Ja. Let's face it! Det er på tide at tænke på hvad der skal ske når jeg bliver gammel. Som om det ikke var hårdt nok at smile sig igennem en 30årskrise, skal jeg nu også smile mig igennem pensionsopsparingens jungle - igen!
For jeg har jo snakket pension med en dame tidligere i forbindelse med arbejde. Forstod ikke så meget af det hele, men en ting gjorde indtryk:
Kvasipædagogisk forklarer hun hvordan pension fungerer; at der overfører penge fra min løn til en opsparing, hvor pengene fordeles i fonder til den dag jeg fylder 65 og får rådighed over beløbet. Dette kan så fordeles frit over perioden i alderen 65 til 79.
Det studser jeg lidt over, og spørger så: Hvad sker der så efter 79?
Svar: "Statistisk set: Ingenting!"
Ok.. statistik set er jeg død efter 79. Og hvis jeg stiller mine shelltoes endnu tidligere, lad os sige som 70årig, har jeg 5 gode år med masser af penge. Problemet er så, hvis jeg lever længere og pengene er brugt.
Så vil man så det? Hvad er alternativerne? Ministerpensionen og den kongelige gage er ret god.. Eller kan man melde sig til noget a la Armageddon eller Deep Impact, og så bare give sit liv for at redde verden? Så slipper man for at tænke på pension OG får samtidig en statue eller en vej opkaldt efter sig.
Hm.. hvem ringer man til? Bruce Willis? Tom Hanks? Obama? Hvem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar