Er rundt i butikker og internetter for at lede efter møbler til den nye bolig. En anelse ensporet, jeg ved det, men det er festligt at kunne deltage i forbrugsfesten på møbelfronten igen.
Og på den måde hjælper jeg til at få hjulene til at dreje i en finanskrise.
I'm a good person!!
Omvendt fesent er det på arbejde, hvor der ligeså stille forsvinder folk hele tiden. Visse med god grund men andre på grund af nedskæringer. Sikkert ikke sjovt at være chef i en sådan situation, men jeg undrer mig over at "sidst ind, først ud" går så meget før hvem, der faktisk arbejder bedst og mest effektivt. Ud med deltidsmødrene, som har barns første sygedag flere gange hver uge (det må man nemlig godt i sverige) eller "arbejder hjemmefra". Et koncept jeg ikke forstår, når man skal svare i telefon.. hjemmefra... hvordan tænkte de her...?
Forstår det er svært, men det duer simpelten ikke at skære de dygtigste og mest effektive fra, fordi de er de nyeste. Savner ærlig talt lidt nosser fra chefen (som iøvrigt har været fraværende i 2 uger)... Kommentarer på det?
Og nej, det er ikke mig, der er fyret. Eller er blevet mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar