Summer-bird, Goat-hams and Sheep-chicken

Nu vi er ved ordpilleriet, så vil jeg gerne stille mig lidt spørgende (!) til hvorfor en del insekter og des lige har navne fra andre dyr, som de i større eller mindre grad intet har til fælles med. For eksempel:

Sommerfugl

Gedehams

Edderkop

Mariehøne

Og dobbelt op på Fårekylling, som for mig bekendt hverken er en kylling. Eller et får.

Hvorfor? Løb vi allerede tør for ord for 100 år siden?
Og kunne vi med fordel omdøbe disse insekter til noget mere beskrivende, som for eksempel ”Flyveinsekt med mønstrede vinger”, ”Kæmpehveps”, ”Ulækker kødæder med for mange ben” og ”Rød plet”.
Ja, og så ”Græshoppe”

Og så i øvrigt betegne de fleste insekter som de faktisk bliver omtalt: ”NEJ, du må IKKE putte den i munden”

God humor

Når man som jeg er udenlandsdansker, for sådan er det, så kan man af og til havne i situationer, hvor det sproglige grænseland bliver.. ja.. mindre afgrænset og man henter ord lidt her og der, og danner sætninger, som kun giver mening for en selv – og, om man er heldig, den anden udenlandsdansker man taler med.

Men det har egentlig ikke noget med dette at gøre. Jeg kom bare i tanke om at der måske var nogen, som endnu ikke var delagtiggjort i den måske sjovest ”leg med ord”, nemlig direkte oversættelse. Eller noget, der ligner.
Nedenstående er tre eksempler på dette. Brug dem. De er også jeres nu!

Early bird bliver til Tidlig fugl

Læsehest bliver til Reading horse

Lige i måsen bliver til Right in the Moose



God weekend!

Jeg er ENFJ

Har netop taget en MBTI i en lidt forenklet version på jobindex, for at finde ud af hvilken type jeg er. Det viser sig at jeg er motiverende og ledende. Det er jeg faktisk rigtig glad for!

"Fokus på at opmuntre andre til at skabe konsensus"

ENFJ-typer er ofte gode til at kommunikere og planlægge, med fokus på at skabe udvikling for andre ud fra en respekt for deres følelser og behov. De har ofte et højt energiniveau og forsøger med entusiasme og charme at motivere andre omkring sig til at arbejde sammen om et fælles mål. Deres indfølings- og indlevelsesevne giver dem et talent for at kunne motivere andre til at udvikle deres potentiale.

For ENFJer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er struktureret og velorganiseret, men kun så meget, at der er stadig er plads til og opmuntring til nytænkning. Ofte vil man finde ENFJer i job, hvor de kan bruge deres naturlige entusiasme og charme til at motivere mennesker omkring sig til at nå deres mål. Derfor finder man dem ofte i ledende stillinger, både inden for den offentlige og private sektor, hvor de kan motivere personerne omkring sig til at skabe frugtbare løsninger. Ofte vil de være at finde inden for ledelse, undervisning, coachning, psykologi, skribentvirksomhed, kunst, musik og journalistik.

Og så var det lige

..at jeg synes, at den brasilianske skuespiller João Gabriel Vasconcellos muligvis er en af verdens smukkeste mænd. Er overhovedet ikke misundelig. Overhovedet.

Kan iøvrigt kun anbefale filmen From Beginning to End (Do Começo ao Fim).

Jeg slår op med Mies van der Rohe

I dag er en sorgens dag. I dag siger jeg farvel til mine seneste tre hjems helt egen frisørsalong eller hotellobby, nemlig mine to barcelonastole og fodskammel.

De blev købt i Århus (nu Aarhus) i 2005 til lejligheden på Trepkasgade, efter at en veninde havde udtrykt sin mening om prisniveauet på mine møbler, og at ”der kommer en tid i et hvert menneskes liv, hvor man bør investere i noget ordentligt”.
Som direkte konsekvens af den skyldspåførelse, blev altså barca’erne skaffet hjem. Og fine det var de. Og er den dag i dag. Også selvom de ikke er helt ægte.
I 2 år oplevede de både at være en del af et sofaarrangement, men også selv at udgøre rummets dagligstue. De har deltaget og assisteret til et flertal af fester, akavede dates, dybe samtaler og en masse fjernsynskiggeri.

Efter 3 år i Århus flyttede de til Stockholm og har heroppe prydet både en lejlighed på mondæne Kungsholmen og trendy’e Söder, hvor de har modtaget mange komplimenter for deres stil og holdning.

Men nu sidder jeg så i skrivende stund og venter på Manden fra Uppsala, hos hvem stolene og fodskamlen nu skal bo. Ingen af os ved hvem han er eller hvor de kommer til at stå, men i telefonen virkede han venlig, og jeg håber derfor at han kan tilbyde barca’erne et godt og trygt hjem.

Nyvaskede og klar til afgang står de nu her. Lidt underlig stemning er her. Som når man står på stationen og allerede har taget afsked, givet knuser og vinket til en gammel ven, der stiger på toget, og toget så bliver stående alt for længe, mens man står på hver sin side af ruden og vinker. Og vinker. Og forsøger at sige noget. Og vinker.

Tak, Barcelonastole (og skammel) for at I var en del af mit liv i så mange år. Og ha det godt i fremtiden.

Adios! Eller Auf Wiedersehen?