Med lægen til bords

I dag spiste jeg frokost med mine kolleger på en hæslig, ulækker bodega, som lykkedes at totalskade et kyllingebryst kun ved hjælp af salt. Ikke så underligt, da jeg lurede ud i køkkenet og på bare 10 sekunder så mere end fem overtrædelser af fødevarehåndteringsreglementet (eller hvad det nu hedder alt sammed'). Levnedsmiddelkontrollen kommer helt sikkert ikke der så tit.

I hvert fald så opdagede jeg nogenlunde samtidig at den gamle mand i seler og stribet t-shirt var ingen ringere end min læge. Og så er det jeg tænker:

Kan det på nogen måde tolkes som positivt at manden, på hvis skuldre jeg ligger det fulde ansvar for min fysiske helse, besøger en skærsild af bakterier og lav fødevarekvalitet. Og oven i købet virker glad og tilfreds med sin deltagelse (og, tolker jeg, dermed accept af dette)?

Er manden ved at følge sine egne råd og fornuft så kernesund at han frygtløst griner colibakterier og madforgiftning op i dets åbne ansigt? Eller er han simpelthen blind for denne åbenlyse trussel mod den normale tarmflora?

Jeg er desværre tilbøjelig til at hælde mod det sidste, og dermed stille mistillidsvotum til manden med selerne.

Med mindre jeg får et akut ildebefindende og skal diagnosticeres på stedet. Så er det fint nok!