tirsdag den 5. august 2008

Stille sommerregn, my ass!

Det her nærmer sig jo østeuropæiske tilstande. Det vælter ned. Så meget at jeg var tvunget at gå ned og flytte cyklen ind under en altan, så den ikke druknede, inden jeg gik i seng. Tak joan, som guilt-trippede mig (på den gode måde).

Og nu til de dybe tanker på en tirsdag morgen: Det er svært med venskaber og relationer. Især imellem mænd, der kan li mænd. Synes jeg har været i en del situationer, hvor man møder en, som man virkelig godt kan lide, men så vil denne person mere end venskab og så slut. Eller omvendt. Gad vide om det hjælper at sige sådan noget med det samme man mærker det? Eller er det buzzkill? Der går jo lidt af flirten, hvis man indenfor de første 5 minutter siger "jeg gider godt kysse dig senere, bare så du ved det" eller "du virker spændende, men vi skal ikke være nøgne"...
I hvert fald er jeg lidt vemodig (ja, det er jeg) over tabet af flere potentielle gode venskaber og ditto kærester som følge af denne "forkerte tilltækning".

Var der nogen, der forstod det bableri?