Man siger at man skal passe på hvad man ønsker sig, for det kan være at man får det. Eller.. det siger de i hvert fald tit i amerikanske film.
Men til trods for at amerikanske film kun sjældent har tendens til at spejle den faktiske virkelighed, så skete det ikke desto mindre for mig i dag.
Jeg kan godt lide at få komplimenter og opmærksomhed, hvilket jeg har en fornemmelse af ikke er noget, jeg er alene om. Men i dag fik jeg for meget opmærksomhed. Mere præcist fik mine overarme for meget opmærksomhed. De gange det før er sket at nogen i positive vendinger har omtalt mine lemmer, er jeg blevet glad og smigret. Det er jo ingen hemmelighed at der er blevet lagt en del timer i omtalte kropsdele i løbet af de sidste par år, og så er det jo sådan set dejligt at det bliver sat pris på det.
Men netop i dag var det anderledes. Jeg følte mig udsat og objektiviseret, og det hele smagte næsten lidt af chikane. Hov.
Lad os prøve at skille tingene ad:
Først og fremmest tror jeg meget handler at det var mennesker, jeg ikke er tryg ved, som udtalte sig og uinviteret klemte på mig (hvilket jeg under alle omstændigheder synes er en smule over stregen); folk som jeg ikke er ”der” med og som jeg ikke har en særlig god eller stabil kommunikation med.
Desuden havde jeg netop været henne at træne og var i færd med at varme min frokost. Jeg var altså både træt, sulten og sukkerkold. Det har muligvis også været med til at korte min emotionelle lunte en del ned.
Alligevel må jeg forholde mig til hvordan det føltes, og det var egentlig ikke særlig rart.
Jeg ved godt at der er lidt ”poor little rich girl” over alt dette, og måske burde jeg bare tage det som en lidt dårligt timet kompliment og lade det være det med det.
Men hvordan havde det set ud hvis jeg havde været kvinde og de havde været mænd?
