fredag den 20. februar 2009

Sunkrunda




Har jo helt glemt at nævne lørdagens aktivitet: Sunkrunda. Frit oversat til Bodega-crawl.

Vi begyndte kl 14 og var rundt på 8 forskellige fesne bodegaer og drikke 1 stor fad hvert sted, iført kort, kompas, pointskema og taber-kylling.. sjoooovt!


Køb det mens du kan!

Er rundt i butikker og internetter for at lede efter møbler til den nye bolig. En anelse ensporet, jeg ved det, men det er festligt at kunne deltage i forbrugsfesten på møbelfronten igen.
Og på den måde hjælper jeg til at få hjulene til at dreje i en finanskrise.

I'm a good person!!

Omvendt fesent er det på arbejde, hvor der ligeså stille forsvinder folk hele tiden. Visse med god grund men andre på grund af nedskæringer. Sikkert ikke sjovt at være chef i en sådan situation, men jeg undrer mig over at "sidst ind, først ud" går så meget før hvem, der faktisk arbejder bedst og mest effektivt. Ud med deltidsmødrene, som har barns første sygedag flere gange hver uge (det må man nemlig godt i sverige) eller "arbejder hjemmefra". Et koncept jeg ikke forstår, når man skal svare i telefon.. hjemmefra... hvordan tænkte de her...?
Forstår det er svært, men det duer simpelten ikke at skære de dygtigste og mest effektive fra, fordi de er de nyeste. Savner ærlig talt lidt nosser fra chefen (som iøvrigt har været fraværende i 2 uger)... Kommentarer på det?

Og nej, det er ikke mig, der er fyret. Eller er blevet mor.

torsdag den 12. februar 2009

Revisor?

Altså... boliglån. Det er fandme en jungle!
Har nu gældsat mig selv noget så voldsomt. Og jeg ved jo intet om sådan noget lån og renter og top og bund og flex og alt det andet man skal tage stilling til.

Har dog været overskudsøkonomisk og betalt udbetaling OG toplån med det samme. 250.000 svenske direkte ud af lommen. Tak til arv og opsparing! Og lækkert endelig at kunne bruge pengene på noget, der virker fornuftigt.

Ellers not so much. Flyning er planlagt. T minus 14 dage. Blir så GODT! Farvel til fesen opgang, minikøkken, badekar og linoliumsgulv og velkommen til trægulv, gaskomfur, stuk (oh yes) og helt nyrenoveret badeværelse!
Kommer til gengæld til at savne den meget fantastiske udsigt fra mit lille hjem på klippen. Ser over stor og hyggelig gård med træer, men det er ikke helt det samme. Men sammenlagt et lille offer i forhold til hvad jeg får!

Så ja. Faktisk kun plus på alle fronter! Happy Ehlers!

søndag den 8. februar 2009

En meget svensk dag

Lørdag var en lang og god dag.
6.30 gik bussen til Romme, hvor jeg og iPod stod på ski for første gang i 5 år (første gang for iPod). Det var sjovt men meget koldt!
Var tilbage i byen 19.15 og efter lynbad og tøjskift var jeg til årets første melodifestival-fest kl 20.
Er tilfreds med resultatet, selvom jeg ikke helt forstår hvordan man kan gå videre to gange.. men det kan man så i år pga. den internationale jury. Fatter ikke konceptet. Hvorfor skal andre lande vælge en sang fra Sverige? Er det ikke snyd?

Anyhoo. Alt i alt en god weekend. Det lysner!

søndag den 1. februar 2009

Dansk grand prix.. helt ærligt!

Ja. Nu brokker jeg mig lige.

Det kan simpelthen ikke passe at det er niveauet? Var der nogen fra DR der overhovedet så ESC vinderen sidste år? Ham, der var topkoreograferet og ovenikøbet havde verdensberømt isdanser (PÅ IS) med på scenen. DR needs to step its game up eller bare indrømme at de ikke har råd til at afholde ESC, fordi deres nye kontor sluger alle pengene.

Trine Jeppesen. Den søde pige. Hvorfor ligner hun en, der forsøger at ligne Kylie? Hvorfor står hun heeeelt stille og hvorfor er der ingen som helst sammenhæng? FYR KOREOGRAFEN! Er alstå ikke for meget forlangt at der i det mindste blir gået lidt i takt og vrikket på den fede måde, når det nu er et uptempå popnummer - som ikke er dårligt. Ja, de løftede hende, men det gjorde så bare at hun sang lidt fesent lige der. Der bues!

Hera Björk.. Ku forstå på smserne at det var hende drengene holdt på. Hvorfor? Hun var kedelig, sangen var en kliché (and I'm being kind) og igen: Heeeelt stille!! DANS DOG!! Koret i det mindste. Hvis der skal flyves 5 islanske korsangere ind skal der simpelthen ske mere end en dramatisk gestus med hånden! KOM IGANG! Vi har set at I kan!

Brinck - ham vinderen - forstår jeg ikke. Vandt han fordi han ikke havde lyd i sine inears? Kan jo så bare sige, at da Carola vandt ESC (!) med Fångad av en Stormvind virkede hendes medhør heller ikke og konen sang til salslyd. Det er simpelthen for lavt niveau, DR. Nåja, sangen? Kedelig og han lyder som Keating, som ikke selv ville synge sangen. Kan man jo godt forstå..

Johnny DeLuxe kan man jo godt li, men ikke så meget for musikken. Heller ikke igår.

Christina Undheim - ikke noget dårligt forsøg, men så heller ikke mere. 

Sukkerchock var faktisk gode! Lidt for meget, men sangen holdt. MEN DE STOD OGSÅ STILLE!

..og så gad jeg så ikke youtube mere af det spetakkel. Status idag: Gik hjem fra forfest igår. Ikke i festhumør og blev ikke fuld. Men hyggeligt var det. Derfor ingen tømmermænd idag. Til gengæld er køleskabet i stykker, så ingen mad.. eller varm mad..




lørdag den 31. januar 2009

Stilheden er forbi!

Efter næsten en måneds absolut tystnad har jeg nu overskud til at blogge igen..

Forklaring:
Da jeg ikke længere kan bo på min kungsklippa (opsagt pr 28/3), Jeg har ledt efter et nyt sted at bo stort set 24timer i døgnet siden december uden held, og det har tærret så meget på kræfterne, at det er gået rent ind på top 3 listen over det værste jeg nogensinde har oplevet. Right up there med skilsmisse og døde familiemedlemmer. Det er SÅ hårdt at man ikke fatter det.

MEN NU ER DET OVERSTÅET!! Verdens sødeste ejendomsmægler, som jeg uden held har kigget på lejligheder hos, ringede torsdag eftermiddag og sagde: "Jeg har en lejlighed hvor de mulige købere har rodet så meget rundt at jeg har afbrudt forhandlingerne. Så hvis du vil ha den, er den din!" Så ba-bu mig ud på cykel og hen og kigge og skrige lidt indeni. For den er så fin!! Dejlig beliggenhed midt i byen (Söder) og tæt på vand og skov (og kajakklubben), 44kvm1,5 værelses nyrenoveret gammel lejlighed på 4. sal, og så kan jeg flytte ind sidst i februar! Altsammen til kun 1,64 mio (ja, det er biligt). DET ER FANDME ET MIRAKEL!

Så nu er jeg langsomt ved at blive menneske igen. Har undervejs skuffet og skældt ud og i det hele taget været ret umulig at være sammen med, så undskyld! Og hej igen!


mandag den 29. december 2008

Dags för Melodifestivalen 2009

Tid til kommentarer til næste års deltagere i Melodifestivalen.

Da der er for mange til at alle kan få et ord med på vejen (vil ikke ende i samme situation som det alt alt for lange indslag om sidste års deltagere i det danske melodi grand prix), har jeg i stedet valgt at udpege dem, jeg håber går til finalen. Det er altså voldsomt usandsynligt at jeg får ret, men det er sjovere at være optimistisk!

Til finalen:

  • Marie Serneholt - fordi hun var med i A*teens og sangen bliver noget værre grand pix-pop.
  • Scotts - fordi han er lækker. Af ingen anden årsag. (og så er det faktisk nok ret sikkert at de går til finalen..)
  • Shirley Clamp - fordi det faktisk godt kan blive en go sang. Så kan man jo synes om hende hvad man vil (Jolle).
  • Alcazar - fordi det kun kan blive opkørt, slemt sunget men dejligt disko'et.
  • Måns - derfor!
  • Molly Sandén - fordi hun er 12 og pissedygtig! Kan godt blive lidt for kedeligt, men ih hvor er hun fin.
  • EMD - fordi de er trælse men pæne.. og får ALLE 9-13årige pigers sms-stemmer.
  • Starpilots - fordi de er bøsser, og vi under alle omstændigheder kommer til at danse til den hele sommeren! Wo-hooo!
  • Agnes - fordi det umuligt kan blive en dårlig sang. We love her!
  • Sarah Dawn Finer - fordi hun jo synger dejligt, og soul-ballader blir man sjældent træt af.
  • Malena Ernman - fordi hun er operasanger og FANTASTISK! Youtube hende! NU!
(jo, der er 11 i finalen)

Og så boblerne... hvis det ska være..:
  • Nina Söderquist - fordi hun synger sejt og meget. Og fordi vi har sunget sammen-agtigt.
  • Velvet - fordi hun synger pivfalsk, men det bliver noget værre dance hele sommeren (også).
  • Anna Sahlene & Maria Storeng - fordi det er svensk/norsk grandprix rotten-sig-sammen.

(se hvad jeg fabler om her)