Fake it 'till you make it

Nu er det ingen hemlighed at jeg gennem tiderne har haft lidt forskellige job.

Og at flere af disse har være såkaldte ”voksenjob” (jeg beklager den overdrevne brug af citationstegn. Eller situationstegn som jeg troede de hed indtil for ganske få år siden. Live and learn. Nå.).

Men voksenjob mener jeg fuldtidsarbejde, der helst involverer en stor del kontorsarbejde foran en computer omgivet af mange andre med tilsvarende voksenjob og computer.

I mit tilfælde har jeg flere gange fået et voksenjob, som jeg på ingen måde (eller i ringere grad) har været kvalificeret til. Dette skyldes min dansk-i-stockholm-situation som har åbnet mange (måske lidt for mange) dører til det pulserende erhvervsliv.
I disse forskellige job oplever jeg ofte (og ikke uventet) en smule stress og følelsen af at være bagud, af ikke at ha styr på og af ikke at følge med. Og det troede jeg var fordi jeg ikke hver gang var så kvalificeret som jeg burde.

Men nu opdager jeg mere og mere at det ikke kun er mig, der synes sådan! Næ næ, der er maaaange flere som heller ikke har en anelse om hvordan de er havnet i den situation de er i, voksenjobsmæssigt.

Vi er altså flere derude, der pisker rundt for at holde sig flydende og som faker i tide og utide for at give indtrykket af kompetance og overblik. Med en nikken og ”mm” lader vi de andre voksne forstå, at vi er helt med. No problem!
Dette medfører så at de andre voksne opfatter en som så erfaren, slagfærdig og overskudsagtig at de bliver stressede og usikre over hvordan deres egen præstation bliver opfattet.
Og i virkeligheden er der ingen, der rigtigt ved hvad de laver!

Så.... hvem vil være den første til officielt at indrømme at de faker?

Anyone?