lørdag den 28. november 2009

Kebabrulle?

Igår udfordrede jeg fire af drenge fra jobbet til at spise kebabrulle til frokost. Årsagen til at jeg kaldte det for en udfordring, er ikke selve det at spise en kebabrulle, men at netop denne rulle er så stor så det stort set er umuligt at spise den.

På ”Tre Kronor Pizza” på Malmskillnadsgatan skulle slaget stå. Forventningsfulde bestilte alle fire en rulle med sodavand og salat til. Selv havde jeg dels spist pizza dagen inden og dels lært min lektie, så jeg bestilte lasagne. Som ikke var så god. Sagen uvedkommende.

Efter 10 minutter kom de, rullerne. Og de var lige så store som jeg husker dem. Der blev også meget stille og det eneste der hørtes var en blanding af begejstrede og opgivende suk.

Resultatet var skuffende: Blot én ud af fire klarede hele sin rulle. Sjovt nok den mindste i flokken. Men som man siger: ”De mindste har de største” …eller hvad siger man? Han optog i hvert fald ca 10 procent af sin kropsvægt og var stolt bagefter.

De andre sukkede og stønnede og jeg synes også jeg kunne ane et skulende blik eller to.. mod mig! Som om det var min skyld?! Jeg sagde jo bare at de ikke ku og grinede af dem..


1 kommentar:

Anonym sagde ...

hahahahah - good times!
Herligt billeder btw!
knewsers!