Nixen bixen

Det gider jeg så ikke igen. Det der familiejul. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen.

Prøvede ellers at gå ind i projektet med det åbneste sind og de laveste forventninger og alligevel blev det bare overhovedet ikke hyggeligt.
Så måske man allerede nu skulle prøve at planlægge sig ud af julen 2010? Skiferie er oplagt; to uger på en italiensk alpetop med god mad og sne og italienere.
Eller solferie? Måske et par uger i noget Thailand ville være smart. Sådan rejse lidt rundt og bo nogle dage på nogle forskellige resorts og shoppe noget kopi i Bangkok.

Vil under alle omstændigheder være langt væk fra stressede forældre og kuldrede børn. For det er der ikke meget jul over.

What to blog.. what to blog..

Har nærmest efterhånden præstationsangst når jeg sætter mig i stilling til endnu et sindsoprivende og verdensændrende indlæg i bloggen. Som jo fylder meget i de 5-til-10 mennesker der læser den sporadisk. No offence, overhovedet. Jeg er glad for at du læser. Jeg er bare kynisk af natur. Som du måske har bemærket?

Ville meget gerne skrive noget sjovt og vedkommende om det, der sker lige nu. Men faktum er at der ikke sker så meget. Udover et "snekaos" (15 cm sne.. femten..) i Danmark som måske/måske ikke bliver ufrivilligt skyld i at jeg skal fejre jul i en strandet bus 888 et sted i nordsjælland. Eller i Kastrup lufthavn. Hvilket jeg helst vil, hvis jeg selv må vælge.

Allerhelst vil jeg gerne vælge at være glad og overskudsagtig onkel, der pissegodt gider rulle en snemand og kælke og lege indenfor. For det gider jeg. Faktisk gider jeg det lidt mere end at skulle snakke med de voksne. Mest fordi der er så meget der er usikre samtale emner. Det er jo rent ud sagt et konversationelt minefelt, og så meget energi har jeg simpelthen ikke. Kan jo ikke engang spørge hvordan det går på arbejde, uden at træde nogen over tæerne. Men sådan er det vel hos alle? Sådan lidt anspændt og småbesværlige familierelationer? Eller er jeg helt på meget egen mark?

Kan på den anden side overhovedet ikke overskue at ignorere og fake-smile mens jeg slalom'er mig udenom pinlige tavsheder og flakkende blikke, fordi vi så sjældent er sammen og den gode stemning ikke skal ødelægges. Det kan jeg ikke. Kommer omvendt heller ikke til at militærforhøre alle ved bordet med lampe i ansigtet og forvrænget stemme. Tror bare ikke jeg gider holde igen, hvis der er noget jeg gerne vil have svar på. Og så er det sådan set op til de andre om det skal blive pinligt, eller om der skal åbnes op for noget positiv dialog.

Så alting ikke er så hemmeligt.

Nu ser vi.. Ellers bliver det snemænd og kælketure 24-7!

Leave Brittany alone..

Hvad sker der lige med at folk render rundt og dør hele tiden? Sidste nye skud på denne ret så dystre stamme er Brittany Murphy, som 32 år gammel døde af et hjerteanfald i morges.

32?? Det er altså lige om lidt! Så er et jeg begynder at overveje om der var nogen grund til den pensionsopsparing, som jeg for få dage siden alligevel oprettede. Shit, altså!

Blir helt ked af det. Stakkels Brittany. Ku godt li hende. Sådan i film. Så hende første gang i Clueless hvor hun spillede den kiksede pige, der bliver made-over.

Og nu er hun så død.

Hvis man ikke har..

..noget pænt at sige, ska man tie stille!

.....

..

Reklamer – Nej tak. Husdyr – ja for fanden!

Selvom al fornuft siger nej, så synes jeg simpelthen det ku være så hyggeligt med en hund herhjemme. En der vil lege og snakke og klappes hele tiden og som elsker mig fuldstændig betingelsesløst – også efter at jeg dypper dens snude i egen lort, som jeg har hørt at ham skal for at opdrage dem. Eller er det 90eragtigt?

Ja, det er skidesynd at ha hund i en lille lejlighed i byen. Ja, det er synd at den bare skal være alene hjemme hele tiden. Ja, det er dyrt og åndssvagt med hundebørnehave.

Men se den! SE! Hej!!!

Nej. Det må vente til jeg flytter ud i forstæderne i noget hus nær (egen) skov og strand. SÅ skal den ellers også bare ha! Køber 4 så! Og en mini-gris. Det lover jeg!

Et pletskud fra... hvem?

Hvornår opfinder man en maskine eller anden application, som kan gå ens nye sko til?

Det gör jo helt vildt ondt at klapre rundt i nyt, hårdt fodtöj? Og det er der garanteret ikke nogen, der diskuttere i FN eller anden menneskerettighedsorienteret organisation? Og lige får löst.

For er det ikke noget de fleste i denne del af verden kender til, har prövet eller lider under as we speak? Går der med ömme födder og tilplastrede skarvesår på en og anden häl og tå.

Nogen må göre noget! Eller oprette noget afdragsordning så man kan ansätte nogen til at gå ens nye fin-sko eller vinterstövler til.

Jeg kunne i hvert fald godt lige bruge en omgang gåen til. Har mögondt efter flere dage i nye pusselanker!

Men pänt ser det ud (hvis man ikke kigger under strömpen)!

Red verden - uden pension

Ja. Let's face it! Det er på tide at tænke på hvad der skal ske når jeg bliver gammel. Som om det ikke var hårdt nok at smile sig igennem en 30årskrise, skal jeg nu også smile mig igennem pensionsopsparingens jungle - igen!
For jeg har jo snakket pension med en dame tidligere i forbindelse med arbejde. Forstod ikke så meget af det hele, men en ting gjorde indtryk:

Kvasipædagogisk forklarer hun hvordan pension fungerer; at der overfører penge fra min løn til en opsparing, hvor pengene fordeles i fonder til den dag jeg fylder 65 og får rådighed over beløbet. Dette kan så fordeles frit over perioden i alderen 65 til 79.

Det studser jeg lidt over, og spørger så: Hvad sker der så efter 79?
Svar: "Statistisk set: Ingenting!"

Ok.. statistik set er jeg død efter 79. Og hvis jeg stiller mine shelltoes endnu tidligere, lad os sige som 70årig, har jeg 5 gode år med masser af penge. Problemet er så, hvis jeg lever længere og pengene er brugt.

Så vil man så det? Hvad er alternativerne? Ministerpensionen og den kongelige gage er ret god.. Eller kan man melde sig til noget a la Armageddon eller Deep Impact, og så bare give sit liv for at redde verden? Så slipper man for at tænke på pension OG får samtidig en statue eller en vej opkaldt efter sig.

Hm.. hvem ringer man til? Bruce Willis? Tom Hanks? Obama? Hvem?