Omvendt psykologi

I går havde jeg en hyggelig aften med øl og mad på en moderne italinensk konceptresturant med en ven.

Han fortalte at han havde modtaget en regning fra et opkrævningsfirma. Et firma der lever af at sende fakturaer. Det gør jo i princippet de fleste firmaer, men dette har intet produkt. Af andre firmaer opkøber de så ubetydelig, manglende betalinger som firmaet selv ikke gider bruge tid på. Opkrævningsfirmaet tjener så deres penge på at tillægge gebyr efter gebyr og rente på dette beløb som de så opkræver uskyldige mennesker.

I dette tilfælde drejer det sig om en hospitalsregning fra 2006 på 0,50 kroner. Sygehuset har af gode grunde ikke gjort noget ved dette, da blot en udskrift på et girokort langt overstiger beløbet. Alligevel har de solgt denne ”skyld” og fået måske 25 øre for det.

Resultatet bliver så en regning på følgende

Manglende betaling: 0,50 kr

Renter over 3 år: 1,75 kr

Øreafrunding: 0,25 kr

Tilgode: 2,00 kr

Kredittjek: 100,00 kr

Tidligere rykker: 100,00 kr

Håndteringsgebyr: 50,00 kr

Total: 252,00 kr

Husk på at min ven aldrig tidligere er blevet gjort opmærksom på denne manglende betaling.

Så er det jo at jeg, med min store selvretfærdighedsfølelse, hidser mig op på hans vegne og kræver at han ringer og udbeder sig originalfaktura samt kopi af tidligere rykker, hvilke han aldrig har modtaget.

Og så sker det utrolige..

Min ven begynder at forsvare firmaet og sige ting som ”Ja, men det har jo sikkert ret til det” og ”jeg kan jo ikke kræve..” (??!!) Jeg siger at han naturligvis skal maile Forbrugerklagenævnet, som jeg tidligere har haft gode erfaringer med – Ikke at jeg nødvendigvis har fået ret, men jeg har fået konkrete svar på problem og spørgsmål fra en kompetent jurist som ikke laver andet hele dagen. Men nu er han helt gået i opgiver-mode og siger ”nej, men det nytter jo ikke noget” og ”det er bedre bare at få det betalt og glemme det”.

Mit sidste argument, at jo mere han forstyrrer og kræver og bruger tid på det, desto større er chancen for at firmaet dropper sagen – der er jo grænser for administrativt overskud for 250 kroner.

Men nej. Slaget jeg kæmpede for min ven er tabt. Firmaet har vundet hans sjæl med ekstra gebyrer og fuprykkere. Og jeg som troede at jeg hjalp ham, har faktisk hjulpet firmaet.

På den omvendte-psykologi-måde.

Suk..!