fredag den 21. december 2007

Tag den og den og den..

Vandt stort over to svenskere i TP - på svensk! Okay, det var de lette spørgsmål men alligevel!

6 timer tilbage af sidste dag på schmilips!

torsdag den 20. december 2007

Gaveregn!

Fik en kuvert med en julegave fra Far og Mutti igår. Har ikke pakket op endnu, hvilket er en kraftig afvigelse fra min natur. Mistænker at det er lørdag-søndag sokker. Fik mandag-fredag sokker i fødselsdagsgave.. det skulle vist ha været morsomt..

Philips har også delt gaver ud. Jeg har fået en farvelampe og jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge den til. Men passer meget godt til mac'en, så.. det går nok.

onsdag den 19. december 2007

Fuck Youuuuuuuu!!

David vandt igen over Goliat!

Jeg har fået en regning fra Fortum (svensk elselskab, som jeg har tilmeldt mig) på 250 kroners flyttegebyr.
Viser sig, efter samtale med træls kundeservicepige, at der er et tilmeldelsesgebyr. Det var der bare ikke nogen, der sagde da jeg meldte mig til, så mig op på nogle barikader og skriiiive mails til kundeservice mandag.

Skete ingenting.

Mig skriiive mail til Fortums egen kundeombudsmand idag kl 11:00. Klokken 15:31 fik jeg svar tilbage at de beklagede den dårlige information og at jeg kunne se bort fra fakturaen.
Ha-HAAAAA!!! Hvem siger at man ikke får sin vilje, hvis man råber og skriger?

1-0 til mig!

Absolute Blog 2006

Nu hvor det nye år står og tripper, så synes jeg tiden er inde til et tilbageblik på ups and downs i 2006 (!) ..fordi jeg ikke bloggede så meget i 07 (udover her).



torsdag den 9. marts 2006 kl. 22:24
Faktisk rystende hvor meget porno, der kan ligge på en mobiltelefon..

lørdag den 11. marts 2006 kl. 17:01
Øv at opdage at der er 400 kr tilbage på kontoen.. blir fandme en lang måned..

onsdag den 22. marts 2006 kl. 18:12
Er man virkelig umulig eller bare uheldig, når man præsterer at sætte ild i sit glaskeramiske komfur..? uuuups!

torsdag den 23. marts 2006 kl. 13:49
JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!!HAR FÅET 4000 TILBAGE FRA SKATTEVÆSNET!! Falder på det tørreste sted i danmark!Elsker dem sgu, Skat!

søndag den 26. marts 2006 kl. 17:05
Hurra! iPod video! Smaaart! ..hvis jeg nu bare ku finde ud af den.. hm... hvor mon jeg lagde brugsanvisningen.. hm.... ska nok blive godt, det her..

torsdag den 27. april 2006 kl. 16:23
Hurra for Ga-Jols come back forsøg! Ved ikke om det virker.. jeg har i hvert fald ikke købt gajol siden de tidlige 90ere, men elsker reklamerne!Meget sjove.. af flere årsager! hehe! ;) http://www.ga-jol.dk/375

mandag den 26. juni 2006 kl. 11:54
Man er SATME handicappet, når man har foden i gips!Og rigtig træls at bo på 4. sal...

tirsdag den 4. juli 2006 kl. 18:37
Har været på stranden idag - med krykker og det hele! Helt fantastisk! Tak til Katrine Falkenberg! Godt at blive luftet lidt!

onsdag den 26. juli 2006 kl. 21:10
SÅ røg gipsen af! Hurra! det var 5 uger af mit liv, jeg aldrig får igen..

tirsdag den 1. august 2006 kl. 03:26
HAAAAAAAANDYMAND! Har lige repareret min gamle iPod... den, som både fucking fona og apple havde dødsdømt og sendt tilbage til mig. Tvangåbnede den med en skrutrækker, pustede i den, fjernede en lillebitte skrue, der lå løst indeni og satte noget ledning på en dims på printpladen OG VUPTI! Ku egentlig godt ha brugt de 2700 på noget andet end ny iPod, men så har jeg to.. weeee overforbrug!

onsdag den 9. august 2006 kl. 21:48
Endnu mere handy! Har lige brugt dagen hos min far. Har lavet ny indkørsel med cement, fliser og brosten... jowjow! Meget far-søn-agtigt (nej, ikke på dén måde). Er iøvrigt ikke blond mere! Havde det alligevel ikke ret meget sjovere...


Sindsoprivende år!

Stadig ikke købt noget

Men har en idé... tror jeg!

mandag den 17. december 2007

Okay, helt ærligt..

Hva fanden skal jeg købe i julegave?

Where have all the flowers gone?

Hvor er alle drømmene du drømte?
Og hvor blev tiden af?

Glemte at opleve weekenden. Blinkede med øjnene og væk var den!
Der er ikke rigtig sket noget. Måske derfor.
Var til kedelig firmajulefrokost i alt for stort lokale fredag aften og gad ikke gå i byen.
Sov meget længe lørdag, julehyggede hos Tove og så video (ja, det hedder det stadig) hos Christian og gad ikke gå i byen.
Var i biografen søndag og se The Golden Compass og gad ikke gå i byen.

= er gammel og kedelig!

Sidste uge på arbejde og det er helt fint med mig!

Årets sejeste adresse er.....

Transformervej 6

Det er da alt for cool, også selvom det er i et industrikvarter i Herlev.

torsdag den 13. december 2007

Årets julegaveide!

Se flere elgrelaterede sager på www.themoosestore.com/

(okay.. nu har jeg ikke ret meget at lave)

Op og ned er lige langt!

Dygtig på job!
(jo, laver faktisk nogen imellem bloginslagene)

Havde jeg møgsur og flabet mand i telefonen, som ikke gad og høre hvad jeg sagde og bare brokkede sig. Fjolset havde købt et anlæg fra en internetbutik og nu skulle det repareres. Og så er det nemlig bøvlet når man ikke bare kan gå ned i butikken, smide apparatet på disken og sige "Lav det". Tough luck, mester. Men han skulle selvfølgelig lige blive personlig, inden han smækkede røret på. Var ellers meget saglig næsten hele vejen igennem.
Til gengæld ku jeg lige hjælpe dem, der har været her flere år længere end mig og fortælle hva de skal gøre.
Skideærgeligt for Philips at de mister mig. Men de er søde og har sagt at jeg bare kan komme tilbage. Anytime!

Hov..

Var meget tæt på at skrive noget meget grimt (omend fortjent) i nogens gæstebog. Vil så gerne være (og er) et større menneske, men nogen gange får jeg bare lyst til at slå hårdt og længe til han holder op med at trække vejret.

Nu bæres lyset frem -




- Stolt på sin stage..

Idag er det Lucia. Stort show i sverige, naturligvis. Her findes selvfølgelig en kage til formålet (Lussekatte) som smager af safran. Det er de pjattede med og jeg forstår det ikke; det smager jo dårligt!

I hvert fald var der optog og korsang af 9 meget dygtige korister med hvidt tøj og stearin overalt. Sikkert et klassisk kor, der scorer kassen idag. Men de var dygtige og det var smukt, meget julet og Luciaagtigt.

Og lige om lidt skal jeg lytte pænt til Nanne og skrige med på Linda B! Weee!







onsdag den 12. december 2007

Årets første julegave!

Sidder nu med ansigtet begravet i verdens største (okay.. måske ikke verdens, men stort) glas fuld af bolcher - de gode gammeldaws, håndrullede nogle!
Lissom dem, de viste hvordan man lavede efter Fjernsyn for Dig i 80'erne. Ja?

Dem har jeg fået af en kunde, der åbenbart synes jeg er dygtig - eller har ondt af mig. En af de to. Og ligemeget hvilken, så er det gode bolcher!

Dagens sindssyge pæne mand:



Marie Picasso!



Har da helt glemt at nævne at Marie Picasso (selfølgelig) vandt Idol 2007 heroppe! Se hendes vindersang på
http://www.youtube.com/watch?v=QTVAeh_p0fQ

og her i en gammel Whitney klassiker
http://www.youtube.com/watch?v=mNpZ3P1zvGc&feature=related

Masser af patter! Hende elsker vi! Hurra!

Og så liige også ham den søde dette år.. http://www.youtube.com/watch?v=nA7UyGDPMqQ

Double up og noget om jul

Det blir FANDME stort: Skal til koncert imorgen aften med Nanne (igen) og derefter med Linda Bengtzing!! Det er så vildt!

Her er en forklaring måske på sin plads. Nanne er et unikum ud i schlagerverdenen heroppe (i DK kender vi hende fra One More Time, dem med "Highland" og "Den Vilda" engang i 90erne) og Linda Bengtzing er helt fantastisk og kæk popgrandprixtøjte!
Har sat alle homoerne i stævne så det blir fantastisk! HURRA!!

Julen bliver holdt på Kungsklippan (hvor jeg bor). Skal hygge, gå ture, se film, træne og bare slappe af. Tror faktisk det blir godt. Alternativerne er mange og jeg er glad for tilbudene om at fejre jul hos forskellige vennners familier, men jeg er altså lidt juleforskrækket, og nu har jeg lige været i Dk, så nej; i år blir det afslapning!

mandag den 10. december 2007

To uger tilbage

hos Philips! Og det er ok. Laver jo tydeligvis ikke en hujende fis. Bare se hvor mange blogindslag det er blevet til den sidste måned.

Havde besøg af David i weekenden. Møghyggeligt, bortset fra fuldedrama lørdag nat. Men det var nogen andens skyld og vi blev uskyldigt indblandet. Træls alligevel men nu er der ro på og alle overlevede. Skal helt alvorligt til at kontrollerer min brandert bedre.

Er SÅ træt. Sov stort set ikke i weekenden. Så det blir hjem og hygge på sofaen, spise og så sove. Længe.
Der er nemlig julefrokost med Manpower imorgen aften. Synes december er hård.

Ja, forresten. Det lykkedes jo David at møde både spanske, hollandske og tyske mænd fredag aften. Tror ikke han talte med en svensker den aften. Det gjorde han så lørdag. Tøhø!

Udleverer udleverer...

fredag den 7. december 2007

Magnus Carlsson og Dansk Melodi Grand Prix

Så er det fandme nu!
Feltet er offentliggjort og her er kommentarerne:

1) Sidse Holte. Ved ikke hvem hun er. Ser kedelig ud. Blir sikkert kedeligt.

2) Anorah som før hed Anna Nordell og var svenskeren i Johnny DeLuxe. Hende elsker vi! Hurra! Se hvordan sverige indtager vores grand prix - som om deres ikke var stort nok. Men de skal være så hemsk velkomna med mig!

3) Anne-Marie og Claus Hassing. Ægtepar - var en god idé i 60erne. Er det ikke mere.

4) Louise Victoria. Neeeej hvor ser hun træls ud! "RnB med etnisk præg". Skide godt! Det råber jo ligefrem grand prix. Som Marheba sidste år med Umulie Lund? Nu skal de fandme holde op med det!

5) Lasse Lindorff . Sikkert noget rock 'n roll. Siger ikke mere.

6) UNITE. Aldrig hørt om dem. Er de gode? Det ser ikke sådan ud. Men lidt 19årig 3. generationsinvandrer skal man ikke gå af vejen for! Tager de mon tøjet af? Er det det, de kan?

7)The Dreams. Åh.. kom nu videre.. Det er ikke Finland, det her! Hvornår kommer vi til Amin Jensen?

8)TBA. Underligt navn for Jakob Launberg. "Solist ikke offentliggjort". Syng dog selv, menneske! Blir spændende! Folkrock? Sku man foreslå Kandis-Johnny eller har han for travlt med countryduetter med Wencke?

9)Camille og Ulrik. Så! Her er vi i bekendskabssfæren og derfor forsigtige med kommentarer. Romantisk ballade. Ku godt blive godt. A la "Kun Med Dig"..?

(kæft der er mange)

10) Kendra Lou. OKAY hende er jeg bange for! Ser dramatisk ud. Krydser fingrer for en ny og tilsvarende manisk Aviaja Lumholdt, men Sascha Dupont er inde over..? Who knows hva det ender med?

11) Sandee May. "Spanish Soul".. IGEN NU? Stop dog de etniske blondiner, for fanden!

12) Amin Fucking Jensen!! Du ved det. Jeg ved det. Han vinder! Og bare fordi hele sofadanmark igen stemmer med munden fuld af sandkage. "En hyldestsang til den Luciano Pavarotti." Hader det. HADER DET!! Og det gør Pavarotti også - stone sure!

13) Gunhild fra norge. Jaja.. nu ser vi. Er stadig sur over det med Amin.

14) Charlie. Hvem er hun? Rocket popsang... det kan jo være hvad som helst.

15) Josefine og Lars. Nej. Det gider jeg ikke rigtigt. Kendte fra amatørtv og så derudaf. Men hvem ved? Måske er det en god sang?

16) Julie Rugaard (ja.. Blå øjne). (Træææk vejret) Sangen hedder "Kan ikke forstå" og nej, det kan jeg ikke! Hvem HELVEDE har lukket hende ind? Hun er jo HÆSLIG!

Det var det. Feltet. Jaja.. Interessant. Ej, hvor træls med Amin og Julie.. åhha!
Nå! Suck it up! Snart er det frokost!

Uh! Skal jo lige fortælle at jeg var på min lokale 7eleven igår aftes og handlede slik med Magnus Carlsson i fuld krigsmaling (ham, ikke mig). Håber sådan han var på vej hjem fra noget show. I guder han er en tøs. Men er blevet tynd igen. Måske lige tynd nok, faktisk. Mon han har kastet at slikket op igen nu?
I hvert fald elsker jeg mit nabolag! Det er så FAB!!

Helt ærligt!

Hvad er pointen med en blog hvis ingen kommenterer eller læser den?
Udover tidsfordiv for bloggeren selv?

Men fint nok så:

Kære Michael,
Idag er du alene på arbejde - dvs. ikke fysisk alene, men alene på den danske del af firmaet. Alle (ALLE) andre er til møde/julefrokost, så her sidder du og er ansvarlig.
David er på vej fra London med fly - stonesure med mange tømmermænd. Er en halv time forsinket.

Hov! Telefon! Skriver senere!

torsdag den 6. december 2007

Nu på engelsk!

Så er vil tilbage i et sprog jeg forstår. Til gengæld er tidligere bloginslag ikke oprettet... mon det kommer? Mon dette her kommer?

Snakkede med David i telefonen. Han var lige vågnet, spritstiv på et londonhotel ved siden af tidligere kollega Anne. De havde været i byen med Amy Winehouse (tal om skråplan) til kl 6 i morges! Flot og meget underholdende for mig. Der blev fortalt alt muligt imens der blev drukket vand, skældt ud på polsk housekeeping og panikpakket. Mon han finder vej her til imorgen? Og ædru?

All will be revieled in due time..

Så....

Nu er det altså ikke sjovt mere. Har jo INTET I-N-TET at lave på det her arbejde.. Og jeg ER sikker på at der ikke er et vigtigt aspekt jeg har overset.
Sidder på facebook på 2. time nu. Har skrevet to private mails og et opslag til min opgang (om nogen vil dele deres trådløse net med mig) og set Bodil Caths kalenderinslag http://www.bt.dk/article/20071206/underholdning/312060003/ (konen er jo fra den!)

Har læst lidt om massemordet i Nebraska. Kan desværre ikke sige at jeg er lamslået og chokeret. Nærmest tværtom. Var fandme også blevet ked af det hvis jeg blev fyret fra McD. Det morsomme (!) er jo, at amerikanerne ikke kan forstå hvordan sådan noget kan ske.. Kan det være fordi enhver idiot kan gå i kiosken og købe for en 10er blandet håndvåben??? Fjolser! Er ikke pjattet med usa. De er satme for dumme i gennemsnit!

Ja.. så gik der 5 minutter til...

Tik


.....


Tak

onsdag den 5. december 2007

Ett smutsigt ordförråd och en säck med billiga trick


SÅ!

Nu vanker der! Er blevet lovet tæsk til juleglögg (Udendørs. I Sverige. God idé) på fredag af Dennis, som er pæn. Så det kan ju være det blir interessant.
Det er altsammed blot spas og løjer. Jeg kaldte ham en kælling på Facebook og så rullede snebolden!

Ellers ikke meget at sige..
RØV keder mig på schmilips, men snart er det overstået og her er gratis frugt og ikke-helt-hæslig automatkaffe. Har dog nået at score 1 x julefrokost på Manpower (assholes) og 1 x gallafest på schmilips inden jeg stopper d 21.

tik-tak

tirsdag den 4. december 2007

JAAA!

På fredag kommer David på besøg! Blir så sjovt og hyggeligt. Glæder mig som en lille barm!
Og der er allerede lagt et hårdt homoprogram! Blir godt at se den lille mand!
Juhuuu!

Det går stærkt

Imorges faldt en mand på omkring 45 om på tunnelbanan. Han var død på stedet.
..så ku det godt være man alligevel sku købe den t-shirt, selvom den er for dyr!

:)

fredag den 30. november 2007

Bedre sent end aldrig..

- at jeg blogger igen.
- at mine møbler ankom til stockholm fra danmark med fragtbil. "Trust" kan man åbenbart ikke stole på.. pradoksalt nok.
- at jeg nu er (næsten) indrettet i ny og meget perfekt lejlighed. Mangler et spejl, en reol, antennekabel, internetforbindelse, kabeltv og en justering af ledning. Det er alt. Jeg er meget meget glad for at bo der!
- at vi nu i eftermiddag skal på kryssning til Finland, hvilket vil sige at vi drikker hjernen ud fra kl 18 til 16 imorgen, kun lettere afbrudt af julebord (med vin/øl ad lib.) og en tur i poolen..
- at jeg fik set og pillet ved min nye niece Sophie, som var i transit i DK inden de rejste til Australien i tirsdags..
- at David kommer på besøg d. 7-9 december! Kæft hvor jeg glæder mig!
- at jeg sagde op på Philips og starter på Monster 7. januar i et job som forhåbentlig er spændende og udfordrende!

Ja.. lister.. dem elsker vi!

onsdag den 31. oktober 2007

Midt i fucking stan!

Hurra!

Hurra for mig! Hurra for Anna-Maria! Hurra for Jocke, som vil at hun skal flytte ind hos ham!

Har fået lov til at overtage en 1er på Kungsholmen (læs: perfekt beliggenhed) fra december frem til april - mindst! En fin lille lejlighed som skal ikea'es op! Blir så feeedt! Og hvilken sten fra mine spæde drengeskuldrer.. pyha!

Idag har jeg slåsset med Manpower om ny løn (de vender tilbage) og skal aflevere nøgle til møgkælling-Karin som har rippet mig for alt for dyr husleje de sidste 7 måneder - det blir sikkert også noget brok, eftersom hun helt sikkert vil gøre alt for ikke at udbetale mit depositum. Vi får se. Jeg ved hvor hun bor!

Men størst af alt er glæden over udsigt til stabil og værdig boligsituation!

torsdag den 25. oktober 2007

JA? Jajajajajaja

Så er der facebook og msn på jobbet! ved ikke hvorfor, men det er der og så er det bare med at udnytte, mens tid er! CHAT FOR HELVEDE CHAT!

Stadig ingen lejlighed! Bruger tid på at indrette og male Christians, men er ved at gå til over manglende bolig. Vil SÅ gerne male EGNE vægge og købe ikea til EGET hjem! Det er simpelthen bare umuligt at finde noget ordentlig at leje..

Har ej vinterdepression, men boligdepression!

Alvorligt!

torsdag den 18. oktober 2007

onsdag den 17. oktober 2007

I love Kathy Griffin..

..and here's why:

Sad igår aftes hos Christian og så 1½ times standup på dvd med Kathy Griffin (det er hende den rødhårede fra Suddenly Susan og alle de der E! "nu sviner vi nogle kendte"-programmer). DET VAR SÅ SJOVT!
Hun er satan hulme den vildest møgkælling jeg nogensinde har set - og tro mig, jeg har set mange! Må ha! Må købe! Må downloade!

Kedelig og langtrukken dag på jobbet, men skal gå tur med Per senere. Herligt!
(og gæt hvem der netop nu vræler i radioen? Skidewestlife! Så stop dog!)

- blogside stadig på hollandsk.. hm..

JO!! Så var idag også dagen hvor jeg blev blokeret (af Philips!!) fra QX chatside. Ja, vi må ingenting: Ingen facebook, ingen msn - nada! Det betyder at dette er sidste kontakt til omverdenen. Sikkert kun et spørgsmål om tid før de blokker den også! THEY CAN SUCK IT!

tirsdag den 16. oktober 2007

Blogger slaat je conceptberichten nu automatisch op!

Hvorfor er min blog pludselig blevet Hollandsk? Det gør jo ikke på den måde tingene lettere....

Har sendt bombemail: undergravet min danske "chef"s autoritet fuldstændig - hvillket ikke er svært. Kvinden er håbløs og dybt utiltalende. Det fede er, at det ikke er hende der afgør min ansættelse, så hun kan ikke røre mig direkte - og alle andre bryder sig heller ikke om hende.

FUN!

HOLD SÅ KÆFT!

Jeg HADER Westlife!! Lav for fanden jeres egne sange og hold op med at synge coverversioner 5 min efter originalen er udgivet! Taler her om Bublé: Home.. Nu har de ødelagt den også... you bastards!
LEAVE BRITNEY ALONE!!

tirsdag den 9. oktober 2007

ØV!

For satan også!

Har været i langbortistan (tilsvarende Vedbæk) og kigge på en 1er jeg blev tilbudt til 2000 svenske. Umiddelbart et sikkert hit, men for satan der er langt. Og så ligger den grimme etagebygning midt i villaidyllen med flere kilometer til nærmeste kiosk og togstation.. Naboerne (som man deler bad med) hedder noget udenlandsk til efternavn (gør jeg i princippet også) og selve lejligheden på 25 minder meget om et sommerhus...

Så jeg tror jeg takker nej.. faktisk..

Øv!

søndag den 7. oktober 2007

700g losgodis

Søndagsprojekt: Spis så meget af kæmpeslikpose som muligt.

Har idag:
Trænet med Joan
Spist forårsruller (upassende, egentligt) hos Joan
Lavet træningsprogram til Joan
Spist slik

Har igår:
Købt gardinstænger på Ikea til Per
Købt 700g blandet slik på Godis Boden til 35 kr.
Ophængt nye ikea gardinstænger hos Per
Konsekvensrengjort Pers værelse efter ophængning
Spist middag og set La Vie un Rose på dvd (navnedagsgave fra Per) hos Lisa.

onsdag den 3. oktober 2007

Nanne!

Imorgen sker det. Skal på Hamburger Börs og se show med Nanne Grönvall. Blir stort - paradoksalt nok.
Ellers ikke de store udsving. Har spist et halv rør pringles (tak, PG) og set Ugly Betty. Nu ved jeg så ikke hvad jeg skal give mig til. Det er alligevel for tidligt at sove.. Måske lave madpakke til imorgen?

Bolig: mangler.
Spirende vinterdrepression: tjek
Tilgroede øjenbryn: tjek
Nedbidte negle: 5

mandag den 1. oktober 2007

BOLIG!! KOM SÅ!!

Øv hvor er det bare pisse unemt at finde et sted at bo!
Synes jeg leder alle steder og mailer til højre og venstre, men lige meget hjælper det..
Er nået dertil hvor jeg overvejer kraftigt at købe. Så er det bare hvordan? Har godt nok mange voksenpoint, men boligkøb ved jeg intet om!

Hm...

fredag den 28. september 2007

Tjek - tjek - tjek -

Er meget effektiv medarbejder!
Føler mig lidt som ham sekretøsen fra Ugly Betty - bare knapt så outrær og slesk.
Får alting gjort. Bare sådan. Har så ryddet bord at der er tid til at blogge!

Måske handler det om at jeg ikke ved hvad jeg skal lave, men pyt: jeg er effektiv!
OG jeg har min nye frakke på! SÅ businesslækker at man slet ikke fatter det!

Resten af dagen består evt af drinks med Joan og Sjaja (sidstnævnte er på besøg i weekenden) og hyggefisen med film hos Per.

Skal vaske tøj og træne imorgen. Skal!!

torsdag den 27. september 2007

Konkursshopping!

But why? Hvorfor? HVORFOOOOOOOOOOOR?????!!!

Hvorfor er det simpelthen altid umuligt ikke at styrtshoppe altmuligt for øresønderrivende summer, når der står lige præcis 4 kroner på kontoen?
I denne måned (og næste) får jeg ikke løn.. Det er så derfor jeg har valgt at købe sko, bukser og vest, flere sko, jakke og alt hvad de har på www.lookfantastic.co.uk (anbefales!). Skide smart! Men en klassiker.
Det modsatte gjorde sig for alvor gældende, da tidligere husbond bød på fri shopping og jeg ikke kunne finde noget som helst jeg ville ha! SÅ bittert! ...hvorfor mon han gjorde det? Kan nogen stave til dårlig samvittighed?

Nå.. men jeg vil sove. Er færdig. Job uden pause (frokostmøde my ass) 7.30 til 17.00, shooping (ja..) med Per og hans mor, og middag med Kostas og Tom som jeg ikke har set i evigheder og som begge kysser på nogen der hedder Mattias. Popis navn!

Så nu vil jeg vælge noget af min nye garderobe ud til imorgen og så på hovedet. - Naturligvis efter at have gnedet ansigtet ind i www.lookfantastic.co.uk

torsdag den 20. september 2007

HEN OVER ISEN!

Så skal jeg ellers love for der sker ting!
Havde fuldstændig glemt hvor lidt liv man har når man arbejder. Det vil sige, man har heller ikke noget når man ikke gør, men tiden virker længere (og ikke så stram, vel Møgmalene?).
Nej, den gamle er blevet kontormus på Philips, nu på uge 2. Har derfor købt for alt for mange penge tilbehør til jobbet; går direkte efter preppy office casual-looket! Det er en svær ballance, sku jeg hilse og sige.. Men FUN!

Ja.. og så kan jeg da lige for en god ordens skyld nævne, at jeg lørdag nat prøvede noget nyt! tøhø!

tirsdag den 11. september 2007

Sur sur sur...

....her i københavn..

Sidder hos Chriller og chatter. Det er det der er at lave. De folk jeg skulle se herovre har ikke tid alligevel, og så er det jo fedt at have taget ekstra fri!

Nu skal jeg heldigvis hjem imorgen og starte nyt job torsdag! Glæder mig til en udfordring!!

tirsdag den 4. september 2007

Hjem til Århus (wå-å)

Sidder i bruhns galleri og er meget urban med min mac frækt sat frem på cafebord og latten ved min side.. Det er ikke fpr at være smart (det er det ikke), men simpelthen en nødvendighed eftersom det fædende ophav kun ejer et telefonmodem, og den tålmodighed døde sidst i 90erne..
Her er festuge - som er fesen - og generelt uinteressant. Det er sjovt at se vennerne, men føles også meget besøgsagtigt. Vil faktisk gerne hjem nu.. og jeg har en uge tilbage..

suk..


Ryg nu værre end nogensinde - er selvmedicinerende.

søndag den 26. august 2007

Nej..

..det gad jeg ikke!

Ska forholdsvis tidligt op og forsøge at bestille tid på naprapathögskolan (det er det vi andre kalder fys). Nakke/ryg er stadig i uorden. Meget irriterende - også fordi det gør ondt at sove.

Sov godt!

Buzz

Hjemme igen! Har været til hemmeligt polterabend i Kbh for min veninde. Jeg var overraskelsen fordi jeg ikke kunne komme til at starte med. Hun fik tårer i øjnene da hun så mig, så det var vellykket. Især var playstationspillet Buzz, som er en musikquiz, rigtig sjovt! Må ha! Nu! (ja, det lyder måske ikke som et oplagt polterabendsindslag, men når bruden nu er gravid...).

Er træt og sulten men gider hverken lave mad eller sove. Solen skinner udenfor og jeg sidder inde. Rigtig søndag!

Skriver senere hvis jeg gider.

fredag den 24. august 2007

Shyyyyyy!

Uh hvor er det hemmeligt! Næsten ikke til at klare!

-fortæller om det på søndag!

torsdag den 23. august 2007

Potter eller ej

HOV!!

Glemte helt at fortælle at jeg igår blev færdig med den sidste Harry Potter bog, og jeg er IKKE tilfreds. Slet ikke. Er decideret utilfreds!
Uden at afsløre for meget så dør der efter min mening ikke nok af de gode til at det rigtig gør ondt. Jo, der ryger nogen i svinget og det er da synd, men det blir aldrig det store drama.. Det MÅ konen simpelthen kunne gøre bedre. Hun har trods alt penge til at hyre en konsulent eller to.
Jaja, men det skal ikke ødelægge det faktum at Harry Potter-bøgerne stadigvæk udgør en af den fineste historier jeg har læst!
Nogen slår græs udenfor. Højt og længe! Derfor har jeg nu været oppe i en time selvom jeg har fri!
Har brugt den time på Facebook. Det suger sindssygt meget tid! Men det er meget hyggeligt også, selvom jeg ikke er helt begejstret for alle billederne jeg optræder på - ikke fordi det er noget frækt eller anden stødende udskejelse, men bare fordi jeg ikke tilhører gruppen af mennesker der har kunnet bruge deres skolefoto til andet end (måske) at sætte i buskortet.

Idag står den på kaffe med forskellige folk. Har ikke så meget stress, da bryllupstøjet er fundet og sammensat til alles tilfredshed. Så håber jeg bare at bruden også synes det går an - ville være pinligt at blive bedt om lige at smutte hjem og skifte under vielsen..

tirsdag den 21. august 2007

Oliemassage

Er fedtet.. på hele ryggen og lidt i håret efter en ordenlig tur af min söde og meget päne svenske veninde som masserede mig sort på ryggen. Håber det var enden på 14 dages ondt i skulderen. Vi får se!
Eneste minus ved behandlingen var musikken. Det var til gengäld også et stort minus!James skide-Blunt og hans piveri i 40 minutter!! Det er nok til at göre selv en stepinstruktör deprimeret.. Er SÅÅÅ glad for at den bölge har trukket sig tilbage til havet af irriterende musik igen. Farvel Coldplay, James B, Tim Christensen, Tobias Trier og hvad de hedder alle sammen! Gud-Baj!
Hörte en "sang" med Small*Talk på toget herud.. Et lille kys eller to i den mest voldsmixede version. Så langt ude at det faktisk var sjovt at höre hvordan mennesker og instrumenter ikke lyder. Hvor gamle mon de er nu, Small*Talk-pigerne? Må de köbe öl nu? Og gider de ta nogle med?

mandag den 20. august 2007

Tak, Joan

Her sidder jeg så.. eller vi.. hos Joan i hendes 1er og har netop oprettet mig som blogger! Og det var også Joan der fandt på titlen til denne min blogg (med TO g'er), så kreativiteten vælter jo tydeligvis allerede ud af mig.. eller hvad?
Blir spændende om det her blir et flop eller om det komme til at holde.. Følg med i næste afsnit!