Den lille kamæleon trak vejret dybt og ventede på at musen var færdig med at grine.
Hellere en irriterende ven end slet ingen, tænkte den, mens den betragtede de andre køer, som stod helt stille ved siden af hinanden og sov dybt.
”Hvordan kan det så være at du sådan bliver til andre dyr?”, spurgte musen, da den om sider var færdig med sit grineri.
”Det ved jeg ikke rigtig. Jeg har egentlig altid bare været sammen med andre kamæleoner, så det er svært at sige om det har været sådan hele tiden”, svarede den lille kamæleon.
”Men jeg vil ikke være sådan her. Jeg vil ikke blive til noget andet dyr hele tiden. Jeg vil bare gerne være en kamæleon”
Musen var stille lidt og kiggede så op på den lille kamæleonen.
”Mon det er magi?”
”Hvad mener du med magi?” spurgte den lille kamæleon og lagde sit store hoved på skrå.
”Trylleri. Troldkunst. Magi!”, råbte musen og rejste sig op.
”Det er garanteret heksen, der har gjort noget ved dig!
”EN HEKS?!”, skreg den lille kamæleon så højt, at nogle af køerne rørte på sig og gryntede surt.
Heldigvis vågnede ingen, og den lille kamæleon stak sit store hoved helt ned til musen og hviskede:
”..fortæller du mig, at der er en heks i skoven? Det kan jo umuligt passe. Hekse findes jo ikke og i hvert fald ikke i vores skov.”
”Men nu er det altså sådan at der bor en heks i skoven” sagde musen irriteret og tilføjede: ”Og desuden er det jo heller ikke så normalt at der findes kamæleoner i skovene. Særligt ikke kamæleoner, der bliver til andre dyr. Vel?”
Den lille kamæleon måtte give musen ret, og musen fortalte at der ikke var så langt til heksens hus. De besluttede sig for at spørge heksen om hun havde noget med det hele at gøre.
”Måske kan hun trylle dig om, så du bliver en almindelig kamæleon”, sagde musen.
”Det er mit højeste ønske”, sagde den lille kamæleon, og begyndte med tunge skridt at begive sig mod heksens hus.
Mon ikke det går hurtigere, hvis jeg var en mus igen?, tænkte den lille kamæleon, og kiggede ned på musen som pilede forbi gennem græsset.
”Aaaaa” skreg musen som pludselig fløj gennem luften. Den lille kamæleon havde sparkede til den med sin store klov, og var nu igen en lille mus, som løb af sted igennem det høje græs. Han løb efter lyden af den klagende mus og fandt ham hurtigt liggende på maven i en kokasse. Den lille kamæleon kunne ikke lade være med at grine.
”Tak for det”, vrissede musen mens den tørrede ansigtet i hænderne. ”Du havde nok ikke behøvet at sparke så hårdt”
”Jeg vidste ikke hvor hårdt jeg sparkede” svarede den lille kamæleon. ”Jeg er ikke rigtig vant til at være en ko. Undskyld”
De to mus løb af sted over marken ind i skoven. Da de nåede frem til heksens hus, var det begyndt at blive lyst på himlen.
Inde fra huset kunne de høre nogen rumstere med potter og pander, alt imens der blev bandet og svovlet.
”Hun lyder til at være i godt humør” sagde musen og råbte: ”HEKS! KOM HER UD!”
Der blev helt stille inde i huset, og i næste sekund blev døren flået op og en meget høj og ranglet skikkelse stod pludselig foran dem.
Heksen så meget gammel ud. Hun havde en stor næse og en lang hage. Havde hun ikke haft et forklæde og en stor, tyk nederdel på, havde det været svært at gætte at hun var en dame.
”Hva’ i hede hule helvede laver sådan et par åndssvage små mus her så forbandet tidligt?” vrissede heksen og stak hovedet helt ned til musene.
”Ka’ I ik’ se at jeg har skide travlt? Nå? Hva’ helvede vil I så?”
Hverken musen eller den lille kamæleon var vant til at blive råbt af eller skældt ud, så de stod helt stille og så på heksen med store øjne, indtil musen puffede den lille kamæleon i siden.
”Eh.. godmorgen.. heks.. fru..” stammede den lille kamæleon. Heksen drejede hovedet og stirrede vredt direkte på musen som talte.
”Jeg.. eller vi tænkte om De muligvis havde tryllet.. eh.. mig…”
”Tryllet dig?” vrissede heksen som nu var så tæt på at hendes store næse næsten rørte ved den lille kamæleons lillebitte snude. ”Til hvad? En mus?” råbte heksen hæst og brød ud i noget, der vist var en latter: ”Haaar haaar haaar!”
”Nej. Eller… altså faktisk er jeg en kamæleon, men af en eller anden grund bliver jeg til de dyr, jeg støder på”, sagde den lille kamæleon og prøvede at overdøve heksens kaglen.
”Hva’ fanden var det du lige sagde?” spurgte heksen og holdt med det samme op med at grine.
”En kamæleon, der bliver til andre dyr? Du skifter altså ikke farve, men skifter hele kroppen? Det lyder fandme spændende”.
”Ja. Eller nej” sagde den lille kamæleon og fortsatte ”Jeg mener. Jeg vil jo helst bare være som de andre kamæleoner”
Heksen kiggede på de to mus. Så rettede hun sig op, vendte på hælende og forsvandt ind gennem døren.
Musen og den lille kamæleon kiggede spørgende på hinanden, men inden nogen nåede at sige noget, skreg heksen inde fra huset:
”Ja, så kom dog for fanden indenfor!”
De to mus tøvede lidt, og gik så med forsigtige skridt ind i heksens hus.
Fortsættes..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar