Go'e nødder, lidt for fed.

Jeg tænker lidt på det der med kropsidealer.

Eller...

Jeg tænker på tykke mennesker. Og tynde mennesker. Og midtimellem mennesker (midtimellem er alt fra lidt for fed til løs i huden).

I en verden af GI, LCHF, crossfit og zumba, hvor vi maraton-løber, lindy-hopper og diva-danser rundt for at smide eller bygge, så er det lidt som om vi nogen gange glemmer det der med hvor lækkert det er at, vi netop ikke ligner hinanden. Fysisk.
Den hetroseksuelle del af læserne bør her kunne nikke endnu mere genkendende til dette. Håber jeg. Ellers skal vi måske lige ha en snak?

Pointen er, at så mange af os træner og spiser for at ligne hinanden, med henholdsvis store overarme og brede skuldrer, og slanke lår og faste bryster. Flad mave og stramme baller er vi ofte enige om kønnene imellem.

Og det er da flot. Det ER det! Det er jo en grund til, at vi er så mange, der stræber efter visse kropsidealer – for det ser da pissegodt ud på Cameron Diaz og Ryan Reynolds med de der maver og baller osv. Men det er også flot, når piger uden bryster har udringede kjoler på (på Grace-fra-Will&Grace-måden); når damer med store numser vrikker frækt på latinamåden eller når spinkle fyrer har ekstra stramme bukser på og er ”punk”.

Imens jeg skriver, opdager jeg at det her har meget med MÅDEN at gøre: Måden at bære sin krop på og måden føre sig frem. Jeg tror nemlig at det mange gange ikke handler så meget om +/- 10 kilo, men mere om hvordan man præsenterer dem.

Altså, for min skyld må man se ud lige som man har lyst til – så længe man er glad for det. Er man det ikke, skal man så bare holde op med at pive og finde en løsning. Ellers sker der jo ikke noget.

Var det en opfordring?
Hvad synes du?