En gang til for Prins Knud..

Det er simpelthen så underligt og det bliver tydeligere hver dag: Jeg arbejder simpelthen sammen med en 90 % kopi af eksmanden.

Forskellen er at denne mand er ca. 5 år ældre, hetro og norsk. Ellers er lighederne slående.
Først og fremmest ligner de uhyggeligt meget hinanden fysisk; højde, drøjde og selv ansigtet og hårfarven er ens. Jeg taler altså ikke om at de minder om hinanden, men de ligner. Som en tomat ligner en tomat.

Udover de fysiske ligheder har denne nordmand også mange af de samme gesti og bevægelsesmønstre som jeg husker eksmanden har; alt fra hvordan han tager sig til hovedet, rejser sig op og hvordan han gerne krammer folk – også dem, der ikke helt er med på den. Han er også meget venlig, kærlig og elskværdig.

Forleden dag sagde han i en samtale om hvilke egenskaber en god chef skal have, at ”jeg (om sig selv) er jo sådan en, der gerne vil have at alle kan lide mig hele tiden” og mente derfor at han ikke umiddelbart var såkaldt manager material. Og netop denne udtalelse er utroligt tæt på eksmandens udgangspunkt. På godt og ondt.

Nu er det ikke sådan at jeg kalder ham for ”store nar” eller skælder ham ud for noget han ikke har gjort, men jeg tænker en del på hvor store lighederne er. Det er lidt underligt og til tider et flashback af ikke uvæsentlig størrelse at skulle gå op og ned af en person jeg føler at jeg kender men faktisk kun lige har mødt.

Samtidig er det vanvittigt fascinerende hvordan gener virker. Tit sidder man på bussen eller på en bænk og betragter folk og ser fremmede mennesker der på en eller anden måde ligner nogen man kender. Og chancen for at disse personer ikke har nogen slægtsforbindelse overhovedet er ofte stor.
Og det er det, der er så underligt: Hvordan kan to vidt fremmede mennesker fra forskellige dele af verden ligne hinanden så meget? Var der kun en meget lille gen-pøl fra starten, og er det derfor at den samme kombination en gang på millionen går igen?

Kan nogen lige uddybe?

Og så vil jeg gerne vide om der er nogen dybere mening eller plan med at jeg skal møde netop denne person igen, som om det ikke var nok første gang. Mangler jeg at lære noget? Er der noget karma eller skæbne, der spiller ind?
Eller er det bare helt helt tilfældigt?