onsdag den 30. juni 2010

I ly af busk og krat


Hvor ER det dejligt at det sådan for alvor er blevet sommer! Overraskes lige meget hvert eneste år over hvor dejligt og lyst og varmt det er.

Har både badet (to gange) og grillet udenfor flere gange. Sidst på toppen af en klippe med udsigt over byen. Her opdagede jeg så at der er mere gang i mit lokale cruising-område end jeg troede; der er hulme mange mænd der vil risikere liv og lemmer og klatrer rundt på stejle bjergsider og slalommer imellem træer for eventuelt at score et bette anonymt blæs. Det morer og fascinerer mig, hvordan nogle har som mere eller mindre fast rutine hver mandag efter arbejde at cykle ud i en skov og gå og lure der i et par timer, inden man cykler hjem til familien eller ensomheden.

Men det er om ikke andet en både harmløs og sund hobby – sådan på frisk luft og naturmåden i hvert fald.

Forresten så har vi fået en "bande-kasse" på arbejde, hvor man skal lægge 5 kroner i hver gang man bander. Og gæt hvem der som den eneste IKKE har lagt penge i?
MIG! I KNOW! Det er helt utroligt! I'm a good person!

Ingen kommentarer: