Mja.. Så er det så ved at ske igen..
Har haft første rigtige dag på arbejde og kastet ind i et 6 (!) timer langt møde, hvor det kom frem at hende jeg troede jeg skulle overtage opgaver fra, slet ikke har bedt om at blive erstattet men derimod havde bedt om en til at udfylde Excelskemaer hele dagen lang.
Dette betyder at hun er uglad og ført bag lyse af sine chefer og at ingen ved hvilke mine opgaver er og hvad jeg skal lave. Så det er jo ikke fedt. Overhovedet. Er jo hverken fyret eller noget, men det virker som om der er meget forskellige forventninger til hvad jeg skal og ikke skal, og alle de interessante dele af jobbet er der allerede nogen der varetager.
Det kan simpelthen ikke passe at jeg skal være så uheldig med jobs! Begynder at overveje om det er mig, den er gal med og om jeg i virkeligheden er fuldstændig umulig at arbejde med og at gøre tilfreds.
Det sidste kan der helt sikkert være noget om. Sådan på alle fronter. Men selvom man er viljestærk og lidt af en brokrøv, så har jeg denne gang ikke engang fået en chance for selv at fucke det op (i mangel af bedre udtryk. Har virkelig tænkt over alternativer, men uden held. Forslag?).
Skal jeg dog binde knude på mig selv og forsøge at se positivt på situationen, så er her virkelig en mulighed for at skabe et arbejde som jeg gerne vil have med interessante opgaver, for selvom oplæget er at min gruppe skal arbejde homogent for dermed at ensartet de involverede, er der jo ikke nogen der siger at det ikke er mit område, der skal benchmarke og som de andre skal indordne sig efter. Forstået på den måde, at jeg (i samråd, naturligvis) finder frem til de bedste løsninger og måder at arbejde på, og ser til at dette implementeres i de andre lande.
For jeg gider satme ikke sidde og udfylde Excel resten af livet. Gider bare overhovedet heller ikke skulle skifte job igen. Det begynder jo at blive pinligt.
Har haft første rigtige dag på arbejde og kastet ind i et 6 (!) timer langt møde, hvor det kom frem at hende jeg troede jeg skulle overtage opgaver fra, slet ikke har bedt om at blive erstattet men derimod havde bedt om en til at udfylde Excelskemaer hele dagen lang.
Dette betyder at hun er uglad og ført bag lyse af sine chefer og at ingen ved hvilke mine opgaver er og hvad jeg skal lave. Så det er jo ikke fedt. Overhovedet. Er jo hverken fyret eller noget, men det virker som om der er meget forskellige forventninger til hvad jeg skal og ikke skal, og alle de interessante dele af jobbet er der allerede nogen der varetager.
Det kan simpelthen ikke passe at jeg skal være så uheldig med jobs! Begynder at overveje om det er mig, den er gal med og om jeg i virkeligheden er fuldstændig umulig at arbejde med og at gøre tilfreds.
Det sidste kan der helt sikkert være noget om. Sådan på alle fronter. Men selvom man er viljestærk og lidt af en brokrøv, så har jeg denne gang ikke engang fået en chance for selv at fucke det op (i mangel af bedre udtryk. Har virkelig tænkt over alternativer, men uden held. Forslag?).
Skal jeg dog binde knude på mig selv og forsøge at se positivt på situationen, så er her virkelig en mulighed for at skabe et arbejde som jeg gerne vil have med interessante opgaver, for selvom oplæget er at min gruppe skal arbejde homogent for dermed at ensartet de involverede, er der jo ikke nogen der siger at det ikke er mit område, der skal benchmarke og som de andre skal indordne sig efter. Forstået på den måde, at jeg (i samråd, naturligvis) finder frem til de bedste løsninger og måder at arbejde på, og ser til at dette implementeres i de andre lande.
For jeg gider satme ikke sidde og udfylde Excel resten af livet. Gider bare overhovedet heller ikke skulle skifte job igen. Det begynder jo at blive pinligt.
1 kommentar:
altså, du er ikke umulig at gøre tilfreds. Du kræver meget af din arbejdsplads, fordi du kræver meget af dig selv på din arbejdsplads.
Go go go og se det gode og form det job du gerne vil have.
Send en kommentar