søndag den 22. april 2012

Jorden rundt på mange dage

I bedste Phileas Fogg stil, har jeg bestemt mig for at rejse jorden rundt. Eller i hvert fald for at se så meget, som jeg vil og synes. (Læg mærke til hvordan ordet ”råd” ikke var en del af opremsningen; jeg synes simpelthen at det må koste hvad det skal). Dette er ikke noget, der kommer til at ske lige i morgen, men ”planlægning frem for alt”.

Desuden er det jo en dejligt projekt at gå og hygge med og finpudse og drømme om. Da jeg ikke hidtil har været en stor globetrotter, udover nogle enkelte dannelsesrejser hid og did, har jeg kun en meget blåøjet og smånaiv liste af steder og lande, jeg gerne vil besøgt.

Min liste er indtil videre meget kort:
Brasilien (Rio de Janeiro)
Australien (Sidney)
Thailand (Bangkok)
Japan (Tokyo)
USA (Los Angeles, San Fransisco, et eller andet grotesk midwest-sted)
Rusland (Moskva, transsibiriske jernbane)
Kina (Bejing, Shanghai)
Grønland (Nuuk)
Island (Reykjavik)
Zambia (Victoris falls)
Egypten (Cairo/Giza)
Mexiko?
Canada?
Europa?

Som det fremgår, er jeg ret meget på begynderstadiet her. Derfor vil jeg se, om dette bloginslag kan blive interaktivt, og jeg opfordrer, bønfalder og beder netop dig til at give mig dine bedste rejsetips. Det kan være alt fra hvad man MÅ se, hvad man IKKE skal gøre, HVOR man skal hen, eller HVORDAN man rejser derfra og dertil.

Så fat pennen, min ven and give me all you’ve got.!

Skriv meget gerne dine forslag her på bloggen (nedenfor) og ikke som kommentar på facebook – Skidt for sig og snot for sig, som man siger.