torsdag den 12. juni 2008

Fastansat! DING!

Det er ikke kun boligkaos det hele!

Igår blev jeg kaldt til samtale med min chef.. som ville tale om mine beskedne salgstal og min fremtid, da jeg står til fastansættelse fra juli.. eller opsigelse! Vi havde en god, åben snak og talte lidt frem og tilbage. Det endte med, at jeg blev tilbudt en ny stilling! Vores kundeservicesuperstjerne er blevet forfremmet til Product manager for norge og danmark, hvilket vil sige at hun skal have ansvar for at hjemmeside, produkter og materiale er up to speed.
Min stilling skal derfor være en delvis overtagelse af hendes opgaver med vægt på den direkte kundekontakt, og det er meningen at jeg skal udvilke de kunder, som sælgerne ikke når. På den måde udnyttes min kundeserviceerfaring og min efterhånden ret brede viden om Monster-produkterne og forståelse for hele annoncerings/rekrutteringsbranchen. Dertil kommer ad hoc (som er en del) oversættelse af dansk materiale, som pt alligevel går igennem mig, da jeg er den bedste til dansk!

De sidste brikker og ikke mindst lønforhandlingerne skal lige på plads, men jeg er glad for at kunne blive i firmaet - og at der bliver sat pris på mit arbejde, selvom jeg ikke er verdens bedste sælgerhaj.

Igår aftes var jeg med Joan til standup med nogle sjove svenskere. Eller.. de var tre og ja.. lad os sige at de gemte det bedste til sidst. Johan Glans hedder han -kendt fra tv! Manden taler skånsk. Så griner vi allerede! Derudover er han sjov og dygtig, så det var en succes!

Ingen kommentarer: