I dag er en sorgens dag. I dag siger jeg farvel til mine seneste tre hjems helt egen frisørsalong eller hotellobby, nemlig mine to barcelonastole og fodskammel.
De blev købt i Århus (nu Aarhus) i 2005 til lejligheden på Trepkasgade, efter at en veninde havde udtrykt sin mening om prisniveauet på mine møbler, og at ”der kommer en tid i et hvert menneskes liv, hvor man bør investere i noget ordentligt”.
Som direkte konsekvens af den skyldspåførelse, blev altså barca’erne skaffet hjem. Og fine det var de. Og er den dag i dag. Også selvom de ikke er helt ægte.
I 2 år oplevede de både at være en del af et sofaarrangement, men også selv at udgøre rummets dagligstue. De har deltaget og assisteret til et flertal af fester, akavede dates, dybe samtaler og en masse fjernsynskiggeri.
Efter 3 år i Århus flyttede de til Stockholm og har heroppe prydet både en lejlighed på mondæne Kungsholmen og trendy’e Söder, hvor de har modtaget mange komplimenter for deres stil og holdning.
Men nu sidder jeg så i skrivende stund og venter på Manden fra Uppsala, hos hvem stolene og fodskamlen nu skal bo. Ingen af os ved hvem han er eller hvor de kommer til at stå, men i telefonen virkede han venlig, og jeg håber derfor at han kan tilbyde barca’erne et godt og trygt hjem.
Nyvaskede og klar til afgang står de nu her. Lidt underlig stemning er her. Som når man står på stationen og allerede har taget afsked, givet knuser og vinket til en gammel ven, der stiger på toget, og toget så bliver stående alt for længe, mens man står på hver sin side af ruden og vinker. Og vinker. Og forsøger at sige noget. Og vinker.
Tak, Barcelonastole (og skammel) for at I var en del af mit liv i så mange år. Og ha det godt i fremtiden.
Adios! Eller Auf Wiedersehen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar