
Kraftedeme flippet! Freddie har fået gratis sponsorbilletter til finalen af Melodifestivalen på lørdag i Globen. Har aldrig været der før og glæææder mig!
Da det er sponsorbilletter er vi jo inviteret af firmaet og dermed deres gæster. Håber hulme der vanker drinks og balloner. Og måske en t-shirt?
Åh, det bliver stort. Det er den anden grandprix finale jeg ser live (jo, generalprøven i Atletion i Århus 2004 tæller.) og selvom jeg som udgangspunkt hellere ser showet på tv, da man jo således har de bedste pladser - og kan have egen sprut med, er der noget særligt ved at være der in person.
Og da det i år åbenbart stort set kun er ballader, der er i finalen, er der lidt mere "sid og nyd" og lidt mindre "hop og dans"-stemning.
Ved alligevel godt at jeg kommer til at råbe og skrige og bue, hvis Anna Bergendahl vinder. Hun er storfavorit af fuldstændigt uforståelige årsager. Hun kom vel på en 5 plads i forrige års Idol, hvilket virkelig ikke siger ret meget. Dette var om muligt det dårligste Idol-år i Sveriges historie. Bare se på vinderen Daniel Borg, som sidst man hørte noget spillede med i High School Musical.. flot. Desuden udtaler nu 18årige Anna at "hun fandt roen i Indien" og at hun derfor er ikke er nervøs for finalen.
FANDT RO I INDIEN?? Hvem helvede tror hun, hun er? KUN Angelina Jolie og måske Sting har lov til at komme med sådan nogle udtalelser.. Kors!
Jeg buer af:
Darins hæslige Jackson-pastiche med om årets mest pinlige og skabede tekst: "Why did you have to die" kan man fandme ikke synge i grand prix. Puuha!
Andreas Johnson, som deltager med den samme sang for 2 gang og stadig er lige så uinteressant og uaktuel som 2 uger efter "Glorius" blev spillet i radioen.
Ola som har valgt at synge en sang om Natalie - igen! Pinligt og dårligt udført forsøg på at være Robbie Williams, komplet med mikrofontrick. Desuden laver han desperat reklame for alle mulige produkter for at promovere sig selv. Ulækkert.
Jeg hepper på:
Timoteijs etno-pop i form af lækre, blonde, langbenede blondiner med folkemusiske instrumenter og et meget iørefaldende omkvæd.
Peter Jöbacks overraskende rørende ballade med et meget sejt lysshow. Professionelt til fingerspidserne; man er ligesom tryg i de 3 minutter.
Skal man så lave et banner? For hvem af dem? Og hvad skal der stå?
2 kommentarer:
Lav et du kan vende!! Det er der ingen der opdager, promise!!
Bare deres navn og hjerter. Fjortis-agtigt, but anything goes ik´?
Fjortis-fjolle.
Send en kommentar