onsdag den 12. december 2012

Dommedag nu?

Har ventet hele dagen.

Og begynder at overveje, om det måske slet ikke passer?

Altså at jorden går under og vi allesammen skal herfra på den omfattende og meget von Trier-agtige måde?

Naturligvis med undtagelse af mormonerne. Og jehovaerne. Og scientologerne. Og de, der er fløjet ned og står på helt tæt oppe på nogle bjergtoppe.

Selv tilhører jeg ingen af de ovenstående grupper og er desuden sådan en som mange (ovenstående) vil sætte helt forrest i køen til undergang og skærsild. Homo, mener jeg. Hvis nogen skulle være i tvivl.

Alligevel så sidder jeg her og overvejer at gå i seng. Og opgive min venten. For dommedag vil man ikke komme sovende til. Slet ikke når man står helt længst fremme i køen.

Og som jeg har sagt tidligere, så bliver vi nok alligevel reddet af Liam Neeson eller Buffy. Eller Will Smith. Eller nogle af de der fra de der to film, der kom samtidig og som handlede om jordens undergang. Engang i starten af 00'erne.

Men jeg tror, jeg gør det. Går i seng. Og satster på at, hvis dommedagen kom, så ventede den nok ikke til den 11. time. ELLER ER DET DERFOR DET HEDDER DET?! HVA?!

Ej. Jeg bliver så træt i morgen ellers.

Så.. er der nogen, der lige vækker mig, hvis jorden går under?

Ingen kommentarer: