”Pas på uglen! Den kommer!” råbte musen til den lille kamæleon. ”Og så slip mig dog!”
”Undskyld” peb den lille kamæleon og fulgte efter musen, som nu næsten var i ly under en busk.
”Hvor mon den blev af?”, undrede musen mens den pustede ud og rettede sin pels, der hvor den lille kamæleon havde haft fat.
”Den havde jo fat i mig. Hvorfor mon den gav slip? Og hvor kommer du egentlig fra?” spurgte musen og kiggede undrende på den lille kamæleon.
”Eh..” tøvede den lille kamæleon, men bestemte sig for at sige sandheden.
”Det var mig, der var uglen. Men nu er jeg altså en mus. Og inden da var en hare. Men jeg er egentlig en kamæleon”
Der blev helt stille. Musen stirrede længe med åben mund på den lille kamæleon. Så brast den ud i et pibende grin og klaskede hænderne sammen.
”Ha ha ha. Der fik du mig næsten. Sikke en fantasi, du har. Åh, min mave. Hi hi hi.”
Musen sad nu på jorden og holdt sig om maven, imens den grinede.
”Men det er sandt”, sagde den lille kamæleon.
”Nej, hold nu op”, stønnede musen. ”Jeg går ikke på den igen.”
”Okay. Hvis du ikke tror på mig, så kan jeg vise dig”, svarede den lille kamæleon, som efterhånden havde regnet ud, at den af en eller anden grund så ud som de dyr, den rørte ved. Hvordan det gik til og hvorfor det skete, vidste den lille kamæleon ikke. Men den viste at den behøvede hjælp til at finde ud af det.
”Godt. Så vis mig det”, sagde musen, rejste sig op og satte hænderne i siden. ”Lad mig se dig blive til en hare”
”Eh..” sagde den lille kamæleon igen. ”Jeg tror ikke, det er sådan det fungerer. Jeg tror, jeg er nødt til at røre ved nogen.”
”Tror, siger du?”, spurgte musen og rystede på hovedet. ”Det skal nok blive interessant, det her. Jamen så lad os da finde et dyr, du kan røre ved. Kom!”
Musen pilede af sted ind i skoven og den lille kamæleon fulgte efter så godt den kunne på sine korte, spinkle ben.
Efter en lang løbetur, nåede de to frem til udkanten af skoven. Her var der en stor, indhegnet græsmark, hvor en flok store køer stod og sov.
”Ja. Værsågod at røre” grinede musen og puffede den lille kamæleon fremad.
”En ko?” protesterede den lille kamæleon og satte hælene i jorden for ikke at blive skubbet. ”Det kan du ikke mene? Hvordan skal jeg kunne blive til en kæmpestor ko?!”
Trods sine forsøg på at slippe væk var den lille kamæleon nu helt fremme ved køerne, som stod helt stille i mørket med lukkede øjne.
”Kom nu! Rør ved koen”, drillede musen og skubbede den lille kamæleon så hårdt i ryggen, at den faldt forover og lige ind i en af køernes hårde klove.
Ved siden af den sovende ko stod nu en anden ko med et meget chokeret udtryk i ansigt.
”HVA?” råbte musen og satte sig forbløffet ned i græsset.
”Det var da lige godt utroligt! Du er jo en ko!”
”Shhyyy! Ikke vække køerne”, hviskede den lille kamæleon, som ikke havde lyst til at skulle forklare for det hele for hele koflokken.
”Du mener ’ikke vække de ANDRE køer’” grinede musen og slog sig på maven.
Fortsættes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar