..medens vi venter..

Begging in the year 2010

Er det kun mig, der synes at der efterhånden er mange tiggere i gadebillederne? Sådan på den østeuropæiske måde.

I morges steg jeg på tunnelbane, og opdagede der en tiggerfamilie, som også var på vej på arbejde; Moren med ca. 20 lag tøj og frakker, inklusive halstørklæde, hver sin forskellige strikvante og en NK* pose med en sofahynde i. Sønnen med harmonika og faren uden værdighed. Alle tre af sydøsteuropæisk herkomst. Eller sigøjnere om man vil.
Første tanke: Bor tiggere i forstæderne og har de råd til at køre med tog? (670 kr/måned for togkort). Andre tanke: Hvorfor er man rejst helt her op for at sidde på gade og tigge? Der er jo arbejde at få, hvis man vil. Det er der!
Moren stod af på en station og far/søn på næste. Smart, så man ikke tager hinandens kunder.

På vej hjem fra arbejde i går, gik jeg på Stureplan (et af Stockholms dyre områder) og passerede en kone som sad i laser og pjalter (jeps, stadig moderne) på en sovepose og tiggede med den ene hånd. Og sms'ede med den anden. Her er det at jeg synes det går for vidt. Jeg vil vove at påstå at man ikke behøver at tigge, hvis man har råd til en mobiltelefon. Og så taler vi hobbytiggere - og det er vel egentligt værre end behovstiggere? Sådan ud fra et værdighedsperspektiv.

Jeg har meget svært ved at forstå og acceptere disse mennesker. Hvorfor vælger man at tigge? For et valg, det er det, når man bor i vor del af verden. Fattig kan man godt være, men at været nødt til at tigge behøver ingen være. Derfor er det faktisk en anelse provokerende for mig, at jeg betaler 30 % i skat til et velfærdssamfund, og alligevel skal belemres tiggere.

Er man flygtning? Fine! Så ska man ha hjælp, og det får man, så man ikke skal tigge.
Rejser man derimod herop illegalt for at tigge i sneen, er det på eget ansvar. Sorry.

Behøver jeg skrive at jeg ikke giver penge til tiggere?

/Sendt fra min iPhone


*NK (Nordiska Kompaniet) er Sveriges svar på Illum. Alt derinde er altså meget dyrt og meget fint.

SE MIG! Jeg skal hjem og skide!

Forleden dag var jeg nede at handle lidt.. Ikke noget særligt,

sådan basisvarer; mælk, brød, smør og toiletpapir.

Det sidste fandtes kun i en 10-pak, som ikke kunne være i en plasticpose sammen med de andre varer. Derfor tager jeg rullerne under armen og går hjemad.

Så er det at eg begynder at lægge mærke til at folk kigger en smule underligt på mig. Sådan med en smule ubehag i blikket, som om jeg står og skriger "Hold kæft hvor skal jeg bare hjem og skide nu" i ansigtet på dem.

Der er åbenbart et tabu omkring toiletpapir, på samme måde som med menstruationsbind og Tena*: Noget det fleste af os køber. Som mælk, smør og brød.

MEN. At se nogen køber toiletpapir (særligt i store mængder) får os med det samme til at tænke på bæ. Og det vil man ikke. Måske skulle butikkerne overveje at skaffe nogle meget store brune papirsposer, som dem de har til spiritus i USA. Så kunne man skjule sit indirekte bæ i en pose af nogenlunde samme farve.

For associationen til sprut er bedre end til bæ..

Sprut: Aahh..
Bæ: Buuhh..


*(Tena er dog i en klasse for sig - mest på grund af deres reklamer, som nærmer sig latterlige i deres forsøg på at gøre kvindelig inkontinens til den mest naturlige ting i verden. Men når det at gå på toilettet og lave stort efter alle disse år stadig ikke er noget man vil konfrontere sine medmennesker med, ej heller gerne selv indgå i samtaler om, er det måske ikke så underligt at voksen småtisseri heller ikke er som at klø sig i. nakken.)

Hen over isen!

Sådan så det ud igår: Sne og is på søen, så man kunne spadsere næsten helt ude midtpå. Desværre kunne man ikke gå hele vejen over (åndssvage bådtrafik) som ellers havde gjort mig vej hjem lettere og mere eksotisk.

Var på ski i lørdags på et mindre bjerg syd for byen. Var som altid en fryd at få sust lidt rundt og oven i købet lidt (ufrivilligt) off-piste. Smart at man kan tage på ski en dag, i stedet for en lang ferie - særligt når man nu har latterlige fødder, der ikke kan være i en skistøvle i mere end 4 timer pr år. BItter? Lidt..