lørdag den 25. juli 2009

Logget ude

Det kan man da ikke byde folk! Bare fordi jeg ikke lige kunne huske mit password til bloggen sådan lige på stående fod, så kom jeg simpelthen i karantæne i 12 timer!

12! 

TIMER!!

Det er jo håbløst, når man endelig har noget på hjertet, der er interessant nok til at dele med de 2-3 stykker der nu og da kigger forbi. Det er vel nærmest et brud. På noget. En menneskerettighed. Eller en konvention. Måske man lige sku forhøre sig hos Amnesty? Eller det der Læger uden Grænser? Det lyder egentlig en smule sjofelt. Eller er det bare mig?

... nu glemte jeg hvad jeg ville sige..

 

onsdag den 15. juli 2009

Arbejdssøgende!

Halvvejs igennem arbejdsugen og allerede på vej til jobsamtale nr 2.

Det er sørme en blandet landhandel, men når man som jeg er interesseret i stort set alt, er der ikke så meget der ligger udenfor nysgerrigheds-sfæren.

Er også lige så stille ved at afvikle mit soon-to-be gamle arbejde, både opgave- og følelsesmæssigt. Er glad for at skulle stoppe, og glæder mig til nye udfordringer. På alle fronter!

Apropos det, så holder jeg liv i håbet, selvom min teenageneurotiske usikkerhed siger noget andet. JEG VIL JEG VIL JEG VIL! KOOOOM SÅÅÅÅÅÅ!!!!

torsdag den 9. juli 2009

NU!

Det kildede i maven.. hele tiden.. Og det her vil jeg fandme gerne! Erdo vimmer!

Så nu håber jeg at det ikke kun kildede i min mave!

tirsdag den 7. juli 2009

Sparet væk

Ja. Hvad skal jeg sige? 170 medarbejdere fyret globalt pga nedskæringer. En af dem er mig.

Underlig fornemmelse. Jeg har jo ikke gjort noget forkert eller ikke gjort mit arbejde godt nok. Jeg var bare sidst ind og derfor først ud. Produktchefen, som faktisk er hende der er sparet væk, skal "tilbage" til sin gamle stilling og der sidder jeg - i vejen. hehe!

Det er okay. Ikke nogens skyld, udover nogle utroligt dumme amerikanere, der ikke har en kæft forstand på et globalt firma med forskellige, lokale behov og muligheder.

Og faktisk var jeg allerede på vej væk - dels fordi halvdelen af mine kolleger allerede er skåret væk og dels på grund af.. lad os kalde det uoverensstemmelser. Har så svært ved fuldstændigt inkompetente mennesker. Du ved hvem du er.

Har nogle måneder til at finde noget nyt. Nu er problemet bare: Hvad vil jeg gerne lave?




onsdag den 1. juli 2009

Ekstra Bladet - Tyv fik røvfuld af pensionist

Ser man bort fra Ekstrabladet pinlige journalistik, er det faktisk ret sjovt..

Sådan vil jeg også være når jeg er 70!

Ekstra Bladet - Tyv fik røvfuld af pensionist

Shared via AddThis