Young professionals

Så lige den her sketch, som meget fint viser hvad jeg skriver om her.
(så fik jeg endelig linket internt i min blog. Sweet)

Krop som et menneske

Her sidder jeg så en søndag aften og føler mig en smule sådan.. uvedligeholdt. Og så begynder jeg at tænke lidt over det med renlighed.

Lige så let som det er at stave til ordet ordet ”ulækker”, lige så let er det at blive det. Og her mener jeg ikke sådan ”Puha, jeg løber lige et par kilometer og nu er jeg bare helt svedig”, men sådan rigtig fæl.
Og er man allerede rigtig møgbeskidt, så nytter det ikke noget med en hurtig tur under bruseren for igen at blive ren. Nejnej. Så skal der barberes og klippes og plukkes og renses og peeles og mundvandes og smøres forskellige hudpartier ind i forskellige dertil fremstillede cremer og lotioner, og tøjet skal være nyvasket og nytørret og SÅ føler man sig ren igen.
Det er kun en lille smule tid, der står imellem din fuldbyrdede, sommerregnsduftende lækkerhed og det ulækre, surtluktende, som er dig.. eller.. menneske. Eller.. krop.
Måske kan man undskylde sine ”brusebadsfrie dage” med at man vil fortrænge det faktum at man blot er krop. Eller gøre som en del gør, nemlig at forsvare sin uvilje til at blive gennemblødt hver morgen med at ”vi lever i et samfund, hvor vi faktisk har badet os til en udbredt overfølsomhed overfor snavs og skidt”. Det hører man jo ind imellem nogen sige; at vi er for renlige.
Men siden håndsprit nærmest er blevet kåret som Året Julegave to år i træk, er den teori ligesom røget lidt på loftet.
Desuden møder man jo i det offentlige rum indimellem nogen, hvor man tænker ”Ja, men bare fordi man ikke nødvendigvis behøver at gå i bad hver dag, betyder det jo ikke at man slet ikke behøver bade”. – Et hvis niveau af renlighed kunne man ønske kunne smitte af på den gængse befolkning, men ofte er det urenligheden, som smitter af på én.. Mere eller mindre frivilligt.

Kropslugten.. eller hvordan vi opfatter og tolker kropslugten ændrer sig også i forhold til social status. Her taler jeg ikke om klasser, men om hvor mere eller mindre ensom man er. Man kan vælge at definere ensomhed som for eksempel når man laver pindemadder til sig selv – for at det skal være sådan lidt festligt. Eller som når ens krops- eller svedlugt føles lidt tryg. Som om niveauet af menneskelugt i rummet, ligegyldig om den kommer fra en eller flere personer, skaber en tryghed, som lægger sig som en varm og lidt småpruttet dyne omkring en.

Nu sidder jeg ikke her og siger at jeg qua min svedlugt er afslappet i mit eget selskab. Det er bare en tanke. Sådan når man nu sidder her og skriver alligevel.
Måske skulle jeg gå i bad i stedet?

Roden til alt ondt

Holy moly det var længe siden jeg bloggede. Sådan er det, når man er arbejdsløs.: Man har simpelthen ikke tid til noget som helst, og flyver og farer rundt.

I en arbejdsløshedssituation (eller between jobs, som det hedder for dem, der ser glasset som halv fuldt) kan jeg forundres og irritere mig over det filosofiske princip, at det er lettere at få et job når man allerede har et job. På samme måde som at det er lettere at få børn når man har. Eller blive rig når man er det.
Det er hæsligt provokerende for os på ”inden” siden, for når man nu så gerne vil, så er det sværeste i hele verden at læne sig tilbage og vente på det perfekte job. På samme måde som den meget meget single pige altid har en god veninde, der trøstende siger: ”Du finder ham, når du holder op med at lede”. Great!

Men jeg må jo erkende at også det med jobbet stemmer nogenlunde. Det ER sværere at finde noget spændende at lave, når man vender hver en sten og forsøger at presse den mindste smule optimisme ud af selv den mest dødssyge stillingsannonce og tænker ”det ku da godt være noget”.

Fordelen ved lediggang er den tid man har til at rejse, opleve og lege. Ulempen er at man ikke har nogle penge, som jo alt andet lige gør det lidt lettere f.eks. at rejse. Men jeg skal ikke klage – jeg har gode folk omkring mig og har både været i Amerika og Israel her i mit livs vakuum.
Og hvis jeg er rigtig heldig og tingene fortsætter med at gå som de går, så kan jeg måske godt holde op med at lede.