måske er det samme sang med ny tekst? "I want doctor-doctor.." Hun er småpopulær blandt de unge og en lille poppige. Kan ikke være helt håbløst.

Johannes Bah Kuhnke "Tonight": Godt efternavn! Ellers ingen kommentarer.

Neo "Human Frontier": Ham har jeg mødt. Han er sød og meget poppet og en værre musicalhomo. High hopes!

Pernilla Wahlgren "Jag vill om du vågar": Give us strenth! Trælse, trælse evigt kække kvinde. Men hun siger at det bliver en rigtig schlager.. så.. I'm torn!
Peter Jöback "Hollow": Behøver jeg sige noget her?

Sibel "Stop": Hun er træls! TRÆLS! Nægter at tro at det blir godt!


Den interesserede kan læse mere her


Fake it 'till you make it

Jeg takker for alle de flotte og eftertænksomme reaktioner og cheer-ups på mit indlæg om det at blive 30. Det har været meget interessant læsning og givet mig en masse at tænke over.

I tv-serien Ally McBeal har de stort set alle sammen en eller anden form for neurose eller psykose i store eller mindre grad - hvilket er hele pointen med serien. Almindelige advokatserier som f.eks. "Advokaterne" (nynner titelmelodien inde i hovedet og ser bagagerummet med LA LAW smække i for mit indre blik.) er der jo ingen, der gider se mere.

En af personerne i Ally, The Bisquit eller John, har om muligt nok topscore hvad glæder neuroser og kurioser, og et af hans små finurligheder er hans fake-smile. Hvis noget bliver for meget; nogen bliver vred på ham eller fornærmer ham eller hvis han er presset, smiler ham bredt. Godt nok med panik i øjnene, men dog et smil.
Dette fordi han mener at den fysiske bevægelse påvirker hvordan hjernen reagerer. Med andre ord: Hvis man smiler tror hjernen at man er glad. Og så bliver man glad!

Dette er mit nye våben mod ondskab, sygdom, uretfærdighed og mest af alt mod 30årskrisen, som har slået hårdere mod mig end jeg lige troede. Men det er slut nu! Fandme nej!
Jeg er GLAD for at ENDELIG være 30! Det er FEDT og det passer GODT til mig! Det er DEJLIGT og jeg NYDER det!

Faktisk er det ikke så indviklet eller nytænkende og kan koges ned til denne enkle sætning som alle kender:

"Smil til verden og verden smiler til dig"


(*SS*)

fredag den 4. december 2009

Typisk!

Har skrevet et lækkert bloginlæg; gennemtænkt, konsekvent og med både gode assiciationer og point'er.

Men du må vente til at læse det, fordi jeg har glemt det på arbejde!

God weekend!


mandag den 30. november 2009

Om lidt blir her stille..

..om lidt er det forbi..

30 år. Føler mig meget nytårstaleagtig (dronningens, ikke statsministerens). Har lyst til at gøre status og tælle mine velsignelser samtidigt med at jeg gerne bare vil spole tilbage og prøve det sidste årti een gang til. Gad vide hvad jeg så kunne prale med nu?
Cand. etellerandet? Hus? Karriere? Langvarende, vellykket parforhold inklusive hund og kinesisk pigebaby?

Der er mange ting jeg ikke har. Ting jeg ikke har taget og beholdt. Og ting jeg har valgt fra. Eller valgt at opgive. Jeg har opgivet at blive "noget ved musikken" som min far siger det. Og at være gift. At uddanne mig. Og at bo hjemme i det trygge velkendte. Venskaber har jeg også opgivet. Eller tabt. Alt dette er egentligt ret sørgligt og kræver nogle dybe indåndinger.

Som man siger er der i et hvert valg også et fravalg. Men for mit vekommende har det været et valg i fravalget. Fravalgene. Jeg har valgt at ville noget andet, og det er ikke at forveksle med at give op, selvom det smager lidt af det. I det fleste tilfælde. I andre havde jeg ikke kræfter nok. Men også her var valget at vælge fra. Ikke at ville kæmpe.

Jeg tror på at man skal gøre hvad man har lyst til og hvad man synes er rigtigt. Også selvom det betyder store ofre og at man skifter fokus og mål. Og måske ikke bliver den man troede man skulle blive. Mest af alt vil jeg gerne være et lykkeligt menneske; men hvordan sådan et ser ud, det ved jeg ikke. Igennem tiden har det set meget forskelligt ud og haft meget forskelligt tøj på. Noget smartere end andet.

Og nu er der allerede gået 30 år. Det er altså mange. 30. Jeg har lært en masse. Oplevet en masse. Elsket en masse. Grædt en masse. Råbt en masse. Og grinet en helt masse.

For selvom stemningen lige nu er mere end almindelig vintermelankolsk og nytårsagtig, så er jeg et heldigt menneske. Selvom jeg ikke har fået alt hvad jeg pegede på. Jeg er velsignet med fantastiske mennesker, der hopper ind og ud af mit liv. Som giver og tager og lærer mig vigtige ting. Visse er med mig i mange år. Nogle hele mit liv. Andre kun et øjeblik. Men alle har de en ting til fælles: De kender mig!

Og det gør mig heldig. Måske også lidt lykkelig.

Så bring on the 30s! Jeg har hørt at det skulle være en god alder.



(..Om ikke andet så er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at gå med slips.)

lørdag den 28. november 2009

Kebabrulle?

Igår udfordrede jeg fire af drenge fra jobbet til at spise kebabrulle til frokost. Årsagen til at jeg kaldte det for en udfordring, er ikke selve det at spise en kebabrulle, men at netop denne rulle er så stor så det stort set er umuligt at spise den.

På ”Tre Kronor Pizza” på Malmskillnadsgatan skulle slaget stå. Forventningsfulde bestilte alle fire en rulle med sodavand og salat til. Selv havde jeg dels spist pizza dagen inden og dels lært min lektie, så jeg bestilte lasagne. Som ikke var så god. Sagen uvedkommende.

Efter 10 minutter kom de, rullerne. Og de var lige så store som jeg husker dem. Der blev også meget stille og det eneste der hørtes var en blanding af begejstrede og opgivende suk.

Resultatet var skuffende: Blot én ud af fire klarede hele sin rulle. Sjovt nok den mindste i flokken. Men som man siger: ”De mindste har de største” …eller hvad siger man? Han optog i hvert fald ca 10 procent af sin kropsvægt og var stolt bagefter.

De andre sukkede og stønnede og jeg synes også jeg kunne ane et skulende blik eller to.. mod mig! Som om det var min skyld?! Jeg sagde jo bare at de ikke ku og grinede af dem..


fredag den 27. november 2009

Omvendt psykologi


I går havde jeg en hyggelig aften med øl og mad på en moderne italinensk konceptresturant med en ven.

Han fortalte at han havde modtaget en regning fra et opkrævningsfirma. Et firma der lever af at sende fakturaer. Det gør jo i princippet de fleste firmaer, men dette har intet produkt. Af andre firmaer opkøber de så ubetydelig, manglende betalinger som firmaet selv ikke gider bruge tid på. Opkrævningsfirmaet tjener så deres penge på at tillægge gebyr efter gebyr og rente på dette beløb som de så opkræver uskyldige mennesker.

I dette tilfælde drejer det sig om en hospitalsregning fra 2006 på 0,50 kroner. Sygehuset har af gode grunde ikke gjort noget ved dette, da blot en udskrift på et girokort langt overstiger beløbet. Alligevel har de solgt denne ”skyld” og fået måske 25 øre for det.

Resultatet bliver så en regning på følgende


Manglende betaling: 0,50 kr

Renter over 3 år: 1,75 kr

Øreafrunding: 0,25 kr

Tilgode: 2,00 kr

Kredittjek: 100,00 kr

Tidligere rykker: 100,00 kr

Håndteringsgebyr: 50,00 kr

Total: 252,00 kr


Husk på at min ven aldrig tidligere er blevet gjort opmærksom på denne manglende betaling.

Så er det jo at jeg, med min store selvretfærdighedsfølelse, hidser mig op på hans vegne og kræver at han ringer og udbeder sig originalfaktura samt kopi af tidligere rykker, hvilke han aldrig har modtaget.

Og så sker det utrolige..

Min ven begynder at forsvare firmaet og sige ting som ”Ja, men det har jo sikkert ret til det” og ”jeg kan jo ikke kræve..” (??!!) Jeg siger at han naturligvis skal maile Forbrugerklagenævnet, som jeg tidligere har haft gode erfaringer med – Ikke at jeg nødvendigvis har fået ret, men jeg har fået konkrete svar på problem og spørgsmål fra en kompetent jurist som ikke laver andet hele dagen. Men nu er han helt gået i opgiver-mode og siger ”nej, men det nytter jo ikke noget” og ”det er bedre bare at få det betalt og glemme det”.

Mit sidste argument, at jo mere han forstyrrer og kræver og bruger tid på det, desto større er chancen for at firmaet dropper sagen – der er jo grænser for administrativt overskud for 250 kroner.

Men nej. Slaget jeg kæmpede for min ven er tabt. Firmaet har vundet hans sjæl med ekstra gebyrer og fuprykkere. Og jeg som troede at jeg hjalp ham, har faktisk hjulpet firmaet.

På den omvendte-psykologi-måde.

Suk..!

onsdag den 25. november 2009

Overtrådt

I går var jeg indbegrebet af den urbane storforbruger: Købte for 1500 kr tøj men fik 200 kr rabat fordi jeg havde en kupon. Var tæt på at købe sko også (som jeg jo er nødt til at have til alt det nye tøj). Købte også en bog. Og julegaver. Købte så meget at ekspedienten udstødte et ”oj” da jeg lagde det altsammed’ op på disken, hvilket trods alt må siges at være en god indikator for overforbrug. De er jo lissom trænede i at tage imod folks penge.. er de ikke?

Efter denne boltren i i-landets herligheder, var jeg så udmattet og sulten at jeg tog et tag i lommen og fandt endnu en kupon frem; denne til en burgerkæde, hvor jeg købte et måltid mad og således fik en burger ekstra. Havde egentligt tænk mig at finde en single-plads ved vinduet og læse min nye bog, men da alle disse allerede var optaget af andre ensomme overforbrugere (mest piger..) satte jeg mig ved det eneste ledige bord; en 4-personers bås. Og det var her, der indenfor 30 sekunder blev dømt overtrådt. Med stort over!

I den tid det tog mig at gøre kål på en mellem pommes frites, mellem cola og to kyllingeburgere fik jeg det ondeste øje af omtrent 5 mødre som tydeligvis ikke kunne overskue eller acceptere mit overforbrug – Ikke af tøj, penge eller mad, men af plads! Siddeplads! Her skal det siges at der var så relativ høj udskiftning af resturantgæster, så ingen ligefrem behøvede at stå op, men min bås var tydeligvis et meget eftertragtet sted at sidde.. for mødre med favnene fulde af umættede fedtsyrere og overvægtige teenagebørn.

Heldigt at jeg havde min bog at stirre i for at undgå øjenkontakterne, som uden tvivl havde brændt mine hornhinder værre end de tidlige 90ers laserøjenoperationer. Helt naivt troede jeg at det var okay og acceptabel burgerresturant-opførsel at sidde ved et bord der tæller flere stole end højest nødvendigt. Jeg tog fejl og har lært min lektie.

Hellere venter jeg nu til der bliver plads på singlerækkerne end at udsætte mig selv for endnu en kaskade af skuffede, himlende, vrede og dødstruende øjne næste gang jeg har en kupon, der brænder i lommen.


tirsdag den 24. november 2009

Ny energi

Efter at have læste denne herres blog har jeg fået nyt blod på skrivetanden. Her er en mand, der virkelig skriver interessant hverdagsskrubleri og lange betragtninger.
Kender dog mig selv godt nok til at vide, at det aldrig bliver så meget og så struktureret tekst, der skal flyde fra mine nedbidte fingre. Det er jeg simpelthen for flyvsk og ufokuseret til.

Der bliver stadig masser af youtube klip og suk over pæne mænd og sko, men forhåbentligt også nogle flere betragtninger og eftertænksomheder..

Nu ser vi!

søndag den 8. november 2009

tirsdag den 27. oktober 2009

Træt..

Synes altså ærlig talt godt der ku være noget inslusning eller mild optrapning tilbage på arbejdsmarkedet. Er helt ødelagt efter to dages oplæring.
Kan sådan set godt forstå hvordan 7 timers powerpointgennemgang af forsikringsvilkår kan slå pusten ud af mig, men er overrasket over hvor hurtigt jeg glemmer hvordan det er at gå på arbejde.

Det er vintertidens skyld! Det er jo nat fra kl 15 nu. Dårlig opfindelse!

torsdag den 22. oktober 2009

Lige for en kort bemærkning

Er det meget pinligt hvis man har ringet ind til tvquizzen 2 gange..? Når nu man ku vinde 35.000 og 10.000 hvis man svarede forkert? Og når det nu var opkast-Eva som var vært..?
Har i hvert fald alt for meget fritid! Svært når man sådan er fyret med løn.


Status:

Er blevet forladt af Joan
Er blevet ansat af Moderna forsikring/tryg vesta (starter mandag)
Er færdig med ombygning og har nu ret lækker 2værelses og en betydelig værdiøget lejlighed.
Er stadig forelsket
Har faktisk kun meget små problemer selv.

Så. Stort set alt i plus!




tirsdag den 18. august 2009

mandag den 17. august 2009

Sidste uge på job

Endnu engang er nedtællingen igang mod afslutningen på endnu et job. Er både med vemod og lettet hjerte at jeg skuer mod enden på min monster-karriere. Netop her lå jo problemet. Muligheden for karriere og udvikling i firmaet forsvandt jo langsomt men sikkert i løbet af de sidste års tid, så det er den rigtige beslutning at gå videre.

Kommer dog til at savne mine fantastiske kollegaer! Meget!

Skal se til at reklamere for MAYBEBOP. Er man bare en anelse positivt indstillet på mande-acapella, er dette et must. Og så er det på tysk! Også godt! De er at finde på Spotify og her

tirsdag den 11. august 2009

Paragtig

Det er dejligt! Sådan meget hurtigt og meget intensivt, men dejligt. F er fantastisk! Opblæst, provokerende, sarkastisk, møgirriterende og fuldstændig uimodståelig..
Eneste minus er at vi har samme frisure, så nu må jeg hellere se at blive klippet. Har sådan set også haft samme frisyre i et halvt år nu. Enough is enough.

Arbejdssituationsupdate:

Stopper snart på Monster og starter derefter på Nordic Entertainment hvor jeg skal projektlede julegalla i Danmark. Glæder mig voldsomt meget, er nervøs og ved at det blir en fantastisk udfordring.

Hvad ellers? Jo! Mens alle andre var til Madonnakoncert i Göteborg i lørdags, var jeg, F og hans possy ude og sejle i kajak på Stockholms søer. Fire timers sol, vand, vind og godt selskab. Håber jeg scorede nogle points der. :)

Hvordan går det med dig?

lørdag den 1. august 2009

Nyt job

Ja, nu jeg er igang kan jeg jo også lige fortælle at jeg har fået nyt job.
Skal projekte det her hele efteråret.

Pral!


Se i øvrigt lige min lillebror ( i sort skjorte)! Er han ikke pæn? Og lige blevet student! Så stolt så..


Piiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip

Selvfortjent og velfortjent tinitus - som jeg håber er midlertidig - har en fest i mit indre øre. Så meget så jeg næsten gik i panik, da mobilen ringede og laaaarmede! Igen min egen skyld; ku jo bare lade være med at have de to indiske piger til at synge ringetonen.

Nå. Men så nåede man så også at være med i en pride parade inden man fyldte 30. Check. Den observante læser kan ane undertegnede til venstre i færd med at fikse håret.. som sædvanligt. I forgrunden ses mini-Mia og ved siden af hende Sean og Magnus.
Det var sjovt, men ikke sådan det fedeste i verden. Følte mig mest lidt til skue, hvilken sådan set er hele formålet. 

"Vink nu til homomanden, skat"

Lavede også en "Call me" med tommel og lillefinger til en meget nydelig ung mand. DET syntes han blonde kæreste så slet ikke var morsomt... hehe. Nogle mennesker er helt blottet for humor.

Imorgen står den på hygge med F (har jeg fortalt det? Jeg har vist sådan fået en kæreste. I know! Det er crazy!) og nøglehentning for de nye danskere som indtager stockholm.

lørdag den 25. juli 2009

Logget ude

Det kan man da ikke byde folk! Bare fordi jeg ikke lige kunne huske mit password til bloggen sådan lige på stående fod, så kom jeg simpelthen i karantæne i 12 timer!

12! 

TIMER!!

Det er jo håbløst, når man endelig har noget på hjertet, der er interessant nok til at dele med de 2-3 stykker der nu og da kigger forbi. Det er vel nærmest et brud. På noget. En menneskerettighed. Eller en konvention. Måske man lige sku forhøre sig hos Amnesty? Eller det der Læger uden Grænser? Det lyder egentlig en smule sjofelt. Eller er det bare mig?

... nu glemte jeg hvad jeg ville sige..

 

onsdag den 15. juli 2009

Arbejdssøgende!

Halvvejs igennem arbejdsugen og allerede på vej til jobsamtale nr 2.

Det er sørme en blandet landhandel, men når man som jeg er interesseret i stort set alt, er der ikke så meget der ligger udenfor nysgerrigheds-sfæren.

Er også lige så stille ved at afvikle mit soon-to-be gamle arbejde, både opgave- og følelsesmæssigt. Er glad for at skulle stoppe, og glæder mig til nye udfordringer. På alle fronter!

Apropos det, så holder jeg liv i håbet, selvom min teenageneurotiske usikkerhed siger noget andet. JEG VIL JEG VIL JEG VIL! KOOOOM SÅÅÅÅÅÅ!!!!

torsdag den 9. juli 2009

NU!

Det kildede i maven.. hele tiden.. Og det her vil jeg fandme gerne! Erdo vimmer!

Så nu håber jeg at det ikke kun kildede i min mave!

tirsdag den 7. juli 2009

Sparet væk

Ja. Hvad skal jeg sige? 170 medarbejdere fyret globalt pga nedskæringer. En af dem er mig.

Underlig fornemmelse. Jeg har jo ikke gjort noget forkert eller ikke gjort mit arbejde godt nok. Jeg var bare sidst ind og derfor først ud. Produktchefen, som faktisk er hende der er sparet væk, skal "tilbage" til sin gamle stilling og der sidder jeg - i vejen. hehe!

Det er okay. Ikke nogens skyld, udover nogle utroligt dumme amerikanere, der ikke har en kæft forstand på et globalt firma med forskellige, lokale behov og muligheder.

Og faktisk var jeg allerede på vej væk - dels fordi halvdelen af mine kolleger allerede er skåret væk og dels på grund af.. lad os kalde det uoverensstemmelser. Har så svært ved fuldstændigt inkompetente mennesker. Du ved hvem du er.

Har nogle måneder til at finde noget nyt. Nu er problemet bare: Hvad vil jeg gerne lave?




onsdag den 1. juli 2009

Ekstra Bladet - Tyv fik røvfuld af pensionist

Ser man bort fra Ekstrabladet pinlige journalistik, er det faktisk ret sjovt..

Sådan vil jeg også være når jeg er 70!

Ekstra Bladet - Tyv fik røvfuld af pensionist

Shared via AddThis

mandag den 29. juni 2009

Hvor er du?

Hånværker der kan fixe alt? Jeg betaler gerne? 

Kan det passe at der ikke findes et professionelt menneske i byen som ikke kan overskue et projekt, der involdvere el, vvs og en nedriven væg? Er det for svært for dem? Kender man ikke hinanden i branchen? Hvor er ham der: "Jeps - det er ikke noget problem. Jeg har en kammerat.."? HVOR?

Ville meget gerne fixe det hele selv, men jeg er lidt bange for at rive huset ned over ørerne på mig selv og alle de andre..

HELP ME!

fredag den 26. juni 2009

torsdag den 25. juni 2009

Dream a little dream of...





Sarah Dawn Finer!!




Hvorfor? Why? Pourque?

Måske fordi jeg har set hende på gaden to gange på to dage? Måske fordi jeg synes hun er selvfed og irriterende, og jeg ikke forstår hvorfor de spiller hendes sang i radioen hele tiden? Måske fordi hur står der og krammer MIN Peter?


I hvert fald.. sådan var drømmen cirka:

Jeg var med/producerede en musical på et højskoleagtigt sted.. nede i en kælder. Og der var det så at vi skulle afbryde forestillingen fordi der var en overraskelse, som trak ud på tiden.

Jeg skulle derfor ind til byen for at hente Sarah DF fordi (and get this) hun skulle låne hovedrollens kostume, og det havde hun fået lov til på den betingelse at hun skulle spille lidt af rollen. De skulle altså bytte under forestillingen. Okay. Ja.. makes sense..

Så vi går ned af gågaden og snaaakker og hun er rigtig sød. Vi stopper og spiser en hotdog. Selvfølgelig går vi også forbi exmanden med rødt hår skubbende på en barnevogn, og ham griner vi af, Sarah DF og mig.

Så sker der det, at vi skal hente en bil, som min far har kørt ned i byen. Og det tager laaang tid at finde bilen (som er stor, blå og af plastik) på parkeringspladsen..

Desværre nåede jeg at vågne inden vi fik Sarah DF ud til højskolen, så hun kunne få sit tøj, og publikum kunne se resten af forestillingen (ja, de havde jo siddet og ventet hele tiden..).

Det eneste jeg har at sige, er: Godt man ikke er drømmetyder!
(Men dejligt at Sarah DF og jeg er blevet gode venner.. in the dream!)

tirsdag den 23. juni 2009

40 år og pivfrække!

Hvem kan det være...? Alcazar kan det være!
Fik lokket Jollen med ned til vandet ved gamla stan hvor der er noget sejlads.. det er vist noget man burde vide noget om, men alt jeg ved er, at Alcazar gav koncert. I en time. Med 4 tøjskift.
Overgiver mig gang på gang. De er fandme seje! Opkørt? Ja! Poppet? Meget! Bøsset? Virkelig meget! Underholdende? Uden tvivl!
Selv Jollen måtte tage hatte af og give props bagefter, til trods for en periode i ikke-paljettindsmurte bukser. Måske fordu hun vidste at der vankede spark over skinnebenet hvis hun ikke var excited - måske fordi hun også kan se at de er tjekkede!!


Sådan vil jeg også være når jeg blir 40!!



Sindssyg dag på jobbet...

Har råbt og skreget og løbet og grinet og (næsten) grædt og mest af alt hyperventileret... Men nu er det overstået og jeg skal træne! Kan ikke huske hvornår det skete sidst - pinligt! Mucho!

Ellers not so much.. har stadig ikke fundet en håndværker som kan lave mit køkken om ordentligt uden at ruinere mig. Men håbet lever!

Nu! Uuuuuud ud under åben himmel!

fredag den 12. juni 2009

Mingel diverse

Der er meget fokus på mingel på mine blog-kumpaners blogs.
Er ikke ret god til det. Er mest bare ham, der står med tørre tænder og nikker. Og derefter bliver lidt for fuld og danser rundt uden tøj. Meget stort/hvid der!

Er dog nu blevet LinkedIn. Hvilket betyder at jeg mingler ONLINE. Det er smart. Der er vin sjældent indblandet.

Men jeg burde blive bedre til det. Især i den nuværende samfunds- og arbejdssituation, hvor alt er usikkert og man virkelig skal holde alle døre åbne (hvad det så end betyder).

On a happier note så har jeg fået lov (endelig) til at bygge om i lejligheden. Mine 1værelsesdage er altså talte. Med mindre min nabo giver lyd og vil bytte min mod hans ekstra lejlighed på 5. sal, som muligvis er bedre indrettet.
Men ih hvor bliver det fint med ombygningen. Luftige rum (flertal) og glasbeton i det orange køkken! FUN!

søndag den 31. maj 2009

lørdag den 23. maj 2009

Kom så igang!

Ud og ha noget ud af dagen - også selvom det regner!

Gökotta.. det må guderne vide..

Var svensk igen igår. Slæbtes med på cykel- og skovtur inklusive vin, øl og god mad, og hyggeligt selskab. Egentlig var meningen at man skulle lytte efter gøgen, men det kræver lissom at der er stille i minimun 2 sekunder, så kræet har en chance for at stemme i med sit kukken.. men nej.

Til gengæld blev der leget lege, klatret på klipper og bygget bålspyramide. Man er vel damp.
Bagefter var der after-gök på Göken med mere øl, så da jeg slingrede hjem kl 22, var humøret højt!

Idag har det regnet præcis hele dagen, så jeg har holdt filmmarathon med migselv. Yes man, Another Gay Sequeal (slukkede efter 4 minutter) og The Sweetest Thing. Hygge!
Har dog været fredags-wild-and-crazy og drukket en (1) øl med Jollen og Yasser. Paaaaaaarrrrtyyyyyy!! Wuuuuuuuuu!!!

Nu skal den gamle mand (og havet) sove!

mandag den 18. maj 2009

Sort tøj

Tak til Mads for indsmugling til medarbejderudsalg.. Utroligt hvor meget tøj man kan få for 300 kr. MEGET!!
I tell you!!

torsdag den 14. maj 2009

Nu med stemmeret!

Så kom mit første svenske "Röstkort", som giver mig adgang til indflydelse på Europaparlamentet. Ikke så meget, men lidt har også ret!
Og om et par uger regner jeg med at blive stemt ind i bestyrelsen i min ejerforening. Så de skal ikke komme og sige at jeg ikke integrerer mig!

I aften skal jeg sidde i sofaen med en stor bøf og fritter og se grandprix semifinale fra latterlige Moskva med David på Skype! Hyggeligt og hårdt tiltrængt efter en af de hårdeste uger i mit liv hos søs.

Good Evening, Europe!

lørdag den 28. marts 2009

Pokkers også!

"Der er i øjeblikket ingen ledige stillinger i Kongehuset."

(http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_aktuelt_job

søndag den 22. marts 2009

Færdig som popsanger

Træææt! Har øvet koreografi med 7 folk fulde af egne idéer og uden super meget disiplin i 2 1/5 time.. Så nu blir det wok og film på tv3.

Haft en god weekend. Havde en god bytur med Christian & co og hørte Lili & Susi i fredags. Lørdag spiste jeg frokost hos Tove, øvede koreografi og til sidst var jeg forbi Jollen til dessert og kig på alle hendes fine, nye ting.


Nu som sagt: WOK ME, BABY!

mandag den 16. marts 2009

I love Malena!

ENDELIG! Endelig har jeg tippet vindersangen - og ikke bare den, jeg realistisk trode vandt, men den som jeg VILLE skulle vinde! Det er stort set ikke sket siden Kirsten og Søren stoppede med at deltage i Melodi Grand Prix.

En professionel (og med det mener jeg uddannet og verdenskendt) sangerinde, som kan sit pis og er både cool og en tudeprinsesse skal repræsentere Sverige i ESC i Moskva. Jeg er tilfreds!




Det var en hyggelig aften med Joan og indisk mad (og en meget smuk buket tulipaner! Hun er sød, Jollen). Der sad vi med drinks og vin og SKREEEG af spænding (jojo, Joan skreg også!). Ellers stille og rolig aften med et par drinks på den lokale bar, som er et udemærket sted... selvom klientellet måske ikke er det fedeste. På den positivi side var vi KLART de pæneste!

Søndag var Harry Potter marathon med snottet Tove. Også hyggeligt!

torsdag den 12. marts 2009

Køkkenprojektet

Sidder og fedter med tegninger af mit køkken. Eller rettere mit fremtidige køkken.
Vil nemlig flytte køkkenet ud i den ret store hal, så jeg kan ha soveværelse i køkkenet (og min 1er bliver en 2er).
Tanken er ret simpel: Komfuret flyttes ud på den anden side af væggen (gassen sidder i den væg, så det er "bare" at vende rørerne), flytte vask og køkkenbord (og vand og afløb) og murer døren til. Dog med et hul af glasbyggesten i den øverste tredjedel, så der kommer lys ind i rummet.

Derefter skal der åbnes fra soveværelset ind i stuen!

Skal nu bare liiige spare lidt penge sammen og finde en fyr, der kan fixe det billigt. Bare lige..


søndag den 8. marts 2009

Lovely weekend

Har hygget mig!
Var i biografen med Kostas i fredags og så Milk. God og interessant film. Næsten pinligt at jeg faktisk ved så lidt om "min kulturhistorie".  Også godt at se Kostas. Det sker ikke så tit, men sådan er det jo ofte med folk i semi-usunde parforhold.. var det diplomatisk nok?

Lørdag spiste jeg frokost med Mads og Anna, og bagefter gik vi på Stadsmuseet og se en halv Kenny Starfighter-udstilling og forslagene til ombygningen af Slussen. Det er gratis! Who knew? Sang Singstar PowerBallads hele natten til hjemmefest. 9000 point på Alone!  Yeah!

Idag har jeg mest sovet.. og set film med Peter.

Alt i alt en hyggelig weekend. Gider ikke på arbejde imorgen.. suk..

onsdag den 4. marts 2009

Fraværende

Sorry! Har haft meget at gøre den sidste tid, men her kommer opdaten:

Flyttede torsdag. Gik hurtigt og smertefrit med hjælp fra Joan, Per og Jovan. Gode folk!
Siden da er tiden gået med turer til ikea og diverse webbutikker for at finde bruseniche, hyller, borde, stole, skabe, tv bord, lamper, dørhåndtag og... køleskab!

Det sidste er næste det værste at undvære, men tror pizzamanden på hjørnet er ganske tilfreds med min situation - gode (og store!) pizzaer der, forresten! Kom og smag!

Var mandig i Silvan igår. Handlede brædder til en sengebord/ledningsskjuler/ramme-kombination, og stod derude og målede og savede. Det er altså sjovt at gøre det selv (i denne sammenhæng)!












Har også booket spa-ferie sammen med Camilla. Vi tager 5 dage til Tallinn på luxushotel med spavandland og behandlinger.. og historiske perler i Estland. Blir godt for småbarnsmoderen at komme lidt ud og for mig med lidt luftforandring og godt selskab!

fredag den 20. februar 2009

Sunkrunda




Har jo helt glemt at nævne lørdagens aktivitet: Sunkrunda. Frit oversat til Bodega-crawl.

Vi begyndte kl 14 og var rundt på 8 forskellige fesne bodegaer og drikke 1 stor fad hvert sted, iført kort, kompas, pointskema og taber-kylling.. sjoooovt!


Køb det mens du kan!

Er rundt i butikker og internetter for at lede efter møbler til den nye bolig. En anelse ensporet, jeg ved det, men det er festligt at kunne deltage i forbrugsfesten på møbelfronten igen.
Og på den måde hjælper jeg til at få hjulene til at dreje i en finanskrise.

I'm a good person!!

Omvendt fesent er det på arbejde, hvor der ligeså stille forsvinder folk hele tiden. Visse med god grund men andre på grund af nedskæringer. Sikkert ikke sjovt at være chef i en sådan situation, men jeg undrer mig over at "sidst ind, først ud" går så meget før hvem, der faktisk arbejder bedst og mest effektivt. Ud med deltidsmødrene, som har barns første sygedag flere gange hver uge (det må man nemlig godt i sverige) eller "arbejder hjemmefra". Et koncept jeg ikke forstår, når man skal svare i telefon.. hjemmefra... hvordan tænkte de her...?
Forstår det er svært, men det duer simpelten ikke at skære de dygtigste og mest effektive fra, fordi de er de nyeste. Savner ærlig talt lidt nosser fra chefen (som iøvrigt har været fraværende i 2 uger)... Kommentarer på det?

Og nej, det er ikke mig, der er fyret. Eller er blevet mor.

torsdag den 12. februar 2009

Revisor?

Altså... boliglån. Det er fandme en jungle!
Har nu gældsat mig selv noget så voldsomt. Og jeg ved jo intet om sådan noget lån og renter og top og bund og flex og alt det andet man skal tage stilling til.

Har dog været overskudsøkonomisk og betalt udbetaling OG toplån med det samme. 250.000 svenske direkte ud af lommen. Tak til arv og opsparing! Og lækkert endelig at kunne bruge pengene på noget, der virker fornuftigt.

Ellers not so much. Flyning er planlagt. T minus 14 dage. Blir så GODT! Farvel til fesen opgang, minikøkken, badekar og linoliumsgulv og velkommen til trægulv, gaskomfur, stuk (oh yes) og helt nyrenoveret badeværelse!
Kommer til gengæld til at savne den meget fantastiske udsigt fra mit lille hjem på klippen. Ser over stor og hyggelig gård med træer, men det er ikke helt det samme. Men sammenlagt et lille offer i forhold til hvad jeg får!

Så ja. Faktisk kun plus på alle fronter! Happy Ehlers!

søndag den 8. februar 2009

En meget svensk dag

Lørdag var en lang og god dag.
6.30 gik bussen til Romme, hvor jeg og iPod stod på ski for første gang i 5 år (første gang for iPod). Det var sjovt men meget koldt!
Var tilbage i byen 19.15 og efter lynbad og tøjskift var jeg til årets første melodifestival-fest kl 20.
Er tilfreds med resultatet, selvom jeg ikke helt forstår hvordan man kan gå videre to gange.. men det kan man så i år pga. den internationale jury. Fatter ikke konceptet. Hvorfor skal andre lande vælge en sang fra Sverige? Er det ikke snyd?

Anyhoo. Alt i alt en god weekend. Det lysner!

søndag den 1. februar 2009

Dansk grand prix.. helt ærligt!

Ja. Nu brokker jeg mig lige.

Det kan simpelthen ikke passe at det er niveauet? Var der nogen fra DR der overhovedet så ESC vinderen sidste år? Ham, der var topkoreograferet og ovenikøbet havde verdensberømt isdanser (PÅ IS) med på scenen. DR needs to step its game up eller bare indrømme at de ikke har råd til at afholde ESC, fordi deres nye kontor sluger alle pengene.

Trine Jeppesen. Den søde pige. Hvorfor ligner hun en, der forsøger at ligne Kylie? Hvorfor står hun heeeelt stille og hvorfor er der ingen som helst sammenhæng? FYR KOREOGRAFEN! Er alstå ikke for meget forlangt at der i det mindste blir gået lidt i takt og vrikket på den fede måde, når det nu er et uptempå popnummer - som ikke er dårligt. Ja, de løftede hende, men det gjorde så bare at hun sang lidt fesent lige der. Der bues!

Hera Björk.. Ku forstå på smserne at det var hende drengene holdt på. Hvorfor? Hun var kedelig, sangen var en kliché (and I'm being kind) og igen: Heeeelt stille!! DANS DOG!! Koret i det mindste. Hvis der skal flyves 5 islanske korsangere ind skal der simpelthen ske mere end en dramatisk gestus med hånden! KOM IGANG! Vi har set at I kan!

Brinck - ham vinderen - forstår jeg ikke. Vandt han fordi han ikke havde lyd i sine inears? Kan jo så bare sige, at da Carola vandt ESC (!) med Fångad av en Stormvind virkede hendes medhør heller ikke og konen sang til salslyd. Det er simpelthen for lavt niveau, DR. Nåja, sangen? Kedelig og han lyder som Keating, som ikke selv ville synge sangen. Kan man jo godt forstå..

Johnny DeLuxe kan man jo godt li, men ikke så meget for musikken. Heller ikke igår.

Christina Undheim - ikke noget dårligt forsøg, men så heller ikke mere. 

Sukkerchock var faktisk gode! Lidt for meget, men sangen holdt. MEN DE STOD OGSÅ STILLE!

..og så gad jeg så ikke youtube mere af det spetakkel. Status idag: Gik hjem fra forfest igår. Ikke i festhumør og blev ikke fuld. Men hyggeligt var det. Derfor ingen tømmermænd idag. Til gengæld er køleskabet i stykker, så ingen mad.. eller varm mad..




lørdag den 31. januar 2009

Stilheden er forbi!

Efter næsten en måneds absolut tystnad har jeg nu overskud til at blogge igen..

Forklaring:
Da jeg ikke længere kan bo på min kungsklippa (opsagt pr 28/3), Jeg har ledt efter et nyt sted at bo stort set 24timer i døgnet siden december uden held, og det har tærret så meget på kræfterne, at det er gået rent ind på top 3 listen over det værste jeg nogensinde har oplevet. Right up there med skilsmisse og døde familiemedlemmer. Det er SÅ hårdt at man ikke fatter det.

MEN NU ER DET OVERSTÅET!! Verdens sødeste ejendomsmægler, som jeg uden held har kigget på lejligheder hos, ringede torsdag eftermiddag og sagde: "Jeg har en lejlighed hvor de mulige købere har rodet så meget rundt at jeg har afbrudt forhandlingerne. Så hvis du vil ha den, er den din!" Så ba-bu mig ud på cykel og hen og kigge og skrige lidt indeni. For den er så fin!! Dejlig beliggenhed midt i byen (Söder) og tæt på vand og skov (og kajakklubben), 44kvm1,5 værelses nyrenoveret gammel lejlighed på 4. sal, og så kan jeg flytte ind sidst i februar! Altsammen til kun 1,64 mio (ja, det er biligt). DET ER FANDME ET MIRAKEL!

Så nu er jeg langsomt ved at blive menneske igen. Har undervejs skuffet og skældt ud og i det hele taget været ret umulig at være sammen med, så undskyld! Og hej igen!