tirsdag den 29. december 2009

Nixen bixen

Det gider jeg så ikke igen. Det der familiejul. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen.

Prøvede ellers at gå ind i projektet med det åbneste sind og de laveste forventninger og alligevel blev det bare overhovedet ikke hyggeligt.
Så måske man allerede nu skulle prøve at planlægge sig ud af julen 2010? Skiferie er oplagt; to uger på en italiensk alpetop med god mad og sne og italienere.
Eller solferie? Måske et par uger i noget Thailand ville være smart. Sådan rejse lidt rundt og bo nogle dage på nogle forskellige resorts og shoppe noget kopi i Bangkok.

Vil under alle omstændigheder være langt væk fra stressede forældre og kuldrede børn. For det er der ikke meget jul over.

tirsdag den 22. december 2009

What to blog.. what to blog..


Har nærmest efterhånden præstationsangst når jeg sætter mig i stilling til endnu et sindsoprivende og verdensændrende indlæg i bloggen. Som jo fylder meget i de 5-til-10 mennesker der læser den sporadisk. No offence, overhovedet. Jeg er glad for at du læser. Jeg er bare kynisk af natur. Som du måske har bemærket?


Ville meget gerne skrive noget sjovt og vedkommende om det, der sker lige nu. Men faktum er at der ikke sker så meget. Udover et "snekaos" (15 cm sne.. femten..) i Danmark som måske/måske ikke bliver ufrivilligt skyld i at jeg skal fejre jul i en strandet bus 888 et sted i nordsjælland. Eller i Kastrup lufthavn. Hvilket jeg helst vil, hvis jeg selv må vælge.


Allerhelst vil jeg gerne vælge at være glad og overskudsagtig onkel, der pissegodt gider rulle en snemand og kælke og lege indenfor. For det gider jeg. Faktisk gider jeg det lidt mere end at skulle snakke med de voksne. Mest fordi der er så meget der er usikre samtale emner. Det er jo rent ud sagt et konversationelt minefelt, og så meget energi har jeg simpelthen ikke. Kan jo ikke engang spørge hvordan det går på arbejde, uden at træde nogen over tæerne. Men sådan er det vel hos alle? Sådan lidt anspændt og småbesværlige familierelationer? Eller er jeg helt på meget egen mark?

Kan på den anden side overhovedet ikke overskue at ignorere og fake-smile mens jeg slalom'er mig udenom pinlige tavsheder og flakkende blikke, fordi vi så sjældent er sammen og den gode stemning ikke skal ødelægges. Det kan jeg ikke. Kommer omvendt heller ikke til at militærforhøre alle ved bordet med lampe i ansigtet og forvrænget stemme. Tror bare ikke jeg gider holde igen, hvis der er noget jeg gerne vil have svar på. Og så er det sådan set op til de andre om det skal blive pinligt, eller om der skal åbnes op for noget positiv dialog.

Så alting ikke er så hemmeligt.


Nu ser vi.. Ellers bliver det snemænd og kælketure 24-7!


søndag den 20. december 2009

Leave Brittany alone..


Hvad sker der lige med at folk render rundt og dør hele tiden? Sidste nye skud på denne ret så dystre stamme er Brittany Murphy, som 32 år gammel døde af et hjerteanfald i morges.

32?? Det er altså lige om lidt! Så er et jeg begynder at overveje om der var nogen grund til den pensionsopsparing, som jeg for få dage siden alligevel oprettede. Shit, altså!

Blir helt ked af det. Stakkels Brittany. Ku godt li hende. Sådan i film. Så hende første gang i Clueless hvor hun spillede den kiksede pige, der bliver made-over.

Og nu er hun så død.




fredag den 18. december 2009

torsdag den 17. december 2009

Reklamer – Nej tak. Husdyr – ja for fanden!

Selvom al fornuft siger nej, så synes jeg simpelthen det ku være så hyggeligt med en hund herhjemme. En der vil lege og snakke og klappes hele tiden og som elsker mig fuldstændig betingelsesløst – også efter at jeg dypper dens snude i egen lort, som jeg har hørt at ham skal for at opdrage dem. Eller er det 90eragtigt?

Ja, det er skidesynd at ha hund i en lille lejlighed i byen. Ja, det er synd at den bare skal være alene hjemme hele tiden. Ja, det er dyrt og åndssvagt med hundebørnehave.



Men se den! SE! Hej!!!



Nej. Det må vente til jeg flytter ud i forstæderne i noget hus nær (egen) skov og strand. SÅ skal den ellers også bare ha! Køber 4 så! Og en mini-gris. Det lover jeg!

onsdag den 16. december 2009

Et pletskud fra... hvem?

Hvornår opfinder man en maskine eller anden application, som kan gå ens nye sko til?
Det gör jo helt vildt ondt at klapre rundt i nyt, hårdt fodtöj? Og det er der garanteret ikke nogen, der diskuttere i FN eller anden menneskerettighedsorienteret organisation? Og lige får löst.

For er det ikke noget de fleste i denne del af verden kender til, har prövet eller lider under as we speak? Går der med ömme födder og tilplastrede skarvesår på en og anden häl og tå.


Nogen må göre noget! Eller oprette noget afdragsordning så man kan ansätte nogen til at gå ens nye fin-sko eller vinterstövler til.

Jeg kunne i hvert fald godt lige bruge en omgang gåen til. Har mögondt efter flere dage i nye pusselanker!


Men pänt ser det ud (hvis man ikke kigger under strömpen)!

tirsdag den 15. december 2009

Red verden - uden pension


Ja. Let's face it! Det er på tide at tænke på hvad der skal ske når jeg bliver gammel. Som om det ikke var hårdt nok at smile sig igennem en 30årskrise, skal jeg nu også smile mig igennem pensionsopsparingens jungle - igen!
For jeg har jo snakket pension med en dame tidligere i forbindelse med arbejde. Forstod ikke så meget af det hele, men en ting gjorde indtryk:

Kvasipædagogisk forklarer hun hvordan pension fungerer; at der overfører penge fra min løn til en opsparing, hvor pengene fordeles i fonder til den dag jeg fylder 65 og får rådighed over beløbet. Dette kan så fordeles frit over perioden i alderen 65 til 79.

Det studser jeg lidt over, og spørger så: Hvad sker der så efter 79?
Svar: "Statistisk set: Ingenting!"

Ok.. statistik set er jeg død efter 79. Og hvis jeg stiller mine shelltoes endnu tidligere, lad os sige som 70årig, har jeg 5 gode år med masser af penge. Problemet er så, hvis jeg lever længere og pengene er brugt.

Så vil man så det? Hvad er alternativerne? Ministerpensionen og den kongelige gage er ret god.. Eller kan man melde sig til noget a la Armageddon eller Deep Impact, og så bare give sit liv for at redde verden? Så slipper man for at tænke på pension OG får samtidig en statue eller en vej opkaldt efter sig.

Hm.. hvem ringer man til? Bruce Willis? Tom Hanks? Obama? Hvem?

mandag den 14. december 2009

Træt mand


Men ingen mere træt end min bette mand. En øl og en portion lasagne og væk var han.

Sød!

fredag den 11. december 2009

Læs en bog


BØGER, JEG NOK ALDRIG FÅR LÆST:

  • De sataniske vers (ved bare jeg aldrig kommer til den)
  • Hobitten, Ringenes Herre Trilogien eller andre bøger af Tolkien (ser filmen)
  • Sara Palins biografi (selvom den sikkert er god at grine af. Men nægter at bidrage til salgstallet.)
  • Arek Onyszkos biografi (dumme mennesker gør dumme ting)
  • Baronessen går i køkkenet af Caroline Flemming (Hvorfor?!)
  • Koranen (når så mange muslimer ikke selv har læst den)
  • George W Bush biografi (enough with the idiot)
  • Manual til mænd med sure koner af Mads Christensen (dels fordi jeg ikke helt er målgruppe (eller?) og dels fordi jeg ikke kan holde ham ud)


BØGER JEG BURDE LÆSE:
  • Stine Bosses biografi (hun er jo trods alt min chef. Og imponerende)
  • Koranen (for at sige at man har)
  • Kineseren af Henning Mankell (fordi jeg har købt den)
  • The Art of War (fordi alle siger at man skal)
  • ...
..burde der ikke være flere..?

Bar røv og stråhat!



Indrøm nu bare at det er lidt sjovt...

torsdag den 10. december 2009

Den søde juletid

Ak ja.


Så er den over os. Bare det lyder jo ikke særligt positivt: "Julen er over os". Som om vi sådan bliver overfaldet - voldtaget om man vil - af Julen og dens bande; Advent, Pakkekalender og Julefrokost.


Det er ikke nogen hemmelighed at julen ikke er min favorittradition. Og det handler ikke om at jeg har noget imod selve julens budskab eller noget personligt imod Jesusbarnet.. Jeg er heller ikke anarkistisk imod at man mødes i familiens skød. Det jeg ikke bryder mig om er alle de forventninger, der er knyttet til stort set hele december.


Man skal:


A) Julehygge på kommando og deltage i alle julefrokoster og glöggrelaterede arrangementer med både arbejde, skole, fodboldklub, venindekreds og fætterkusinekonstallationer.


B) Købe lave pakkekalender og købe gaver til alle i ens intimsfære, hvad enten man overhovedet skal se dem i julen eller ej. Eller for den sags skyld har set dem hele året.


C) Hygge sig hele d. 24. Også når man mellem 18.00 og 19.00 skal indtage mere mad end man kan spise eller har lyst til, fordi ens mor/svigermor/mormor eller anden mor har stået i flere dage og fået mavesår fordi alt skal være "som det plejer". Derefter skal man så tæve rund om træet og synge "som vi plejer" selvom de fleste synes det mest bare er pinligt. Det er trods alt de færreste familier der "plejer" at synge sammen når de ses. Herefter skal man pakke gaver ud og lade som om man bliver glad for et gavekort på 100 kr til Magasin eller et par boxershorts fra Maverick eller noget andet fis, som man ikke behøver eller kan bruge, og så nogen anden bare har købt for at købe noget. Og SÅ skal vi ellers hygge "som vi plejer" med slik og kaffe og sådan, selvom alle allerhelst bare vil ind og ligge alene i sin egen seng.


Man må for alt i verden ikke:


A) Foreslå at man ikke "bytter gaver" i år (eller alle år)


B) være alene juleaften, da man i så fald for det første er ked af det, ensom og ulykkelig, og desuden fornærmer alle dem der tilbyder at man kan fejre jul hos dem - selvom om det netop er det man prøver at undgå.


C) Foreslå at lave en "alternativ" juleaften uden stress og hvor man selv bestemmer hvad der skal ske og hvornår.


Som sagt og som det tydeligt fremgår: Ikke en stor fan.

Men faktisk synes jeg selve julehyggen er hyggelig; at klippe julehjerter og pynte og lave konfekt og drikke glögg og mødes med familien, men i sit eget tempo, så alle er med og har det godt.

Tænk hvis det kunne være sådan - på selv juleaften? At man ikke skulle gøre "som man plejer" men som man har lyst til!


Utopia? Måske..


onsdag den 9. december 2009

I'm A Survivor..

Er det muligt?

Kan jeg faktisk ha haft svininfluenzaen uden sådan rigtigt at være klar over det?

Har i en lille uge gået og være sådan lidt mat i sokkerne, ør i bolden og generelt fesen i kroppen. Lidt feber, lidt ondt i ørerne, lidt øm i musklerne, men ikke nok til at blive hjemme fra arbejde.

Gad vide hvor mange det er lykkes mig at smitte undervejs. Og om det er overstået? Fortsættelse følger.. måske?

mandag den 7. december 2009

SCHLAGERDAX!

SÅ ruller showet!

Skide være med jul og nytår og alt andet: Nu er det snart Melodifestival!

Sange og artister er offentliggjorte, og traditionen tro (!) falder der en lille kommentar fra mig. Det ved jeg at de elsker! I am a giver! Dog har jeg valgt ikke at kommentere alle - kun de interessante.. eller dem jeg har noget at sig om.

Anders Ekborg "The Saviour": Manden der er Karl Oskar i Kristina från Duvemåla. Synger meget dejligt. Kan kun være en stor ballade! Er årets første sang! Hurra!

Jenny Silver "A Place To Stay": Hun er tidligere dansband og musikalsangerinde. Spændende. Kan blive godt.

Jessica Andersson "I Did It For Love": Hende kan vi li. Hun har vundet før og det plejer at være noget værre pop. Jatak!

Linda Prichard "You're Making Me Hot-Hot-Hot": Dance måske? Spændende..

Ola "Unstoppable": Ham kan jeg faktisk godt li! Sidst var jo stort set "You're The Voice", så gad vide hvilket plagiat han stiller op med denne gang.

Salem Al Fakir "Keep On Walking": Kan godt lide "Good Song", men så ikke så meget mer.

Andra Generationen + Dogge "Hippare Hoppare": Forrige år sang de om kebabpizza.. Nu har de så en rapper med.. Diskvalificeret på forhånd.

Andreas Johnson "We Can Work It Out": Gider ham ikke.

Anna Maria Espinosa "Innan alla ljusen brunnit ut" : Det har jeg altså

Alcazar "Headlines": Jubiiiiii! Pooooop! Kan KUN blive godt og sprængfyldt med lysserødt glimmer!

Darin "You're Out Of My Life": Altså.. han er jo kendt og sådan. Men det bliver altså lidt for meget Michael Jackson for mig. Og det er bare ikke fedt mere.

Elin Lanto "Doctor Doctor"
Hende med Money Money i 07. Måske er det samme sang med ny tekst? "I want doctor-doctor.." Hun er småpopulær blandt de unge og en lille poppige. Kan ikke være helt håbløst.

Johannes Bah Kuhnke "Tonight": Godt efternavn! Ellers ingen kommentarer.

Neo "Human Frontier": Ham har jeg mødt. Han er sød og meget poppet og en værre musicalhomo. High hopes!

Pernilla Wahlgren "Jag vill om du vågar": Give us strenth! Trælse, trælse evigt kække kvinde. Men hun siger at det bliver en rigtig schlager.. så.. I'm torn!
Peter Jöback "Hollow": Behøver jeg sige noget her?

Sibel "Stop": Hun er træls! TRÆLS! Nægter at tro at det blir godt!


Den interesserede kan læse mere her


Fake it 'till you make it

Jeg takker for alle de flotte og eftertænksomme reaktioner og cheer-ups på mit indlæg om det at blive 30. Det har været meget interessant læsning og givet mig en masse at tænke over.

I tv-serien Ally McBeal har de stort set alle sammen en eller anden form for neurose eller psykose i store eller mindre grad - hvilket er hele pointen med serien. Almindelige advokatserier som f.eks. "Advokaterne" (nynner titelmelodien inde i hovedet og ser bagagerummet med LA LAW smække i for mit indre blik.) er der jo ingen, der gider se mere.

En af personerne i Ally, The Bisquit eller John, har om muligt nok topscore hvad glæder neuroser og kurioser, og et af hans små finurligheder er hans fake-smile. Hvis noget bliver for meget; nogen bliver vred på ham eller fornærmer ham eller hvis han er presset, smiler ham bredt. Godt nok med panik i øjnene, men dog et smil.
Dette fordi han mener at den fysiske bevægelse påvirker hvordan hjernen reagerer. Med andre ord: Hvis man smiler tror hjernen at man er glad. Og så bliver man glad!

Dette er mit nye våben mod ondskab, sygdom, uretfærdighed og mest af alt mod 30årskrisen, som har slået hårdere mod mig end jeg lige troede. Men det er slut nu! Fandme nej!
Jeg er GLAD for at ENDELIG være 30! Det er FEDT og det passer GODT til mig! Det er DEJLIGT og jeg NYDER det!

Faktisk er det ikke så indviklet eller nytænkende og kan koges ned til denne enkle sætning som alle kender:

"Smil til verden og verden smiler til dig"


(*SS*)

fredag den 4. december 2009

Typisk!

Har skrevet et lækkert bloginlæg; gennemtænkt, konsekvent og med både gode assiciationer og point'er.

Men du må vente til at læse det, fordi jeg har glemt det på arbejde!

God weekend!