The Carola Experience

Så skete det. Jeg så hende live på scenen.

Har jo allerede stort set spist frokost med hende (hun sad godt nok ved bordet ved siden af sammen med sönnen Amadeus (stakkels barn har ikke en chance), men alligevel) og nu har hun også sunget for mig. Og 400 andre.

Man kan sige og synes meget om hende, og det kommer vi også til, men at hun er en meget dygtig og rutineret sangerinde og ”performer” kan man ikke tage fra hende. Der er fuld kontrol hele vejen. Også når hun udbryder ”Hva er den näste sang? Hvor er jeg?”
Hendes holden-mikrofonen-en –meter-väk-fra-munden-trick imponerer mig og jeg ville gerne pröve at höre hvor meget lyd der så egentligt kommer ud af det lille menneske. Generelt kan man jo sige at hun har en meget speciel sangteknik. Hendes vibrato sidder udelukkende i käben og hun yodler sig igennem det meste, men på den fede måde. Og trods den tvivlsomme prästation til Eurovisionen hvor hun mest råbte sig igennem ”Invinsable” har hun ikke mistet noget af hverken stemme eller höjde. Igår blev der beltet og skreget uden problemer.

Når det så er sagt (oh yes) så er det en underlig oplevelse: Det er et väkkelsesmöde i pinsekirken der foregår for öjnene af een; både band og isär koret er irriterende nyreligiöse og synger op mod Jesus hele tiden. Og det virker som om det er vigtigere for Carola at hendes musikere har Jesus i hjertet end at de er dygtige musikere, hvilket gör forskellen mellem hende og sit band alt for stor og uligevägtig. Og da hun midt i noget Harlemkirkeimprovisition stopper musikken og udbryder ”Nejnejstop. I skal jo väre med når jeg täller for..” bliver dette alt for tydeligt og lidt pinligt for os der kigger på.

Men det er nok også en del af oplevelsen; at det er lidt pinligt, at hun ER en manisk, nyreligiös agitator med alt for mange extentions , men som når alt kommer til alt kan synge röven ud af bukserne på de fleste.

Og hendes sko var helt fantastiske!