fredag den 9. januar 2015

Husk så den nissehue!

Læste lige denne artikel om to små drenge, der er blevet klædt af til en morgensamling af deres skoleleder, som straf for at de ikke havde nissehue på.

Tænk engang.


Jeg blev også truet med at blive klædt nøgen i skolegården af min nar af en matematiklærer i skolen. Jeg kan ikke huske om det var før eller efter at han knaldede min mor, mens jeg lå og sov på mit værelse ved siden af. Men jeg kan stadig huske panikken som truslen gav.

I disse ondt-i-røven tider kan det nogle gange være svært at se, hvornår det er noget fis og hvornår det er alvor. Jeg tror, det her er alvor. Jeg er ikke i tvivl om at de to drenge ikke ALDRIG nægter at tage en nissehue på igen, hvis de får besked på det.

Jeg tror, at lederen er blevet fanget i sin egen supersjove leg om at straffe (!) de elever, der ikke også syntes om legen. Sådan på en "nu skal vi altså hygge os, og det gælder også dig" måde. 
Det kan ske. Alle kan fejle.
 

Det der ikke må ske, er at en hele flokken af lærere ikke griber ind og tilbyder en tænkepause til ham den sjove, der har så stor magt over eleverne, som en skoleleder nu engang har. Må de skamme sig lidt derude og gøre det bedre fra nu af. 

Og huske nissehuen, for hulen da!




Du kan også læse artiklen herunder:  

Skoleleder klædte børn af ved morgensamling
En skoleleder på Fyn klædte to drenge af under en morgensamling i december. Børns Vilkår er rystet, og en lektor i strafferet mener,at der kan være tale om blufærdighedskrænkelse.

Af Charlotte Flyvbjerg Poulsen og Kristian Østerby Jepsen (mailto:cfpo@dr.dk)
 

En morgensamling på privatskolen Strandmølleskolen i Assens 17. december endte med, at to drenge fra de yngste klasser blev klædt af og udstillet af skolens leder, Anders Storebjerg. Ifølge to vidner, som var til stede ved morgensamlingen, klædte skolelederen de to drenge af som en del af underholdningen. Underholdningen indebar også, at skolelederen sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af med en saks. “Det er rigtigt, at det er sket, og den form for humor tager vi fra bestyrelsens side naturligvis afstand fra.” Thomas Hald, næstformand for bestyrelsen.
Manglende nissehuerSkolen havde i december måned et 'nissepoliti', som sørgede for, at alle på skolen havde nissehuer på. Dem, der overtrådte den regel,skulle have en straf eksempelvis at synge eller danse foran alle skolens lærere og elever. Den 17. december blev to af drengene uden nissehuer kaldt op på scenen, og blev ifølge et af vidnerne bedt om at hoppe ned i hver deres sorte affaldssæk. Herefter tog skolelederen deres trøjer af. Bukserne røg også, og på et tidspunkt stak han sin hånd og en saks ned i en af
affaldssækkene og sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af. Til slut blev drengene af skolelederen viklet ud af affaldssækkene, hvorefter de stod foran lærere og kammerater kun iført
underbukser. 


Bestyrelsen bekræfter forløbet
Vidnerne har overfor DR Fyn ønsket at være anonyme, fordi de er bange for at komme i miskredit på skolen. Næstformanden for Strandmølleskolens bestyrelse, Thomas Hald, bekræfter forløbet, som ifølge skolen blot var ment som en spøg. - Det er rigtigt, at det er sket, og den form for humor tager vi fra bestyrelsens side naturligvis afstand fra, siger Thomas Hald til DR Fyn.

Ingen konsekvenser for skolelederen
Hændelsen har rystet både børn og forældre på skolen, men det får ikke konsekvenser for skolelederen. - Han har trådt ved siden af, og det ved han godt, og det har vi også snakket med ham om på det seneste bestyrelsesmøde, siger Thomas Hald.
DR Fyn har forsøgt at få en kommentar fra skoleleder Anders Storebjerg, som henviser til bestyrelsens næstformand.


Børns Vilkår er rystet
Thomas Hald forklarer, at skolen efterfølgende har udarbejdet en kommunikationsplan, der betyder, at skolelederen selv håndterer sagen. Blandt andet har han dagen efter hændelsen givet de involverede en undskyldning. Undskyldningen har dog ikke været tilstrækkeligt for flere forældre, som har henvendt sig til Børns Vilkår om sagen. Leder af organisationens rådgivning Bente Boserup er rystet.
- Der er nogle børn, som er blevet krænket og truet. I den situation får børnene og deres familie ikke nogen former for hjælp, fordi alle kræfter bliver brugt på, at systemet lukker sig om sig selv, og at man tager hensyn til de voksne frem for børnene, forklarer Bente Boserup.

Børnene kan være blevet krænket
Ifølge lektor i strafferet på Syddansk Universitet Birgit Feldtmann kan sagen være alvorlig for skolelederen. Lektoren kender ikke sagen i detaljer, men ud fra det, som vidnerne har beskrevet over for DR Fyn, kan der være tale om både blufærdighedskrænkelse og æreskænkelse. - Det kan være blufærdighedkrænkelse. Det kræver, at der er en seksuel undertone af en vis karakter. Men handlingerne kan også være æreskrænkende, siger Birgit Feldtmann til DR Fyn. Børns Vilkår har anbefalet, at forældrene melder hændelsen til politiet og klager til Undervisningsministeriet, som fører tilsyn med, hvad der foregår på landets skoler.


http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Fyn/2015/01/07/143948.htm

Ingen kommentarer: