En Walz med Maggio (uh..)

Igår var jeg til koncert med Christian Walz. Var tydeligvis ikke godt nok forberedt, for det var meget lidt jeg kendte. Men det var ret godt. Bort set fra at han havde solbriller på de første mange numre (solen skinnede ikke og vi var indenfor), hvilket irritere mig virkelig meget for tiden: At alle "stjerner" ska ha solbriller på.. why? Få dem AF!

Var heller ikke helt sikker på hvad han tre korsangere egentligt lavede. De havde både keyboard, 2 macbooks, tamburin og trommer med, men spillede stort set ikke. Og når de gjorde kunne det ikke høres. Til gengæld sang de meget lidt, rettede konstant på deres mikrofonstativer, hår og tøj, og sendte ”det gik da rigtig godt” blikke til hinanden hver gang de sang en tone.
Aftenens største optur var (lidt synd for hr Walz) da Veronica Maggio kom ind og sang to sange, inklusive min favorit fra hendes nye plade. Hun overtog så også fuldstændig koncerten; fik mere lyd på mikrofonen og kontakt med publikum, hvilket aldrig rigtig lykkedes for den lille Walz. (Det er han. Lille. Bitte)

(Jeg ved det godt, men det lød federe når man stod der…)

Klog af facebookskade

Nymodens teknologi plejer ellers ikke at være en voldsom udfordring for mig. Har sådan set altid syntes at jeg har ret godt styr og er fremme i skoene. Også med facebook. Indtil i går.
I går blev kvinden i sin hjemmespundne kjole lige pludselig meget nøgen igen, og den blinde høne fik brutalt frataget sit korn!
Tanken var at gøre det lettere for jer, som ind imellem kigger ind, læser et indslag, fnyser lidt på en af måderne og surfer videre; jeg skulle importere min blog til facebook. Det lykkedes mig i stedet, ved et frygteligt uheld og i bedste mening, at spamme alle mine (nu sikkert mindre end) 401 søde facebookvenner med 4 års indslag. Tjekkede ellers at jeg ikke havde godkendt at de skulle postes nogen steder, og havde ellers tjekket efter på min egen wall at der ikke var noget. Det var først nogle timer senere, hvor sandheden gik op for mig.

Lyset i mørket er vel så, at de der fra nu af læser mine statusopdateringer og posts, kun er de, der virkelig er interesserede. Resten har nok valgt mine posts fra. På den hårde måde!

Så undskyld endnu engang til alle – både jer som stadig læser og til jer, som ikke længere gør. Det var simpelthen ikke med vilje at selvpromovere mig i så udstrakt en grad. Men nu ved jeg da, hvordan man gør det!

Schlager schmager..

Har man ikke noget pænt at sige, skal man tie stille. Men jeg vil nu alligevel lige kommenterer lidt på gårsdagens Schlagerkväll til pride her i Stockholm.
Som bekendt er jeg ikke den største fan af dette arrangement i det store hele, men netop denne aften synes jeg nu alligevel er der 300 kr. i entre værd. Og i år var det oven i købet gratis. Pluspoint.

Desværre var det generelt meget fesent og med alt for lidt musik, alt for mange pauser (45 min pause efter 20 min koncert er da i overkanten?) og alt for meget snak fra årets konferencier skuespiller Björn Kjellman, med en klassisk ”Jeg er kendt så jeg er som udgangspunkt god underholdning for jer”-attitude. Suk.

Da det som sagt i år er gratis, var der voldsomt meget kø og jeg gik derfor glip af første del. Hvilket ikke rigtig var noget at gå glip af. So no probs there.
Men her kommer altså dem jeg så (med et venligt ord med på vejen).

Evan: Under Your Spell
Hvorfor i alverden man vælger at tage denne her med er mig en gåde: Hæslig sang, endnu hæsligere stemme og ja, han er da pæn, men det holder simpelthen ikke, når manden har nul ironi og faktisk tror, vi stadig er interessere i ham og hans sang. Og så var det jo længe siden, han var med.. Men han bor måske i nærheden?

Kikki Danielsson: Bra vibrationer
Sangen er en klassiker og det er Kikki også. Så kan man sige hvad man vil og lyserød boa og ja, hun havde da fået et par glas ude bagved, men hva fan? Vi synger med alligevel.

Sara Löfgren: Som stormen
Idolagtig rockpige som faktisk sang sin lidt kedelige schlager meget flot. Det var fint.

Hanson/Carson/Malmkvist: Du vet var jag finns, Zum Zum lilla sommarbi, Augustin, Vem fångar vinden, Kärleken lever, På en gammal bänk, Alla har glömt, Svenska flicka & Det är kärlek
Stor underholdning af de tre gamle damer (jo, de er), som nu har så meget ukontrolleret vibrato at de er sikre på at ramme tonerne et sted derinde i bølgerne. Festligt og sjovt når to af tre må ha læsebrillerne frem og kigge i teksten til de ældgamle sange.

Jenny Silver: Something in Your Eyes
Et af årets helt store hits, selvom hun ikke kom i finalen. Dog virkede det som om liveorkesteret tog energien (og tempoet) ud af sangen, så en lidt so-so omgang. Desværre.

Pernilla Wahlgren: Tvillingsjäl
Hun er træls! Pissetræls! Men har jo være med siden hun mistede sin mødom (eller pga?), så jaja. Der var hun og var nuttet.

Arja Saijonmaa Vad du än trodde så trodde du fel
Om jeg fatter at hun vil synge den hæslige sang igen og igen? Men Arja er sød og oprigtigt glad for at optræde på pride, så vi klapper med hænderne over hovedet.

Natalie Paque: Jái Voi la vie
Aftenens først overraskelse! Havde helt glemt sangen, men den er SÅ fin. Og hun var SÅ sød og glad at se på (på den franske måde). Og sang faktisk ret fedt her 12 år efter. Blev lidt rørt.

Thomas Lewing: Tjuvarnas natt
Aner ikke hvem han var og hvorfor han sang. Det var trælst. Også selvom han sang helt okay. Men at have en ”ukendt” artist med i prides selvproklamerede ”største schlagerkoncert nogensinde” virker en smule uforståeligt

Lotta Engberg: 100%
Frisk og kæk som altid og med et endnu mere kækt danseshow. Kækketikæk. Og slut på 2. Del og hej til 45 minutters pause..

Kerstin Dahlberg: Här är min sång till dig
Aldrig hørt sangen, men hun var glad for at komme og synge. Havde taget kjolen ”ud af skabet” (spredt latter blandt publikum) i dagens anledning og efterladt sit dyrepensionat i stikken.

Kate Ryan: J´ete adore, One life
Hvorfor? Med al respekt, men hvorfor kommer hun og synger en halv grandprix sang i noget dårligt mix og så sin nye singel. Who cares egentlig? Og ta de briller af, kone!

Josh Dubovie: That Sounds Good to Me
UKs fine og meget falske bidrag fra i år, sang helt ok (var skuffet). Kedeligt men ok. Desværre havde nogen OK’et at han lige skulle synge If I can’t love her fra Beauty and The Beast. 8 mennesker klappede.

Babsan: Ge mig en spanjor
Vi gad ikke stemme på sangen i melodifestivalen og vi gad heller ikke rigtig høre den nu. Men når han nu har gjort sig så umage..

Elysion: Golden star
Opera-schlager af værste skuffe.. Der blev tændt en masse smøger rundt omkring bland publikum og folk fik snakket lidt med naboen og skålet. Så det var vel godt for noget.

Man Meadow: Love´s Gonna Get You
”Hej. Vi er svenske bøsser som var med i det polske grand prix og kom nummer sjok”. Endnu flere smøger tændes rundt omkring.

Kikki (igen): God Morgon
Her blev det så for alvor bekræftet at jeg ikke er nogen grand prix nørd. Troede ellers jeg sad godt i selen, men nej. Aldrig hørt (om) denne sang. Til mit forsvar havde Kikki briller og noder med, fordi (som hun forklarede) hun ikke sunget den siden ’81.

Sanna Nielsen: I´m In Love
Åh, hun er sød. Og også oprigtigt glad for at være her. Vi synger med og klapper og sender kærlighed. Også selvom det på ingen måde er hendes bedste sang. Eller frisure!

Thomas Forstner Nur Ein Lied
Overraskelse! Der står han: Lyslevende med skaldet isse og synger sig ind i mit barnehjerte endnu engang. Ham va jeg vild med (eller ville være.. lidt uklart dengang) i ’89). Og meget velsyngede stadig. Selvom det lilla tøj og lange hår savnes.

Velvet Inc: Tricky
Var åbenbart med i det norske grand prix i år. Det vidste jeg ikke. Nu ved jeg det. Forstår godt at den ikke vandt. Også selvom de havde korte kjole og sindssygt høje sko på.

Arja Saijonmaa (igen): Högt över havet
Åh Arja. Du er så glad og sød og finsk. Og vi syyynger med og spilder lidt øl på dem foran!

Bryan Rice: Breathing
Jo jo! Så var der besøg fra det fædrene land. Af Brian Risgaard. Som sang flot. Bare lidt synd at ingen kendte sangen. Jeg prøvede ellers at piske en stemning op ude på min fløj, men uden meget held.

D´Nash: I Love You Mi Vida
Hola! 3 (!) kvabsede spaniolere i hvidt tøj og trælse dansetrin. Men hvor var nummer fire? Ja, jeg spørger bare? Havde han også dårlig mave? Men hvorfor skal de synge deres nye ballade også? Og føle på den spanske måde. Når vi nu ikke forstår dem. Til gengæld fik de døve tolket, så man ku jo ha spurgt.. Ole!

Anna Book: ABC
Stadig tyk. Stadig babystemme. Stadig underligt overerotisk og prøver at sige noget med ”jeg er så forelsket i alle jer lesbiske”.. Øh, wrong fanbase, woman. De lesbiske er da ligeglade. De står jo udenfor og drikker deres medbragte øl.

Pernilla Wahlgren (igen): Piccadilly Circus
Ok. Det gjorde hun så faktisk godt. Og danserne var sjove i deres 90’er kopi-dans. Ka da lige tage en lillebitte hat af. Så.

Lotta Engberg (igen): Juliette & Jonathan
Ja. Igen. Og samme sang som hun altid synger. Begynder at få ondt i lårene af at stå..

Sanna Nielsen (igen): Empty Room
Kedelig ballade, men hun synger den godt. Kan sit pis og det har jeg masser af håndtegns-respekt for. Og sådan lidt sjovt at hun lige sku tage et billede af publikum med sin iPhone. Good luck getting at good picture.

Shirley Clamp: Min kärlek
Aftenens sidste nummer?! What?! Troede det var en joke, og at årets ESC vinder skulle komme surprise-agtigt ind på scenen. Men nej. Det var det. Med al respekt for Shirley, som er sjov og festlig, så var det på ingen måde en showstopping performance. Det var sådan lidt som at tabe den sidste kugle i sin gammeldags isvaffel – den man valgte først og havde glædet sig til gennem rom og rosin og pistage.. Øv.

Så ingen stor femtal (RIP) fra mig. Fandt mine cykellygter, som jeg troede jeg havde glemt, i lommen. Så det var optur. Så..