Du har sikkert prøvet den sjove, sjove leg, hvor man tager navnet på sit første husdyr og navnet på den første gade du boede på, og vupti! Så har man sit strippernavn.
Okay. Som stripper skulle jeg i så fald arbejde under navnet Fister Humlehaven.
Ikke sådan voldsomt frækt egentligt, men det er på den anden side også svært at få en fræk kombination med Humlehaven..
Men der er ikke rigtig nogen vej (HA) udenom; i to uger efter min fødsel var jeg bosat i 50’er bongalow på adressen Hulmehaven i Valby. Det er nok også derfor jeg er en så metropolitær person.
Vælger man i stedet at snyde lidt i legen, havner jeg i stedet med scenenavnen Tiger Skolevej. Lidt bedre, trods alt, men alligevel ikke rigtige noget pletskud.
Skolevej var mit residens da jeg var bette, som jeg er sikker på er den tekniske betegnelse. Skolevej oplevede jeg dengang som en ret stor vej, men når jeg i en senere alder har besøgt vejen, indser jeg hvor lille jeg var, da jeg var lille. For det er ikke nogen stor vej. Eller også er vejen krympet, hvilket må anses at være en umulighed, da byen hvor vejen ligger må være mere en 100 år gammel, så at vejen skal være krympet på 20 år er med hjælp af udelukkelsesmetoden helt enkelt ikke sandsynligt.
Midt på denne gade for over 20 år siden stod i hvert fald tit en flok børn og sagde at ”alle må være med til rundbold pånær dem der starter med M”. Jeg og Mette gik hjem til mig og Mette græd og så drak vi sikkert kakaomælk. Det var der meget af.
Når vi fik lov til at være med, legede vi også nogle gange dåseput. Også efter lille-Kim fik ret mange og ret alvorlige tæsk af den underlige mand, hvis have vi så ikke måtte gemme os i.
Samme underlige mands æbletræ blev som resultat plyndret hver sommer og toiletpapir’et hver vinter.
Da jeg sidst var forbi den vej, der måske måske ikke skal danne efternavnet til mit navn som stripper, var det lige før at jeg havde sprunget op ad flisegangen, taget i døren og råbt ”faar, iiiben, er der nogen hjemmeeee?”, men de der bor der nu har taget vores navneskilt ned og jeg fatter hentydningen og går tilbage ud på vejen.
Her har jeg øvet mig i timevis i at blive en dygtig tamburmajor, inden at jeg vidste at jeg faktisk skulle blive en sådan en. Selvom jeg var en dreng. Jeg har også moret min storesøsters drengevenner på knallert og gjort min søster rubinrød over hele kroppen ved helt naturligt at smutte ud og kalde hende ind til aftensmad. Iført nylonkjole, guldsandaler med høje hæle og flot brun paryk. Og måske en håndtaske, hvis det skulle være lidt ekstra fint den dag.
Siden er jeg blevet stor og har boet på andre gader, der heller ikke rigtig er seriøse bud på stripper-efternavn. Som f.eks. Trepkasgade, Trige Centervej og Kungsklippan.
Eller.. Tiger Kungsklippan er måske ikke helt ved siden af.
Hm..
Synes nu alligevel Skolevej var sjovere.
3 kommentarer:
Oh my God....you crack me up big time! Du er funny, Funny, FUNNY!!!!!
Mit strippernavn ville i så fald være Piphans Kropladsen. Godt eller???
Hahaha.. Det er sjovt, Ehlers!
Mit strippernavn ( - godt at tænke lidt over det, btw!) vil blive: Himmelblå Kongelysvej,,, Jeg tænker, måske lidt for langt!?!
Hahaha.. Det er sjovt, Ehlers!
Mit strippernavn ( - godt at tænke lidt over det, btw!) vil blive: Himmelblå Kongelysvej,,, Jeg tænker, måske lidt for langt!?!
Send en kommentar