torsdag den 25. marts 2010

Med lægen til bords

I dag spiste jeg frokost med mine kolleger på en hæslig, ulækker bodega, som lykkedes at totalskade et kyllingebryst kun ved hjælp af salt. Ikke så underligt, da jeg lurede ud i køkkenet og på bare 10 sekunder så mere end fem overtrædelser af fødevarehåndteringsreglementet (eller hvad det nu hedder alt sammed'). Levnedsmiddelkontrollen kommer helt sikkert ikke der så tit.

I hvert fald så opdagede jeg nogenlunde samtidig at den gamle mand i seler og stribet t-shirt var ingen ringere end min læge. Og så er det jeg tænker:

Kan det på nogen måde tolkes som positivt at manden, på hvis skuldre jeg ligger det fulde ansvar for min fysiske helse, besøger en skærsild af bakterier og lav fødevarekvalitet. Og oven i købet virker glad og tilfreds med sin deltagelse (og, tolker jeg, dermed accept af dette)?

Er manden ved at følge sine egne råd og fornuft så kernesund at han frygtløst griner colibakterier og madforgiftning op i dets åbne ansigt? Eller er han simpelthen blind for denne åbenlyse trussel mod den normale tarmflora?

Jeg er desværre tilbøjelig til at hælde mod det sidste, og dermed stille mistillidsvotum til manden med selerne.

Med mindre jeg får et akut ildebefindende og skal diagnosticeres på stedet. Så er det fint nok!

tirsdag den 23. marts 2010

Run Away With Me

Nogen gange sker det at jeg bliver ramt hårdt i hjertet af musik. På mange måder. Da jeg var lille husker jeg en sommerdag i botanisk have i Århus. Inde bag muren til Den Gamle By var der koncert med et orkester, som jeg smuglyttede til. Uden varsel spillede de pludselig titelsangen til Phantom of the Opera, og til jer der kender den, ved I at den er meget voldsom og dramatisk. Jeg kan stadig blive lidt bange indeni når jeg hører den, og dengang gik jeg helt i panik.

Mange gange siden har musik gjort godt eller ondt i maven, og denne sang er ingen undtagelse. Den er fra en endnu ikke opført musical som hedder "The Unauthorized Autobiography of Samantha Brown" og i korte træk handler om en ung piges post high school frustrationer. Den her sang er hendes kærestes store kærlighedserklæring, og jeg synes den er helt fantastisk fin. Jeg havde i hvert fald runnet away noget så omgående!


fredag den 19. marts 2010

Fit for a Queen


I søndags var jeg med Christer og Freddie på Taxinge Slott. Her påstår de at have nordeuropas største kagebord, så det blev to (2!!) stykker lagkage og kaffe til mig. Og selvom de ikke havde 100% dækket op på buffeten var der alligevel flere kager end jeg nogensinde har set samtidigt..

Derefter en lang tur i sneen og på isen, og derefter en bagt kartoffel med rejesalat i solen på slotspladsen.

Tak til drengene for den

onsdag den 17. marts 2010

Tilskuer, dit navn er Ehlers


Så var man endnu engang bænket til en tv-produktion. Denne gang Petra Mede Show. Til jer der bliver tomme i blikket nu, kan jeg fortælle kort at hun var vært ved sidste års Melodifestival, er komiker og tidligere danserinde, som nu har sit eget show.

Stedet er Gärdet. Kulissen er højblank hvid, pink og lyseblå og skal forestille en meget fancy dagligstue med tilhørende have og pool (jeps - en rigtig pool).
Aftenens gæster var musikeren Salem al Fakir, skuespilleren Eva Röse og kunsteren Ernst Billgren.

Selvom det var forsinket, blev sent og der ikke var sponsoreret hverken mad eller drikke, var det både en sjov og hyggelig aften i selskab med ovenstående samt Freddie, Lisa og Angeline.

Var ret overrasket over hvor skægt det var, da programmet havde premiere dagen inden og faktisk var ret fesent. Der er åbenbart nogen, der klipper alt det sjove fra. Som f.eks. i går da Petra roder sig ind i noget omkring hvordan Salems syriske far trykker den svenske moderens kristendom ned. og bliver stoppet af producenten. Ville ellers gerne have set enden på sætningen og ikke mindst hørt svaret.

Ikke umuligt med en tur til..

onsdag den 10. marts 2010

Next stop: Globen


Kraftedeme flippet! Freddie har fået gratis sponsorbilletter til finalen af Melodifestivalen på lørdag i Globen. Har aldrig været der før og glæææder mig!


Da det er sponsorbilletter er vi jo inviteret af firmaet og dermed deres gæster. Håber hulme der vanker drinks og balloner. Og måske en t-shirt?
Åh, det bliver stort. Det er den anden grandprix finale jeg ser live (jo, generalprøven i Atletion i Århus 2004 tæller.) og selvom jeg som udgangspunkt hellere ser showet på tv, da man jo således har de bedste pladser - og kan have egen sprut med, er der noget særligt ved at være der in person.
Og da det i år åbenbart stort set kun er ballader, der er i finalen, er der lidt mere "sid og nyd" og lidt mindre "hop og dans"-stemning.

Ved alligevel godt at jeg kommer til at råbe og skrige og bue, hvis Anna Bergendahl vinder. Hun er storfavorit af fuldstændigt uforståelige årsager. Hun kom vel på en 5 plads i forrige års Idol, hvilket virkelig ikke siger ret meget. Dette var om muligt det dårligste Idol-år i Sveriges historie. Bare se på vinderen Daniel Borg, som sidst man hørte noget spillede med i High School Musical.. flot. Desuden udtaler nu 18årige Anna at "hun fandt roen i Indien" og at hun derfor er ikke er nervøs for finalen.
FANDT RO I INDIEN?? Hvem helvede tror hun, hun er? KUN Angelina Jolie og måske Sting har lov til at komme med sådan nogle udtalelser.. Kors!

Jeg buer af:

Darins hæslige Jackson-pastiche med om årets mest pinlige og skabede tekst: "Why did you have to die" kan man fandme ikke synge i grand prix. Puuha!
Andreas Johnson, som deltager med den samme sang for 2 gang og stadig er lige så uinteressant og uaktuel som 2 uger efter "Glorius" blev spillet i radioen.
Ola som har valgt at synge en sang om Natalie - igen! Pinligt og dårligt udført forsøg på at være Robbie Williams, komplet med mikrofontrick. Desuden laver han desperat reklame for alle mulige produkter for at promovere sig selv. Ulækkert.

Jeg hepper på:

Timoteijs etno-pop i form af lækre, blonde, langbenede blondiner med folkemusiske instrumenter og et meget iørefaldende omkvæd.
Peter Jöbacks overraskende rørende ballade med et meget sejt lysshow. Professionelt til fingerspidserne; man er ligesom tryg i de 3 minutter.

Skal man så lave et banner? For hvem af dem? Og hvad skal der stå?

mandag den 1. marts 2010

Inget konstingt alls..

Listeform

Har:
  • Sagt op og starter nyt job 1. april. Man skal jo ikke kede sig.
  • Købt et par røde sko. Og jeg behøver ikke forsvare mig!
  • Negle på fingrene igen. Sundhedstegn.

Skal:
  • På en eller anden måde på ferie snart. Helst til et varmt sted.
  • Lære excel oog powerpoint. NU!
  • Ha noget at spise

Er træt af:
  • Tiggere (det går jo ikke over bare fordi man taler om det)
  • At miste mine rikskuponger
  • At Pernilla Wahlgrens sang ikke gik direkte i finalen.

Er glad for:
  • Facebook
  • Pindis med pæresmag
  • At Peter Jöback havde en god sang i Melodifestivalen