
Jeg har, som tidligere beskrevet, en udfordring i kunsten at mingle, som jeg ikke mestrer så godt som jeg gerne ville. Jeg er bare alt for dårligt til at gå rundt og hilse og huske navne.
Efter en lang dag i går med underlige møder om projekter som er så hemmelige at jeg ikke må få nogen information (hvilket gør det lidt svært at begribe hvad der tales om) og den sædvanlige arbejdsfrustration troede jeg at jeg skulle mødes med min ven Mads og spise en is i solen. Men Mads havde andre planer og pludselig stod jeg på en hotelbar med svedige armhuler, et glas vin i hånden og omgivet af danskere! Åbenbart er der en dansk forening som mødes hver måned og mingler og… ja.. jeg forstår ikke rigtig formålet. I denne eksklusive kreds fandtes hele to som jeg har været i rekrutteringsproces hos; den ene er rigtig sød og vi sludrede, den anden er et fjols som jeg smilede falskt til da jeg så genkendelsens panik i hendes øjne (Kort opsummering: jeg blev headhuntet og var til samtale vedrørende en stilling, som viste sig slet ikke eksistere. Og så spilder man min tid. Og så er jeg ikke venlig.)
Jeg var der i 50 minutter og gik kold i sofaen hos en forbløffet Freddie umiddelbart efter. Helt udmattet af at stå og smile og skulle interagere og grine i flok.
Let’s break it down:
Den ene del er at jeg slet ikke er interesseret i nogen dansk forening i Stockholm. Havde vi været i Hong Kong eller Kuala lumpur kunne jeg se formålet og hyggen i det. Men nu bor jeg jo her fordi jeg ville prøve noget andet end ”dansk”, og har svært ved at se my personal gain ved at mødes med totalt fremmede en gang om måneden, som jeg kun har en ting til fælles med; at vi taler samme sprog. Så jeg er helt malplaceret i sådanne arrangementer.
Den anden del er som sagt min evne til at møde folk og tale om vind og vejr og dumme telefonsælgere begrænset. Jeg har bare svært ved at skjule at det keder mig. Måske er jeg i bund og grund asocial men undercover som festlig, udadvendt mand, som hver dag kæmper en indre kamp? Eller også skal jeg lære at styre samtalerne ind på noget mere interessant, i stedet for at drive væk og tænke på noget andet?
Kombinationen af ovenstående og så at jeg var helt uforberedt på konsekvensen af dette mingel var nok årsagen til min kraftige reaktion.
Så lektien til næste gang: Vær forberedt, smil venligere og hils på flere folk, hvis samtalen bliver træls. Live and learn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar