torsdag den 23. september 2010

Tyvstjålet liste


Skal aldrig mere:
1. Farve håret gråt (og gå og ligne en skibums med hue for at dække væskende sår i hovedbund)

Er det for sent at:

1. Stemme Christian ud af Big Brother?
2. Blive verdens højeste mand?
3. Råbe RØVHULLER af flertallet i det Amerikanske senat?

Skal man på et tidspunkt:
1. Prøve det der yoga?
2. Melde sig ind i Liberal Alliance? (Lissom de andre kendte)

Hold kæft, hvor:
1. Er piger pæne i sindssygt høje hæle (Er lidt misundelig. Stadigvæk)

Ville det hele ikke se meget mere enkelt ud, hvis man:
1. Var ansat som sandwich-skilt (og kunne snakke i mobil med de andre polakker hele dagen)?

Holder virkelig med:
1. Læger Uden Grænser (Er jo nærmest selv også uden grænser)
2. Rytteriet (For at udstyre DR med halsklud og Campari. Og for at have sagt: »De gider aldrig rigtig fejre noget, de fattige. De er sgu så sure«)
3. Frugtordninger på jobbet. Hedder det ikke nøjagtig det samme i børnehaven?
4. Folk, der bor grimmere end én selv (giver en god fornemmelse i kroppen)

Godt, nogen har opfundet:
1. Absolut Torr (selvom mine armhuler klør mere end nogensinde. Men på den tørre måde)
2. Farvede stofledninger (ska bare lige ha sat dem op)

Må helst ikke nynne med på:
1. Sange af Mrs Miller

Måske skulle man:
1. Flygte til noget middelhavsklima og undgå vinterdepression (som har trukket kø-nummer)
2. Begynde at trylle. Eller på anden vis underholde med spas.

Ærgerligt, at man ikke nød:
1. At være 26 og i sin bedste alder. (”30 er det nye 20” my ass)

Skulle der ikke uddeles en lille bitte Nobelpris til:
1. Kærester, der krammer en selvom man ikke gider og er sur...?

Er det okay at:
1. Endnu et land er blevet nationalsocialistisk under min tilstedeværelse? Har simpelthen ikke tid til at stå til ansvar for det.
2. Være konstant skuffet over ikke at vinde 50.000 hver måned i 50 år? (når man ikke køber skrabelod)

Ting, der skal aflives:
1. Begrebet ”bobler”
2. 2-måneders-sommer-10-måneders-vinter-kombination
3. Hetromænd med foundation. Det er nok nu. (og homomænd også for den sags skyld)
4. Udtrykket ”slash”

Ting, der skal bevares:
1. Susse Wold
2. Mikael Jarnvig (hvor er han for tiden?)
3. Folk, der rister mandler på åben gade. Dufter herligt. (Smager træls)

Kan ikke holde ud at se på:
1. Hvide damer, der bøjer knæene og kaster hovedet rytmisk til siden, mens de klapper

Kan ikke holde ud at høre på:
1. Folk, der siger ”som der”
2. Hej Matematik

Kunne man:
1. Kalde flere pigebørn Narfissa? Så var der lissom mere at grine af for pædagogerne. De har det hårdt.

Godt:
1. Man ikke er indblandet i dansk regeringspolitik(ere)
2. At Cecilie Frøkjær er tilbage
3. Man ikke sidder i bestyrelsen for BP

Er vist faktisk kommet til at sige:
1. Ja til kaffe. Sidste weekend. Een kop. Fortrød før, under og efter.

Kan man egentlig:
1. Blive fraskilt igen. Sådan bare for at fejre?
2. Holde ud at ligge ved siden af nogen hver nat resten af sit liv?
3. Få lyst til lever?
4. Købe en hundehvalp og så være ansvarlig for den resten af dens liv? I en 1½værelses lejlighed.

Hvad skal man egentlig stille op med:
1. Sine panderynker. Når nu botox simpelthen ikke kunne holde dem i skak?

Tænk, at man kan hedde:
1. Bitte Kai Rand (eller Narfissa)

Virkelig heldigt at:
1. Der findes pommes frites

Kan man ikke godt satse på:
1. At få sine patter tilbage inden sommer?
2. At der kommer en ny sæson af Will & Grace?

Hvad var det, der gik galt for ord som:
1. Sydesalt
2. Håndmadder
3. Komfur

Må være et spørgsmål om tid før:
1. Nogen tvangsmakeover’er Angla Merkel
2. Alle indser, at tapas bare er meget små portioner

Ville det have hjulpet hvis:
1. Man havde gået til springgymnastik som barn?

onsdag den 22. september 2010

Fake it 'till you make it


Nu er det ingen hemlighed at jeg gennem tiderne har haft lidt forskellige job.

Og at flere af disse har være såkaldte ”voksenjob” (jeg beklager den overdrevne brug af citationstegn. Eller situationstegn som jeg troede de hed indtil for ganske få år siden. Live and learn. Nå.).

Men voksenjob mener jeg fuldtidsarbejde, der helst involverer en stor del kontorsarbejde foran en computer omgivet af mange andre med tilsvarende voksenjob og computer.

I mit tilfælde har jeg flere gange fået et voksenjob, som jeg på ingen måde (eller i ringere grad) har været kvalificeret til. Dette skyldes min dansk-i-stockholm-situation som har åbnet mange (måske lidt for mange) dører til det pulserende erhvervsliv.
I disse forskellige job oplever jeg ofte (og ikke uventet) en smule stress og følelsen af at være bagud, af ikke at ha styr på og af ikke at følge med. Og det troede jeg var fordi jeg ikke hver gang var så kvalificeret som jeg burde.

Men nu opdager jeg mere og mere at det ikke kun er mig, der synes sådan! Næ næ, der er maaaange flere som heller ikke har en anelse om hvordan de er havnet i den situation de er i, voksenjobsmæssigt.

Vi er altså flere derude, der pisker rundt for at holde sig flydende og som faker i tide og utide for at give indtrykket af kompetance og overblik. Med en nikken og ”mm” lader vi de andre voksne forstå, at vi er helt med. No problem!
Dette medfører så at de andre voksne opfatter en som så erfaren, slagfærdig og overskudsagtig at de bliver stressede og usikre over hvordan deres egen præstation bliver opfattet.
Og i virkeligheden er der ingen, der rigtigt ved hvad de laver!

Så.... hvem vil være den første til officielt at indrømme at de faker?

Anyone?

mandag den 20. september 2010

Så kan I fandme lære det!


Åh hvor er jeg skadefro og den der ler sidst i idag.

Her har man gået i 3 år og hørt svenskere, der himler op over hvor forfærdeligt det danske politiske klima er og hvor ubehageligt det er at danskerne er blevet SÅ fremmedfjendske at de kan stemme på Dansk Folkeparti og så videre osv.

OG nu har det svenske folk så gjort det samme! Med hinanden i hænderne har de stemt mindre på socialdemokraterne end nogensinde før og vupti! Ind i Rigsdagen kom Sverigedemokraterne og med dem en bølge af nationalsocialisme. Ja. Præcis som det skete i Danmark i 2001, da Pia kom til magten. Det urovækkende er jo at den danske sang ikke var nok til at skræmme svenskerne til ikke at stemme på deres helt egen Pia, men tvært imod nærmest har hjulpet til det.

Godt nok er jeg ikke den rødeste socialist på fabrikken, men jeg bryder mig meget lidt om denne tendens. Og nej, jeg har ikke stemt på hverken DF eller SF. Det siger jeg. Ligsom alle andre synes at nægte nogensinde at have så meget som tænkt på at stemme på ”den slags” parti. Og alligevel bliver de større og større. Så nogen må jo stemme på dem? Ikke?

Jeg nyder som sagt min bitter-søde sejer over de mange hellige svenskere, som nu pludselig bor i et SÅ fremmedfjendsk land med et forfærdeligt politisk klima. Bare 10 år senere.

Så held og lykke nu også til Sverige.. Nice going!