lørdag den 31. januar 2009

Stilheden er forbi!

Efter næsten en måneds absolut tystnad har jeg nu overskud til at blogge igen..

Forklaring:
Da jeg ikke længere kan bo på min kungsklippa (opsagt pr 28/3), Jeg har ledt efter et nyt sted at bo stort set 24timer i døgnet siden december uden held, og det har tærret så meget på kræfterne, at det er gået rent ind på top 3 listen over det værste jeg nogensinde har oplevet. Right up there med skilsmisse og døde familiemedlemmer. Det er SÅ hårdt at man ikke fatter det.

MEN NU ER DET OVERSTÅET!! Verdens sødeste ejendomsmægler, som jeg uden held har kigget på lejligheder hos, ringede torsdag eftermiddag og sagde: "Jeg har en lejlighed hvor de mulige købere har rodet så meget rundt at jeg har afbrudt forhandlingerne. Så hvis du vil ha den, er den din!" Så ba-bu mig ud på cykel og hen og kigge og skrige lidt indeni. For den er så fin!! Dejlig beliggenhed midt i byen (Söder) og tæt på vand og skov (og kajakklubben), 44kvm1,5 værelses nyrenoveret gammel lejlighed på 4. sal, og så kan jeg flytte ind sidst i februar! Altsammen til kun 1,64 mio (ja, det er biligt). DET ER FANDME ET MIRAKEL!

Så nu er jeg langsomt ved at blive menneske igen. Har undervejs skuffet og skældt ud og i det hele taget været ret umulig at være sammen med, så undskyld! Og hej igen!